Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Berømt elefant fik nok: Knuste pludselig sin ejer til døde
Hans
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 29-11-2017 07:51
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 151
Tilmeldt: 31.07.17
 Status: Offline

www.thai-dk.dk/uploads/Tonyjaaelephant-696x496.jpg


Den har været med i film og spillet hovedroller i reklamer. Men i mandags fik den
tilsyneladende nok. Den berømte elefant Phlai Ekasit knuste sin ejer til døde i den zoologiske
have i Chiang Mai.

Ejeren, Somsak Riengngen, havde netop fjernet kæderne omkring fødderne på den fem
tons tunge elefant.

Phlai Ekasit tog et par skridt, før den skiftede retning og angreb den 55-årige Somsak, som
stod på jorden. Han har passet elefanten i ti år og var ved at føre den hen til et bad.

»Elefanten vendte sig pludselig om og brugte sin snabel til at gribe om offeret. Den brugte
snabelen til at mase ham,« siger Wuthichai Muangman, der er vice-direktør for Chiang Mai
Zoo.

Han beskriver Somsak som en elefant-ekspert og tilføjer, at den 32-årige elefant var i
løbetid, da den tragiske hændelse skete. Somsaks kone, Jampa, var til stede, da hendes
mand blev dræbt

Ifølge en ansat ved den zoologiske have er Phlai Ekasit temmelig berømt. Den har optrådt i
både Thailandske og udenlandske film og adskillige tv-reklamer.

Phlai Ekasit er kun til låns i Chiang Mai Zoo. Dens kontrakt udløber til april.

Thailand er berømt/berygtet for at bruge elefanter til cirkusoptrædener, som ridedyr eller
andre former for underholdning.

http://www.khaoso...-elephant/

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
14 personer døde i busulykke Nyheder på dansk 2 07-12-2023 12:46
En thailandsk elefant vender hjem Nyheder på dansk 2 05-07-2023 07:41
Faaborgensere reddede en kvart elefant Nyheder på dansk 1 09-12-2021 09:00
Blackpink's Lisa har gjort thailandske kødboller berømt Thaimad 2 20-09-2021 14:15
En elefant kom på besøg Nyheder på dansk 2 24-06-2021 07:54

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.32 sekunder | 99,076,327 Unikke besøg | jQ Blog