Se emne

Thai-Dk Din debat side :: Bo og leve i Thailand :: Dagbogen
Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Dagbogen 06.08.2012 Kanchanaburi
Pen
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-08-2012 02:14
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Dagbogen 06.08.2012 Kanchanaburi

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF7979.JPG

Overraskelsernes tid, og hårdt fysisk arbejde.

Det blev endelig torsdag, og vi kunne tage hjem med den lille og få lidt ro på. Kat var stadig mærket af snittet og havde det meget svært ved at holde den lille når der skulle forsøges at give mælk, så meget at hun måtte opgive tæt på at græde af smerter og ærgrelse. Og her fik vi en dårlig oplevelse med generalinden, jeg havde hevet i snoren så de kunne trille knægten ned til et måltid mad, givet af sygeplejerskerne nu Kat ikke havde noget mælk. Hun kom stormende ind af døren, og begyndte så ellers at skælde Kat ud, du skal prøve og prøve snerrede hun arrigt til en grædefærdig Kat der sad med bøjet hoved. Hun havde forsøgt i en time at få mælken til at løbe uden held, liggende på siden nu hun ikke kunne holde knægten, måtte hun til sidst opgive. Så jeg var tæt på at sparke kællingen ud fordi hun ikke tog sig tid til at spørge Kat hvor lang tid hun havde forsøgt, hold kaje jeg var gal der klap

Og man må ikke give flaske på stuen fortalte Kat mig, det er kun sygeplejerskerne der må det, og det hænger nok sammen med kroner og ører, så vi havde desværre ikke så meget tid sammen med ham den sidste dag. Og for at være på forkant med tingene i erkendelse af at jeg vist fik rigeligt at se til når hun kom hjem, fik jeg Kat til at spørge en sygeplejerske om navnet på det pulver knægten labber i sig. Jeg ville købe det på vejen hjem så vi var klar, men det ville de ikke fortælle os ringede en anden sygeplejerske og fortalte, vi ville få en dåse med hjem næste dag og skulle ikke tænke mere på det Sad

Så det var rart endelig at kunne tjekke ud klokken 9 morgen, Kat blev kørt i kørestol af en portør mens jeg slæbte på alt det skrammel hospitalet havde givet os, + alt det Gun Ba’s søster der havde været på besøg aftenen før, havde givet os. Så der var læs på drengen på vejen ned til kassen hvor der jo ventede en regning jeg var spændt på, for Kat kunne ikke læse i brochuren hvad det kostede selv om der var samlede beløb ud for de forskellige tilbud. Lægen havde på et tidligt tidspunkt sagt 22.000 Bht inklusiv sterilisering, og for at forvirre mig endnu mere, fortalte hun mig nu, at lægen tog 2.000 Bht pr æggestok, så jeg var totalt rundt på gulvet, og håbede det bedste Stres

Nå, jeg blev bænket i en af de forhadte såkaldte lænestole der er lige så bløde som vingummibamser, man synker helt ned så knæene peger ret op i luften, og man ligner en der er puttet ned i en pose. Så jeg skyndte mig at rejse mig igen under stor protest fra de ansatte der kun ville mig det godt, et stykke papir blev stukket i hovedet på mig samtidig med at hånden rakte ud efter visa kortet. 33.238 Bht lød den samlede regning på hvor der skulle trækkes 1.000 Bht fra for de 20 piller lægen havde udskrevet til mig, men som i et rigtig sønderjysk kræmmertelt, havde de givet mig 5.298 bht i rabat, så den totale regning kom ned på 27.940 Bht.

