Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 16.10.2012 Kanchanaburi & Omegn
Pen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 16-10-2012 01:06
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Dagbogen 16.10.2012 Kanchanaburi & Omegn

Godmorgen Dagbog.

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF8120.jpg

En svær tid og lidt oplevelser.

Jeg er flyttet hjemmefra, og sidder nu her hver dag og følger livet i og omkring stedet hvor jeg har slået mig ned for nu. Som en diametral modsætning til stilheden i huset, har jeg nu ‘fornøjelsen’ af at opleve dagligdagen fyldt med turister af alle slags, dog mest russere og englændere Sad

Hvem der er værst af de 2 nationaliteter ved jeg ikke, englænderne (typisk mænd !!), farer omkring brovtende og meget hørbare med bar overkrop i forsøget på at flashe deres tatoveringer. De sidder i barene fra morgenstunden med den obligatoriske øl foran sig, mens de kommentere alt og alle der tilfældigvis går forbi på gaden eller fortovet, alle bliver tiltalt med Mate uanset om de kender en eller ej der kan være lidt irriterende. Men flertallet af dem, forsøger diskret at liste branderten hjem ved femtiden der giver nogle sjove oplevelser når de bliver overfaldet af et vejskilt, skiltet bliver straks svinet til på det groveste nu man gik der stille og roligt og ikke generede nogen, så det er festligt at se på ølkrus

Russerne er ikke så verbale, men man hører russisk alle vegne uanset hvor man går. Det der i mine øjne kendetegner dem, er deres manglende beklædning. Selv i aftes ved 7 tiden da jeg var henne og spise, dukkede nogle unge mennesker op i bikini og badebukser og tog sig ikke af de blikke alle sendte dem, det er åbenbart normalt at gå i meget lidt tøj i Rusland, så jeg tumler lidt med måske at holde ferie der engang, for der er nogle pæne eksemplarer imellem music

Men ellers syntes jeg ikke her er så mange turister for tiden, der er selvfølgelig nogle, men langt fra antallet i højsæsonen. Men det får ikke folk til at velvilligt at erklære sig villig til at forhandle om prisen, jeg måtte kæmpe en hård kamp de steder jeg var inden jeg fandt det her. En toetagers lejlighed med 3 senge, køleskab, varmt vand, og selvfølgelig air som jeg dog ikke bruger, som jeg fik ned på 6.000 Bht + forbrug for en måned.

Udenfor er der en lille terrasse hvor jeg bruger meget tid på at komme mig over min hjernerystelse, jeg får læst meget (som giver en helvedes hovedpine ked), får set nogle af de film jeg har taget med, og sidder så ellers bare og fintænker over mit liv der sgu ikke er så nemt syntes jeg. Jeg prøver at finde ud af hvad og hvordan jeg gør for at komme videre, for her vil jeg ikke blive selv om prisen er til at holde ud, jeg vil have mit eget hvor jeg selv bestemmer hvem jeg ser, og ikke som nu hvor alle der går forbi, lige kigger hvad jeg laver.

Så når jeg er kommet lidt videre med mine tanker, forsøger jeg at finde noget at bo i et eller andet sted her i nærheden, for det er et pragtfuldt område jeg er vild med. For alt det grønne der er godt for sjælen, floden og bjergene, giver mig så meget positivt jeg ikke vil være foruden, så jeg må på jagt igen på et tidspunkt.

Det tidspunkt troede jeg var kommet her forleden, hovedpinen var ikke så slem da jeg vågnede og blev mættet med to piller sammen med morgenkaffen. Det fik mig til at kikke på kortet hvor jeg måske kunne finde noget at bo i, men ak ak…

Alle mine gode hensigter forsvandt i samme øjeblik jeg kørte ud af indkørslen, hvor jeg besluttede mig for at køre ud til den botaniske have jeg havde set på kortet og skulle ligge omkring 30 kilometer fra centrum (hvor det så end er ??)

Det var pragtfuldt at komme væk fra terrassen og de dystre tanker der plager mig over det skete, så jeg skubbede tankerne langt væk og brugte mine øjne i stedet.

