| Bangkoks heksekedel Lumpini Stadium er over 50 år gammelt og absolut ikke at sammenligne med en  moderne sportshal. Lumpini huser udelukkende boksekampe, og hallen er derfor  kun bygget med dette formål. Her er varmt og fugtigt, mørket hersker i  hjørnerne af salen og gulvet er sort af slid. Her er ikke nogle fine  fornemmelser, heller ikke for kæmperne, der får lagt håndbind på i et  tilstødende lokale fra selve salen, hvor alle - journalister og publikum -  har fri adgang. 
 Colosseum-atmosfæren er udtalt. Med de høje tribunepladser op langs væggen  virker ringen som den lille skueplads, hvori gladiatorerne udkæmpede deres  kampe på liv eller død. Her slår og sparker Thailands bedste sig til tops,  mens taberne bæres ud. Og ved de store kampe er der også masser af action  uden for ringen. I hvert ringhjørne stimler en masse thailændere sammen,  som hver især har sat penge på kæmperen. Det ligner et scenarie fra en  travl dag på Wall Street, hvor der både bliver råbt og kastet med  'håndtegn' mens der handles (væddes) for masser af penge. De fleste  thailændere er nemlig vilde med at spille, og thaiboksningen har i mange år  været genstand for gamblernes interesse.
 Så hver gang kæmperne i ringen eksekverer en teknik mod modstanderen, kan man  høre følget i ringhjørnet heppe med et stort 'ohwee'. Dette selvfølgelig  både for at gøre dommeren opmærksom på, at de mener, at deres kæmper har  vundet, og for at opildne kæmperen til at gøre det igen og vinde kampen.     Kilde: ekstrabladet  Kommentarer
#1 | 
d. 06/05/2009 08:30:55 Du skal logge ind for at kommentere. Kommentér
 Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
 Log ind eller meld dig til.
 
 Ingen vurderinger endnu. |