Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Den gamle bøsse og havet
M55
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-02-2013 11:59
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1814
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline
Bopæl: Surat thani/Esbjerg

Uventet kærlighed: Poul levede næsten hele sit liv i skabet, men så blev han ramt af en stor sorg og sprang ud som bøsse. I Mai har han fundet sit livs kærlighed, og så findes der ikke problemer, som ikke kan løses.
http://www.jyllan...213482.ece

Iben Haahr Andersen vil filme Jo Joes tilpasning i den ny familie, men indtil videre kan historien om det umage bøssepar og deres stille og rolige tilværelse på Møn ses i aften på DR 1 kl. 20.30.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
M55
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-02-2013 12:14
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1814
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline
Bopæl: Surat thani/Esbjerg

se filmen her

Poul er en af de sidste bundgarnfiskere i Danmark. For nogle år siden mistede han på tragisk vis alt, hvad han elskede. Men fra ruinerne af hans tidligere liv blomstrer et nyt, da Poul i en alder af 62 møder sit livs kærlighed. Han hedder Mai og kommer fra Thailand. Da Poul sprang ud er kærlighedshistorien om Poul og Mai - der minder os om, at det aldrig er for sent at ændre kurs i livet. Da Poul og Mai møder hinanden ændres deres liv fuldstændig. Poul møder den kærlighed, han aldrig har oplevet, og Mai beslutter sig for at bosætte sig i Danmark, langt fra sine børn, der stadig bor hos hans søster i Thailand. For seks år siden mødte instruktør Iben Haahr Andersen Poul og Mai. Hun har filmet dem siden de mødte hinanden og dermed fulgt udviklingen af deres forhold - fra vild nyforelskelse til hverdagens indtræden, og de udfordringer, der byder sig. Med humor og finurlighed fortæller Iben Haahr Andersen en historie om at have modet til at være tro mod sig selv, og om kærligheden, der sprænger grænser på tværs af sprog og kultur.

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sol
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 22-02-2013 07:48
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 238
Tilmeldt: 09.11.09
 Status: Offline

en dejlig positiv film, fra en for mig fremmed verden
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sol
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 16-08-2017 07:50
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 238
Tilmeldt: 09.11.09
 Status: Offline

Anbefaling: Det er unikt tv, når homoseksuelle Poul fisker efter kærlighed

My love - Historien om Poul & Mai' handler om den 60-årige fisker Poul, der springer ud som homoseksuel og møder thailandske Mai. Det er en film om at springe ud i en sen alder, og om hvordan kærlighed kan findes steder, man ikke forventer.

Nogle gange, når man ser en dokumentarfilm, kan det være svært at fatte, at det er virkelighed. Nogle gange er rigtige mennesker vildere og mere fascinerende, end nogen filmskaber ville kunne opdigte. Sådan har jeg det med fortællingen om Poul og Mai.

Poul er en fisker fra Hårbølle på Møn, der i en alder af knap 60 år vælger at springe ud som homoseksuel. Han bliver herefter kærester med en 20 år yngre mand fra Thailand, Mai, som han tager med hjem til det lille fiskersamfund, og det sammenstød er fantastisk.

Mest af alt, fordi det ikke er den fortælling, man måske i al sin fordomsfuldhed forventer. For der er ingen modstand fra det lokale samfund. Som Poul selv siger, havde han troet, at der var flere, der ikke ville snakke med ham. Men den frygt havde han ikke behøvet at have – hvilket han mumler med en monotoni, der næsten er komisk, men samtidig får det, han siger, til at stå meget rent.

De gange, hvor Poul og Mai taler forbi hinanden, er fyldt med sprogblomster
Konflikten er noget, der findes inde i Poul og Mai. For de har begge forladt kone, barn og det traditionelle familieliv. Mai har endda efterladt dem i Thailand, og Pouls datter er død i en bilulykke. Filmen handler derfor ikke kun om at springe ud som homoseksuel i en sen alder, men også om, hvordan kærlighed kan findes steder, man ikke forventer, og hvordan den kærlighed opløfter en i et liv, der kan være ubærligt hårdt. Ud over at filmenrummer en seriøsitet, der rammer hårdt, når følelser meget direkte bliver italesat af en sørgende fisker, er filmen også hysterisk morsom.

Samtalerne og måske i højere grad de gange, hvor Poul og Mai taler forbi hinanden, er fyldt med sprogblomster og gammelægteskabeligt mundhuggeri. Som da Mai vil køres til arbejde g ikke kan forstå, hvorfor Poul ikke kan sige ja eller nej.

»Det må vi lige se på«, lyder det stoisk fra Poul.
»Jamen, hvorfor kan du ikke svare? Er du sur, my love? Er du ked af det?«, svarer Mai, der overhovedet ikke kan kode Pouls udmeldinger. Okay, en timeer måske lidt lang tid i selskab med Poul og Mai. Mest af alt, fordi der ikke rigtig er nogen struktur. Som seer ved man ikke, hvor man er på vej hen, og det gør historien lidt træg. Men adgangen til denne lille bid af et kærlighedsforhold er så unik, at man tilgiver det meste.

Det er beviset på at mennesker har brug for kærlighed, og at den kærlighed intet har med køn at gøre.


http://politiken....%A6rlighed
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
film og dokumentare danske.. Film, bøger etc 81 15-09-2018 22:51
Pas på med stødende og fjollede tatoveringer Nyheder på dansk 1 15-09-2018 10:27
DEN KONGELIGE LIVGARDE: Den Royale blog 3 10-09-2018 04:48
7-Eleven Den nemme løsning Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 07-09-2018 03:45
Stop diskrimination af Danske Førtids- og Folkepensionister der bor udenfor Europa Pension undenfor for EU 1 06-09-2018 03:39

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2018 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.42 sekunder | 36,591,581 Unikke besøg | jQ Blog