Og det samme pragtfulde landskab jeg snart mange gange har kørt igennem, fik renset lidt ud i rodet i mit hoved, det fantastiske syn af livet i Thailand jeg aldrig bliver træt af at se på flimrede forbi på min vej, og fik endda solen til at titte frem i dagens anledning. Så da jeg endelig nåede frem til, og måtte bremse alvorligt kraftigt for ikke at passere det lille skilt der viste til venstre ned af en grusvej til målet, Kanchanaburi Botanic Garden, blev jeg endnu mere glad for at kunne se og fotografere forhåbentlig nogle flotte blomster Foto

Og for at det ikke skulle være løgn, ålede en pæn stor kobraslange sig over stien lige foran knallerten og forsvandt i vildnisset, herlig oplevelse. Med kobraen i hukommelsen og for ikke at komme alt for tæt på sådan en fætter, trillede jeg langsomt i midten af stien der endte ved en vagt der efter at have sluttet den telefonsamtale han havde gang i, der fik forklaret mig at jeg ikke kunne komme ind Shock

Æv en neder tænkte jeg mens jeg kørte ud til vejen igen, hvad gør jeg nu ???

Jeg havde jo ikke været så længe undervejs, og gad helt ærligt ikke tilbringe endnu en dag på terrassen med at tænke nu jeg endelig havde taget mig sammen, så jeg slukkede for knallerten og fandt kortet frem jeg havde taget med og tændte en ligpind. Ifølge kortet der for øvrigt er på Thai, var jeg næsten midtvejs mellem Kanchanaburi og Sai Yok, hvor jeg længe gerne har ville se nærmere på Hellfire Pass Memorial, så beslutningen var egentlig ikke så svær at tage, jeg ville fortsætte og dreje til venstre og ikke til højre mod den kedelige depressive terrasse. På vejen ville jeg lige besøge Krasae Cave som toget til Namtok passerer, og som jeg har kigget på flere gange nu i ren nysgerrighed fra toget.

Så jeg fortsatte ud i det lidt overskyede blå, bjergene man kører over og imellem var indhyllet i tågedis på grund af regntiden der gjorde turen dejlig behagelig kølig og ikke mindst smuk, men når jeg stoppede af den ene eller anden grund, bankede varmen som en gal, så jeg var ikke utilfreds over den mangelfulde skiltning der fik mig til at mose rundt i flere timer i den for mig utrolig smukke natur hvor min favorit plante, bambussen havde overtaget , høj og flot vajede ud over kørebanen. Det gjorde så også at jeg kun har taget et par få billeder af turen, disen var for tyk til noget fornuftigt, så de billeder jeg viser jer er manipulerede desværre

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF8135.jpg


Men endelig kom der et stort skilt - Krasae Cave 15 kilometer, selv om det ifølge kortet, IKKE var den rigtige vej. Men jeg er jo modig (syntes jeg selv !!) og tog opfordringen op. Afsted det gik på utroligt dårlige veje, syns handicappede har ikke jordisk chance her, holder man ikke godt øje og kører i et rimeligt tempo (maks 50 kilometer i timen ), styrter man hurtigere end stærkt. Store umærkede huller og asfalt der uden at jeg nogensinde har oplevet det før, opfører sig som om den bliver trukket nedad i en spiral og laver et slags krater, gjorde turen lidt for spændende syntes jeg, men det var gudskelov kun omkring 10 kilometer at det var så galt Stres

Hvor jeg så skiltet der sagde 2 kilometer tilbage, og her hvor jeg er hjemme igen er jeg nødt til at komme med en indrømmelse. Skiltet lå halvt dækket af græs og andet grønt i siden af vejen og pegede i den ‘rigtige’ retning, derfor var jeg ikke i tvivl om at det her var det rigtige at gøre, nemlig at fortsætte music

Men det var en and var det, jeg kom i stedet til Tham krasae Bridge stationen hvor der ligger flere store resort der tilbyder ophold i flydende bungalows som jeg har filmet og fotograferet før fra toget. Men det var et pragtfuldt stille område uden den mindste larm, der går kun den ene vej her op til stedet hvor fuglekvidren havde overtaget. Så jeg benyttede mig selvfølgelig af tilfældet og satte mig ned og nød synet over floden og stilheden der var larmende !!

Nu har jeg taget turen flere gange med toget, og vidste at der ikke var så langt til hulen hvis man gik på sporene. Så da jeg fandt en nedtrådt sti der gik i samme retning som hulen lå, begyndte jeg selvfølgelig at gå, men stien endte efter små hundrede meter, og jeg måtte gå tilbage igen. Fanden stå i det tænkte jeg, jeg er så tæt på at jeg næsten kan lugte røgelsespindende, så jeg skal derhen skal jeg Angry

Så jeg begyndte turen ud på skinnerne der hurtigt gav mig kuldegysninger, for selvfølgelig stødte mine uregerlige tæer mod de store møtrikker og andet jern der var mellem svellerne og skulle holde sammen på samme, og en af møtrikkerne var så løs at jeg med fingrene kunne løsne den og skrue den af !!!