Så jeg gav villigt kortet fra mig og sad og tænkte på at det da ikke var galt mens jeg ventede tålmodigt på at pigen kom tilbage med kortet, det tog ikke så lang tid som jeg havde forventet da hun gav mig kortet tilbage, og sagde no Money Shock

Det vidste jeg jo ikke passede og protesterede højlydt mens jeg blev mere og mere rød i hovedet, for det blev jo selvfølgelig ikke sagt bare nogenlunde normalt, nej det blev sagt så højt at de ansatte i apoteket der ligger ved siden af, var ved at miste hovedet på grund af det ryk de lavede for at se på den her fattige falang. Jeg fik gennem Kat sagt at de så skulle prøve at hæve pengene i to omgange der selvfølgelig lykkedes, Jannik fortalte mig senere, at der er et hæve loft på 20.000 Bht pr gang, det syntes jeg jo nok de burde have vist, men det gjorde de altså ikke ved ikke

Og så var det ellers bare at vente på Ohm (en af pigerne på den anden side af vejen), Kat havde aftalt klokken 10 med hende som hun havde sagt god for. Så da klokken nærmede sig halv elleve og Kat blev mere og mere gal, og nervøs over knægtens helbred nu der var så mange syge mennesker i dag, samt at bilernes udstødning var meget farligt, ringede hun og spurgte om Ohm havde glemt det, nej nej sagde hun, hun var i sin forretning lige nu, men ville køre hjem og hente bilen nu XX Men der var jo intet andet at gøre end at vente, så jeg tøffede rundt med den lille der selvfølgelig havde timet en ildelugtende udluftning af tarmsystemet og begyndte at blive urolig. Så det var herligt at se bilen da den endelig kom, Kat og den lille + alt skramlet, blev losset ind i bilen, og jeg skyndte mig hjem på knallerten for at tage imod dem.

Og det var så startskuddet til 2 mareridts dage, knægten skulle jo skiftes efter udslippet der blev udført af de to tøser, Kat havde så ondt at hun ikke kunne gøre det, og jeg blev slet ikke spurgt. Små vattamponer blev brugt under operationen der sgu så noget kikset ud, jeg har selv børn sagde den ældste af de to tøser, så jeg ved hvad jeg laver. Jeg tror de brugte en halv time på den detalje mens de snakkede som et vandfald, Ohm sad på gulvet og tog en masse billeder med sin Iphone og ævlede konstant om knægten, der ifølge hende(og mange flere senere), er en tro kopi af mig, alle som en siger de falang når de ser ham, herligt ølkrus

Nå, hende der havde erfaring med børn(påstod hun), sagde til Kat at hun ikke skulle pakke knægten ind som de havde gjort på hospitalet. Det medførte så at han i 3 timer var meget utilfreds med tingene, jeg forsøgte selvfølgelig at forklare Kat hvorfor de havde gjort det. Han kom jo til verden 2 uger før beregnet, og har brug for søvn og varme, så da jeg i arrigskab over den tossede Thai mentalitet der gør at alle er super kloge på alle områder(uden at ane en skid om det), pakkede ham ind i noget varmt, faldt han omgående i en fredfyldt søvn. Kat protesterer men kan godt se at knægten sover og er lige så rolig som før, så nu gør hun som jeg siger der får de besøgende til at spørge hvorfor han ikke græder og er urolig som Thaibørn. Han brokker sig kun når det er spisetid hvis vi ikke har opdaget at han drejer hovedet og åbner munden, ellers sover han bare som en sten selvom han sover ved siden af Tv’et eller de besøgende snakker.

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF7983.JPG


Og det med spisetiderne blev noget af et problem, Kat kunne for første gang i aftes give mælk, så den stod på pulvermælk hver 4 time havde vi fået at vide af en ung sygeplejerske da vi blev udskrevet. Men der var et eller andet galt, for han var sulten konstant der gav noget uro. Kat overraskede mig allerede på førstedagen hjemme, ved at fortælle mig at hun ikke anede hvordan man gjorde med et barn. Hun havde ellers sagt at hun havde styr på, men indrømmede nu, at hun kun gav sin datter mælk, og intet andet. Barnet blev leveret af en bedstemor, og så ellers taget fra hende når det var overstået, så jeg var lige ved at måtte tage tælling over den nyhed hun burde have fortalt mig meget tidligere. Det fik hende til at ringe til hospitalet for at høre om vi havde hørt rigtigt, og tak for kaffe hendes højtaler i telefonen kan sige højt. Hvem i alverden har bildt jer det ind brølede en stemme, ungen skal have mad hver anden time, hvad er navnet på hende der har fortalt jer det, blev hun ved med, men Kat er Kat, og husker ikke en hylende fis, så der var ikke noget at hente der. Og jeg havde det lidt dårligt over at skulle udlevere den unge pige der havde givet os de forkerte oplysninger, for hun havde været en af de sødeste til at tage sig af Kat da de forstod at hun ikke var helt med på noderne, så jeg var glad for at Kat ikke kunne huske navnet godag

