| Ung svensk pige skudt i Bangkok På det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Sådan var det efter alt at dømme for en ung svensk pige på turiststrøget Khao  San Road i Bangkok mandag eftermiddag, thailandsk tid. Ifølge svenske medier havnede den unge pige midt i et opgør, hvor en person  trak et skydevåben og åbnede ild. - Vi blev informeret ved 18-tiden, oplyser Amelie Heinsjö fra det svenske  udenrigsministerium ifølge netaviserne aftonbladet.se og expressen.se. - Vi  ved, at det er en svensk statsborger i 20 års alderen, som er såret, men vi  har ingen detaljer om episoden. De første meldinger fra thailandske medier fortæller om, at en 35-årig mand  har skudt og dræbt tre slægtninge i et vanvidsskyderi på det kendte  turiststrøg. Udenrigsministeriet, UD, oplyser til de svenske medier, at den svenske kvinde,  som uforskyldt skal være kommet i skudlinjen, ikke er livsfarligt såret. Hun  kommer ifølge UD fra Mellemsverige. - Hun er under behandling på et hospital i Bangkok, og hendes pårørende er  underrettet, siger Amelie Heinsjö. - Ambassaden vil besøge hende i morgen,  tirsdag.   Kilde : Ekstra bladet Der er ikke skrevet kommentarer. Kommentarer
Du skal logge ind for at kommentere. Kommentér
 Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
 Log ind eller meld dig til.
 
 Ingen vurderinger endnu. |