Jeg har taget turen flere gange, tusindvis af turister kører årligt på den gamle rute samtidig med at der daglig er flere afgange mellem Nam Tok og Kanchanaburi, ja selv Orient Ekspressen kører til Nam Tok, og her står lille mig og kan skrue tingene løs med fingrene uden at bruge særligt mange kræfter, det fik mig uvilkårligt til at tænke på myndighedernes planer om højhastighedstog i Thailand !!!

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF8111.jpg

Nå, heldigvis kan man sige, var jeg ikke nået så langt på min rejse da jeg pludselig hørte en lyd jeg helst ikke ville høre der hvor jeg var. Det var sgu toget der udstødte en tuden der var ved at give mig nervøse trækninger, det var kommet uden jeg havde hørt det, til den lille station jeg lige var gået fra. Så al videre gang foregik i løb tilbage mod sikkerheden hvor jeg et par gange blev mindet om at toget altså skulle videre, og i den retning hvor jeg gik/løb. Puha jeg blev varm af den tur, for ung er man ikke mere, og ryggen er ikke i særligt godt humør, så der måtte gnaves efter den ufrivillige motion i skyggen af et stort træ hvor jeg morede mig over mit ’held’, inden jeg kørte videre Grin

Jeg havde ikke fået set Krasae Cave endnu, og tænkte lidt da jeg igen så et skilt der viste mod den, men hvad tænkte jeg, jeg har før været bagud og tabt stort, så jeg fulgte skiltet der denne gang sagde 2.8 kilometer og håbede at det ville lykkes denne gang. Jeg kørte og jeg kørte, langt over de angivne kilometer uden at se noget som helst, jeg har nok kørt 7 - 8 kilometer da der endelig dukkede en parkeringsplads jeg hurtigt kørte ind på. For jeg var blevet varm (og skoldet ked) af alt det her, og var ekstrem tørstig. Tørsten slukkede jeg med en Magnum Mandel mens jeg gik mod målet og undrede mig også her over de russiske piger/damer der herude i ’vildmarken’ gik i bikini, det ser sgu mærkeligt ud syntes jeg når der ikke lige er nogen swimmingpool i nærheden, men sådan er de !!!

Og hulen var en stor skuffelse, der var intet udover en Buddha i hullet i bjerget, intet overhovedet, så 2 billeder senere, var jeg på vej væk igen og gik mellem de sædvanlige boder der tilbyder alt mellem himmel og jord dyrt, tilbage mod knallerten. Så den oplevelse kan jeg bestemt ikke anbefale jer, spild af penge og tid Sad

Jeg havde stadig Sai Yok i tankerne da jeg kørte videre, og så pludselig et skilt der viste vej op over et bjerg på 540 meter. Koblingen brokkede sig over stigningen og kræver vist et værksteds besøg senere, men over kom jeg da, igen med enorme bambus hængende ud over kørebanen der fik vejen til at virke huleagtig, og kom ned til en stor vej uden skilte af nogen art. Så jeg spurgte en gut om vejen til Sai Yok, jo jo sagde han, du skal den vej og pegede op mod det bjerg koblingen lige havde kæmpet med, der er ikke andre veje sagde han selv om jeg sagde jeg ville til vandfaldet. Så jeg måtte en tur i 7 Eleven der lå herude i ingenting, for at tanke op med et stykke chokolade og noget vand inden jeg overtalte mig selv til at opgive, og kiggede for første gang på uret og så at klokken nu var halv 2, og startede efter en rygepause turen hjem hvor bjerget var den første udfordring.

