Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Bangkok: Undtagelsestilstand og ekstra politi på gaden
per1234
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 03-08-2013 13:00
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 888
Tilmeldt: 19.12.11
 Status: Offline

Kongen er blevet flyttet ud af byen, hvor mange tusinde ventes på gaden i morgen, søndag

I morgen søndag går modstandere af den siddende regering og premierminister i Thailand, Yingluck Shinawatra, på gaden. De er blandt andet utilfredse med et nyt lovforslag, der skal give amnesti til omkring 1000 personer, som er anklaget i forbindelse med de politiske uroligheder i landet fra 2006 og frem.

- Sidst politiet var på gaden under en undtagelsestilstand, var de meget skydeglade og meget hurtige ude med vandkanoner, tåregas og så videre. Det, tror jeg også, vil ske denne gang, siger Gregers Møller, der er redaktør på magasinet ScandAsia og har boet i Thailand mere end 25 år, til DR Nyheder.

Regeringen har meldt ud, at der kan komme op til 70.000 demonstranter på gaderne i morgen, men 5000-15000 er mere sandsynligt, vurderer Gregers Møller med henvisning til tidligere demonstrationer, som har været overvurderet på forhånd. Gregers Møller er redaktør for magasinet og nyhedsbureauet Scandasia, som laver nyheder til og om skandinaver i Sydøstasien.

Undtagelsestilstand i regeringskvarteret

Regeringen har forstærket sikkerheden og indført en form for undtagelsestilstand i regeringskvarteret, som ligger i det centrale Bangkok, fra 1. til 10. august. Lørdag ses den forstærkede sikkerhed tydeligt med flere politifolk og vejspærringerne på gaderne.
Den mest prominente person, som muligvis kan opnå amnesti ifølge den nye lov, er tidligere premierminister og milliardær Thaksin Shinawatra, som i øvrigt er den nuværende premierministers bror. Det frygter demonstranterne i hvert fald, men det er ikke sandsynligt, vurderer den danske redaktør.

- Det er ikke sandsynligt, at Thaksin kan få amnesti ifølge den nye lov, da han er i asyl på grund af skattesvindel og ikke altså ikke politiske uroligheder, siger Gregers Møller.

Kongen og dronningen er flyttet ud af Bangkok

At demonstrationerne denne gang kan udvikle sig, er der flere tegn på, forklarer Gregers Møller.
- Vi er bekymrede for, at det kan udvikle sig, fordi kongen og dronningen, som er gamle og svækkede af sygdom, er blevet flyttet til deres sommerresidens i Hua Hin - 200 kilometer fra Bangkok. Det vidner for os om, at de skal være væk før der sker noget, siger Gregers Møller.

Demonstranterne har samlet sig i det, de kalder for ‘Folkets Hær’, de kritiserer også det lovforslaget for, at den kan medføre løsladelse af personer, som har fornærmet kongehuset, som ellers er beskyttet af skrappe love i det sydasiatiske land.


http://www.dr.dk/...104639.htm
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
yindee
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 04-08-2013 07:39
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3640
Tilmeldt: 20.02.09
 Status: Offline

Ambassadør i Thailand: Politiet er forberedt med vandkanoner

Opfordrer danskere i Thailand til at holde sig væk fra søndagens demonstrationer

Der er varslet demonstrationer mod den thailandske regering i Bangkok i morgen søndag, og det har betydet at myndighederne har skærpet sikkerheden og beordret mere politi på gaden.

Indtil videre er det dog uklart, hvor store demonstrationerne bliver.
- Vi forventer, at der kommer en demonstration, det er lidt uklart, hvor mange de formår at samles, men måske 5000-10.000 personer, siger Mikael Hemniti Winther, der er Danmarks ambassadør i Thailand.

Mikael Winther forklarer, at de thailandske sikkerhedsstyrker er forberedt og har mobiliseret politifolk i forbindelse med demonstrationerne, både for at sikre demonstranterne og en eventuel voldelig udvikling.

Regner med at det bliver fredeligt
- Der kan godt opstå konfrontationer mellem demonstranter og politi, men min erfaring fra de demonstrationer, der har været hidtil, er, at de kan afvikles nogenlunde fredeligt, fordi politiet rent faktisk forbereder sig med vandkanoner med videre, siger Mikael Winther.
Han understreger, at han ikke taler om de meget voldelige konfrontationer, der var mellem rød-, gulskjorter og sikkerhedsstyrker nogle år tilbage.

Den danske ambassade er blevet orienteret om morgendagens demonstrationer af de thailandske myndigheder, som har indført en form for undtagelsestilstand i nogle områder i Bangkok.
- Vi har fået at vide, at demonstrationen bliver afholdt lovligt, og at de thailandske myndigheder har forberedt sig på det. Der er indført en midlertidig skærpet sikkerhedslovgivning, som drejer sig om de bestemte områder, hvor demonstrationerne er varslet, siger Mikael Winther.

Adgang forbudt i visse områder
Ambassadøren opfordrer danskere til at holde sig væk fra demonstrationerne, som kan blive farlige. De områder, hvor politiet har indført den skærpede sikkerhedslove, er der i øvrigt adgang forbudt.
Mikael Winther kan være bekymret over demonstrationerne, men forventer, at danskere i Thailand holder sig væk fra demonstrationerne.

- Jeg kan godt være bekymret, når demonstrationerne bliver store, og jeg er også bekymret, hvis politiet bidrager til at trappe det op. Det, jeg ikke er så bekymret over er, hvis danskere følger de almindelige fornuftige retningslinjer der er, og holder sig væk fra demonstrationerne. Og det gør de som regel, siger ambassadøren.

http://www.dr.dk/...133410.htm
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Bangkok International Motor Show 2024 Central Thailand 8 23-04-2024 12:30
Bangkok Central Thailand 306 17-04-2024 15:06
Bangkok (1970-1979) Central Thailand 8 21-01-2024 13:29
Morten i Bangkok Central Thailand 2 28-11-2023 12:09
SAS er tilbage med Bangkok-rute Flyselskaber 1 31-10-2023 13:55

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 1.82 sekunder | 99,505,404 Unikke besøg | jQ Blog