Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Uventet toiletbesøg: Pytonslanger
eneber
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 02-06-2018 05:01
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1018
Tilmeldt: 07.06.09
 Status: Offline

Sidste år var det i et sådan omfang, at det lokale brandvæsen i Bangkok brugte flere kræfter på at fange slanger end på at slukke ildebrande.



Det kan give kuldegysninger over hele kroppen, bare at tænke på det.

Indbyggerne i Thailands hovedstad, Bangkok, oplever i stigende grad at få ubudne gæster, når de først har sat sig til rette på tønden. Et besøg, der - bogstaveligt talt - kommer bag på dem.

Flere og flere pytonslanger er nemlig begyndt at snige sig op fra kummen og bide de toiletsiddende i deres ædlere dele.

Ifølge Politiken skyldes det, at slangerne for alvor har gjort deres indtog i den thailandske hovedstad, hvor brandvæsenet sidste år modtog over 34.000 opkald fra borgere, der havde stiftet bekendtskab med en slange i deres hjem - typisk pytonslanger.

Rabiesepidemi hærger i Thailand

Antallet af slangeopkald er på syv år vokset til det femdobbelte. Til sammenligning var det kun 7.497 opkald, der sidste år drejede sig om brand, skriver Politiken. Med andre ord bruger brandvæsnet altså markant mere tid på at fange slanger ude i de små hjem end på at slukke ildebrande.

Den voldsomme udvikling kan forklares på mange måder. Først og fremmest vil nogen helt sikkert finde det nærliggende, at slangerne vender tilbage til deres naturlige habitat, fordi Bangkok praktisk talt er bygget oven på en sump.

Læg dertil den massive befolkningstilvækst, som Bangkok - ligesom mange andre asiatiske storbyer - i øjeblikket oplever. Myndighederne anslår, at over otte mio. mennesker nu bor i den thailandske hovedstad.

Politiet har fundet to meter lang pytonslange i have - nu bliver ejeren efterlyst

Det har den konsekvens, at mange må slå sig ned i yderområderne. Her er sumpområderne udtalte og kloakeringen ofte utæt, hvilket gør udkantshjemmene særligt udsatte for slangebesøg.

Derudover bidrager Bangkoks jammerlige affaldssystem ligeledes til udviklingen. Om aftenen hober affaldsbunkerne sig op i gadebilledet og er med til at tiltrække rotterne, et af pytonslangernes favoritmåltider.

Og takket være Chao Phraya-floden, der snor sig gennem hele byen, er det ganske overskueligt for slangerne at komme dertil og indtage det.



https://jyllands-...hovedstad/
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Kvindelig bilist: Finder uventet gæst Billeder/Videoer fra livet i Thailand 1 07-03-2019 04:12
Fint uventet besøg ThaiDK 24 05-08-2012 15:37
Uventet besøg - i Thailand Syd Thailand 1 25-07-2012 04:04
Uventet gave til pensionisterne Nyheder på dansk 3 05-07-2010 10:44

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.21 sekunder | 99,130,011 Unikke besøg | jQ Blog