Min evige frygt for de forbande bidske hunde der er alle vegne, gør mig altid opmærksom når jeg kører, så da jeg langt fremme oppe på bjerget så mellem 7 og 8 dyr på vejen, bremsede jeg lidt op og håbede de ville forsvinde. De var som sagt meget langt fremme, og da jeg langsomt nærmede mig dem, kunne jeg se at det ikke var hunde. For første gang i mine 4 år herude, så jeg nu aber i det vilde, små og store fes de rundt og samlede nedfaldne frugter op på vejen, fantastisk syn der gjorde at jeg ærgrede mig over at have lagt kameraet ned under sædet. En modkørende bil havde gjort som mig og nærmede sig langsomt aberne der uden frygt fik samlet det sidste frugt op inden de forsvandt i junglen, en vanvittig fed oplevelse oven på skuffelsen ikke at skulle se Sai Yok denne gang, så turen de små 50 kilometer hjem var intet imod den oplevelse dagen havde været godag

Så jeg kom hjem til terrassen igen hvor jeg har prøvet at fortælle hvad der er sket siden sidst, kroppen værker over den 6 timer lange tur sammen med huden der var udsat for solen, for hulen den brænder og gør nas, men det er det hele værd.

Til sidst er der en ting jeg gerne vil sige til jer, jeg har nu skrevet Dagbogen i samme jargon som sædvanligt, og i et sprog jeg altid prøver at holde muntert uanset næsten hvordan jeg har det. Det appellerer jeg til jer at prøve at forstå grunden til, jeg kan ikke skrive Dagbogen i et nedtrykt sprog som ingen gider læse alligevel, og jeg kan ikke fortsætte med at forsøge at indvie jer i mine forviklinger, kun Kat og jeg kender sandheden og ved hvad der er sket og sagt.

Men i må ikke være i tvivl om at jeg har det skidt over hvad der er sket, endda meget. Men tingene er som tingene er, og det kan ingen lave om på, jeg kan kun forsøge at gøre det nemmere for Kat at komme igennem det her skide tabe ansigt skuespil der foregår her, intet andet. Kat har selvfølgelig fået tilbuddet om at blive i huset, jeg betaler selvfølgelig og giver hende penge ved siden af, men hvad hun gør ved hverken hun eller jeg, så det må tiden vise !!

Hun indrømmer blankt at hun kun tænker på sig selv, og hvordan hun nu taber ansigt, og ikke tænker på mig, hun prøver at give mig instrukser om hvad jeg skal sige hvis jeg møder nogle af naboerne, og er villig til at ofre resten af sit liv sammen med mig, ene og alene for at redde ansigt. Og uden at være kold eller kynisk, kan jeg slet ikke se mig selv i den offer rolle, jeg kan ikke overskue tanken om 40 år + uden glade og positive tanker og oplevelser, derfor gør jeg hvad jeg gør !!


Buddha skal selvfølgelig ikke glemmes selv om jeg har problemer, han passer trods alt på mig alligevel, tak for det…… godag

www.thai-dk.dk/penfoto/1/DSCF8116.jpg
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
freja
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 16-10-2012 05:57
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 954
Tilmeldt: 25.06.09
 Status: Offline

Godmorgen pen .

Jeg er da ked af det ikke gik, mellem kat og dig.
Ja nogle gange må man træffe nogle vanskelige beslutninger.

Om valget så er det rigtige, tja det vil jo kun tiden vise.

En ting er dog sikkert, livet er for kort til fejltagelser, når man først derud ,hvor man siger eller gør ting, der sårer den anden part, eller når
der ikke er mere positivt at tilbyde hinanden ja ,så er det nok på tide at sige farvel.

Der findes jo ikke viskelæder til hjernen, så mener man ,bebrejdelserne vil fortsætte. Er det måske håbløst at fortsætte.

Men pøj pøj til jer alle tre.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
jsh71
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 16-10-2012 10:28

Bruger

Antal indlæg: 1853
Tilmeldt: 22.02.09
 Status: Offline

Hvor i landet er du landet?

Siden du skriver der kun er russere og englændere.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Vanilla
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 16-10-2012 12:11

Bruger

Antal indlæg: 275
Tilmeldt: 13.09.12
 Status: Offline

Det er da ikke saa godt at du er trist Pen, det er soerme da ogsaa katastrofalt at Kat kun taenker paa sig selv og hendes " ansigt "

Drengen, ja du ved jeres lille baby, hvordan har han det ?

Syns nok at du Pen gi'r lidt tidligt op, drengen er vel ikke 6 mdr. endnu, og det med Kat og hendes uvidenhed startede vel ikke foerst da drengen blev foedt.

Du skriver at tingene er som de er, og det kan ingen lave om paa, det har du ganske ret i naar du stikker af fra dit ansvar.ere



Jeg haaber det bedste for drengen !


