Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Udenrigsministeriet advarer mod rejser til muslimske lande
Kent
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 04-10-2014 11:12
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 424
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Efter Danmark har sendt syv F-16-jagere mod Mellemøsten for at bidrage til kampen mod Islamisk Stat, advarer Udenrigsministeriet nu om rejser til en række muslimske lande.

I løbet af i går og i dag har Udenrigsministeriets Borgerservice således ændret 28 rejse-vejledninger til muslimske lande, skriver Politiken.

'Ud over den generelle terrortrussel i store dele af verden er der, som følge af militante islamisters skærpede fokus på Danmark, en risiko for, at danskere og danske interesser kan blive mål for terrorangreb og bortførelser visse steder i udlandet. Det gælder særligt i tilfælde, hvor personer eller interesser umiddelbart kan identificeres som danske', står der for eksempel i rejsevejledningen til Jordan.

Ikke kun Mellemøsten

Ministeriet indskærper vejledningen for en række lande i Mellemøsten, for eksempel Jordan, Iran og Palæstina, men også lande andre steder i verden ændres, for eksempel Burkina Faso og Indonesien. Fælles for dem alle er, at der bor store grupper af muslimer.

- Det gælder typisk muslimske lande eller lande med en stor muslimsk befolkningsgruppe, siger Ole Egberg Mikkelsen, centerchef i Udenrigsministeriets borgerservice til Politiken.

Hold dig fra indkøbscentre

Ifølge centerchefen er der dog ikke tale om store ændringer i vejledningerne. Ministeriet fraråder da heller ikke decideret at rejse til landene, men man skal benytte sin fornuft i de pågældende lande.

Man bør for eksempel undgå områder, hvor man er eneste udlænding, orientere sig via hoteller, rejsebureauer og turist-informationer, ligesom man skal være varsom med at rende unødigt rundt steder, hvor der flokkes mange turister - for eksempel i lufthavne eller indkøbscentre.

De 28 lande

Afghanistan

Bahrain

Burkina Faso

De Forenede Arabiske Emirater

Filippinerne

Indien

Indonesien

Irak

Iran

Jordan

Kenya

Libanon

Libyen

Malaysia

Mali

Marokko

Mauretanien

Niger

Nigeria

Palæstina

Pakistan

Saudi Arabien

Somalia

Syrien

Tunesien

Tyrkiet

Yemen

Egypten

Du kan følge med i udviklingen hos Udenrigsministeriet her: Udenrigsministeriets rejsevejledninger

http://ekstrablad...113372.ece
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Hvorfor Rejser Danske Mænd til Pattaya? DERFOR Fri debat: Pattaya 11 03-06-2023 12:20
Måske slut med billige rejser til amazing Thailand... Hele Thailand 8 10-07-2022 11:30
PET advarer muligvis danske Kina-kritikere om at rejse til Thailand Nyheder på dansk 1 07-03-2021 09:31
Opdaterede Rejsevejledninger fra Udenrigsministeriet Hele Thailand 3 14-01-2021 11:33
Tripadvisor advarer: Nyheder på dansk 1 17-11-2020 18:19

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.37 sekunder | 99,469,066 Unikke besøg | jQ Blog