La' nu vaere med at ha' saa ondt af jer selv !
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
lindyras
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 16-10-2012 13:03
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 736
Tilmeldt: 22.02.09
 Status: Offline
Bopæl: bornholm

PEN...

Jeg syntes du skal sætte dig ned og fintænke lidt,barnet er jo dit ansvar det kan man ikke løbe frapusle

Men det er jo altid nemt at sidde på sidelinjen og at være klog.

Håber i finder en fornuftig løsning for barnets skyld...

...Husk dovenskab er ikke nogen sygdom...
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
alene
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-10-2012 14:47
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 142
Tilmeldt: 06.07.10
 Status: Offline
Bopæl: DK

hej Pen du skuffer mig. Du smutter gider ikke tage et ansvar, for barnet, du har igennem lang tid sagt kat passer ikke barnet ordenligt, nu er hun ladt alene tilbage, med det store ansvar

hvad er det nu de siger , noget a la 5 min. fornøjelse 18 års fortrydelse
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Dalton
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 18-10-2012 19:12
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 38
Tilmeldt: 12.04.11
 Status: Offline

Pen, jeg ved det har været en utrolig svær beslutning for dig at træffe, om det er endegyldigt ved du vel knapt nok selv endnu.
De af os der har været i en tilsvarende situation vil vide at det nok er et af der sværeste valg man kan blive udsat for, for mig vil det altid stå som et stort nederlag, ikke at kunne holde sammen på min familie.
Jeg ved at du vil vedstå dit ansvar og gøre hvad du kan for at få det bedste ud af en svær situation for jer alle tre.
jeg håber det bedste for jer og for drengens skyld må du være indstillet på at der bliver en hel del kameler der skal sluges.

Dalton
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
alan
#8 Udskriv indlæg
Skrevet d. 20-10-2012 15:42
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 6
Tilmeldt: 08.10.12
 Status: Offline

hej
han flytter hjem igen, gå fra konen det er nemt, forlade en nyfødt søn, det er der ikke mange der kan klare rent psykisk

har selv oplevet det, jeg smuttede hjem til familien igen
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Pen
#9 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-10-2012 04:18
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Jo tak, knægten har det godt…..

Og indtil dit kendskab til mig og Kat, der er så synligt fraværende som dine indlæg tydeligt bærer præg af vanilje, gider jeg simpelthen ikke bruge tid på at svare dig. Læs du de små 100 Dagbøger jeg har skrevet siden jeg mødte Kat, og læs du om mine erfaringer med hende der burde give dig både indsigt i, og viden om det du kommenterer !!

Løber jeg fra ansvaret, både ja og nej !!!

For selv om jeg ikke kan bo sammen med Kat, kan jeg jo godt være i nærheden og holde øje med dem. Så det gør at jeg flere gange om ugen, tager ud og ser om de har det godt og ser om der er noget jeg kan hjælpe med. Jeg er ikke længere væk end at jeg i løbet af 10 minutter kan være i huset, og det vil jeg blive ved med. Det hus jeg finder, kommer ikke til at ligge længere væk end der hvor jeg er nu, gerne en kortere distance i tilfælde af en krise hun ikke selv kan løse.

Og jeg vil selvfølgelig blive ved med at se knægten, jeg kunne ikke drømme om at stikke af som en anden hund med halen mellem benene, han er jo mit kød og blod og en herlig dreng jeg ikke ville undvære for alt i verden. Så det må gå på den måde så godt det kan, og så længe det kan.

Men der er selvfølgelig allerede gang i kulturen ( læs sladderen ), Go Lung det flinke menneske der i et stykke tid nu har haft et horn i siden på mig, går rundt ude på vejen højt-snakkende som sædvanligt, og lader hele kvarteret vide at jeg er flyttet ud til min Mia Noi. Det går selvfølgelig Kat på der prøver alt i forsøget på at få mig hjem igen, for det er det værste der kan ske for hende. Glem alt om dødelige sygdomme og fattigdom i forsøget på at male en sort fremtid for Kat, disse ting er ubetydelige i forhold til sladderen og det at miste ansigt som er det eneste hun tænker på. At Go Lung ikke mere er så glad for mig, springer hun let og elegant op og ned på, det skyldes ene og alene, at Gun Ba i erkendelse af at han ikke kan finde ud af noget som helst, har spurgt om jeg vil hjælpe hende, og selvfølgelig ville jeg det.

Da de så købte akvarium gik det helt galt, fyren fyldte det med fisk ude fra de små bassiner i haven, lagde låget på, overhørte både sønnernes og mine protester da han fortalte at de her fisk ikke behøvede at have filter eller ilt, og sådan blev det. Men der gik jo kun 1 dag før de første fisk døde, og vandet stank som en kloak, det blev Gun Ba ked af nu hun elsker at sidde på en plastikskammel og kigge på fiskene, hun kunne ikke se ind i akvariet på grund af det grumsede vand. Så hun spurgte mig en dag jeg var hjemme og ordne mit eget akvarium, om jeg ikke ville hjælpe hende, jo sagde jeg, selvfølgelig vil jeg det hvis det ikke giver ballade med Go Lung der ikke var hjemme. Nej nej, ingen problemer fik jeg at vide, så jeg gik i gang med rengøringen af deres akvarium. De forskellige ting han havde taget ud af filteret, blev lagt i igen, ny filt blev også lagt i, og endelig kunne man begynde at se fiskene nu filteret kørte, og jeg næsten havde tømt det for kloakvand under rengøringen.

Gun Ba sad hele aftenen fortalte Kat mig, på sin lille skammel ude i carporten, hvor hun sad og beundrede fiskene og det rene vand, så noget positivt kom der da ud af det. Men det holdt kun til næste morgen hvor klovnen kom tilbage, strømmen blev taget og indholdet i filteret blev igen taget ud. Han råbte og skreg fortalte Kat mig, edderrasende over at jeg havde vist at han ikke vidste hvad han lavede, så nu er vi tilbage 50 år igen, Thai mænd ved bedst !!

Så jeg er stadig i nærheden og vil forblive der.
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Vanilla
#10 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-10-2012 06:50

Bruger

Antal indlæg: 275
Tilmeldt: 13.09.12
 Status: Offline

Pen.

Jeg refererer blot til hvad du selv skriver om din nutidige situation, hva' du har skrevet i dagbog 1. er for mig ligegyldigt i denne sammenhaeng.

Det glaeder mig at laese, at barnet har det godt, haaber at i foraeldre maa faa det ligesaa !

PS. Ham Go Lung, hvorfor beder du ham ikke om at holde sin kaeft og passe sig selv ?

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
AL 48
#11 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-10-2012 08:22
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1842
Tilmeldt: 17.03.11
 Status: Offline

Gun Ba sad hele aftenen fortalte Kat mig, på sin lille skammel ude i carporten, hvor hun sad og beundrede fiskene og det rene vand, så noget positivt kom der da ud af det. Men det holdt kun til næste morgen hvor klovnen kom tilbage, strømmen blev taget og indholdet i filteret blev igen taget ud. Han råbte og skreg fortalte Kat mig, edderrasende over at jeg havde vist at han ikke vidste hvad han lavede, så nu er vi tilbage 50 år igen, Thai mænd ved bedst !!
Skrev pen.

Prøv at vende det om. Hvis du boede i Dk, og der så kom en "skide tyrker" og ragede og rodede med din hobby. -Havde han mon overlevet?? Angry

Og igen: Thai mænd ved bedst !!

-Og pen vader som sædvanlig rundt som en "elefant i en glasbutik" Stres
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
dingdong
#12 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-10-2012 09:28

Bruger

Antal indlæg: 58
Tilmeldt: 04.10.12
 Status: Offline


Smagsdommerne har talt.

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
M55
#13 Udskriv indlæg
Skrevet d. 21-10-2012 09:56
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1824
Tilmeldt: 23.10.09
 Status: Offline
Bopæl: Surat thani/Esbjerg

dingdong skrev:

Smagsdommerne har talt.



dingdong du har forsøgt på at tale det lykkes ikke så godt for dig Sad
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Thai Lottery Results on 16 june 2018 THAI LOTTERY RESULTS 1 16-06-2018 11:57
Thai Police Capture One Of the World’s Top 10 Child Pornography Collectors Nyheder på andre sprog 1 26-05-2018 08:00
Thai Lottery Results on 16 Maj 2018 THAI LOTTERY RESULTS 1 16-05-2018 12:34
Farang pays 10 million baht to marry Thai boyfriend! But it's all about love! Billeder/Videoer fra livet i Thailand 6 15-05-2018 12:48
10 Things You Did Not Know About Bangkok Train Station Central Thailand 5 11-05-2018 12:54

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2018 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.74 sekunder | 34,350,435 Unikke besøg | jQ Blog