Men hun kan som sagt nu fodre knægten efter et par rædselsfulde døgn hvor hun i hysteri over ikke at kunne tage sig af sit barn som hun sagde, brød grædende sammen og ringede efter en af de gamle damer på vejen der hurtigt kom. Der blev æltet og æltet uden resultat, brystpumpen vi havde købt fik heller ikke mælken til at løbe, og her var det så at den gamle dame mente hun tænkte smart. Hun ville have mig til at lege barn, og drikke mælk jeg så skulle spytte ud igen, men her slog jeg bremserne i, alt deres hokus pokus kan de sgu holde for sig selv. At Kat ikke havde tålmodighed til at vente på at mælken ville komme af sig selv, som lægen også samstemmende med mig havde fortalt hende, er hendes problem. Knægten er vældig tilfreds med pulvermælken og dør ikke som jeg sagde til Kat, og hvis den gamle dame vil have nogen til at suge på dine mælkejunger, kan hun sgu gøre det selv.

Men her søndag formiddag, er vi nu endelig nået dertil, hvor jeg gerne vil have at vi bliver. Kat har efter ordre fra mig, læst i de bøger og brochurer vi fik med hjem, og forstår nu en anelse mere hvordan man behandler et barn og hvad man kan gøre hvis noget er galt. Så den lille sover trygt i sin køje efter at have hygget sig med et par enorme mælkejunger, der uden tvivl ville garantere selv et mindre mejeri en børsnotering. Kat sorterer vasketøj (som jeg har vasket), mens jeg efter en hård morgen med en masse sysler endelig har fået så meget ro, både i huset, men også på mig selv, at jeg igen har overskud til at skrive lidt, samtidig med at jeg vellystent dypper skeen i min hjemmelavede oksekøds suppe music

Jeg vidste jo godt at det ikke ville blive nemt, og var afklaret med det, men oplysningen om at Kat ikke vidste noget som helst om at have barn, og hendes hysteri omkring amning, tog sgu kegler. Selv om jeg har børn og ved lidt om dem, er jeg jo ikke alvidende, så jeg er glad for at alle dagligt fortæller hende hvad hun skal gøre. Men en ting var hun ikke i tvivl om hvordan man gjorde, da pakken fra Sank og Lillemanden ifølge skarpe ordrer fra dem begge ikke måtte åbnes før barnet kom hjem, og pænt havde stået og ventet, var det noget af det første hun gjorde. Hun kiggede meget nysgerrigt på pakken og spurgte mig igen hvorfor folk er så flinke ved os mens hun flænsede pakken til atomer. Sådan er der nogen der er svarede jeg, i dyb taknemmelighed til jer begge to gamle tosser, en kølig venter Sank, og en skrubbe og gulvspand venter Lillemanden som tak. Tusind tak for hans første tøjdukke der selvfølgelig er monteret i køjen hvor den til knægtens store undren, også kan spille musik de få minutter han er vågen, den anden ting, en slags plastik bog, venter vi lidt med godag

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF7969.JPG www.thai-dk.dk/uploads/DSCF7972.JPG

Så den har stået på hjemmeliv, og udflugter for at købe alle de små ting man bør have til en lille ny. Jeg har jo stadig fisk og akvarier at passe samtidig med at jeg står for rengøring, vask, indkøb, blomster og planter. Så det var sgu nedslående at erfare at Gun Ba var taget på ferie, og overlade pasning og fodring af hundene til mig uden at tænke på at jeg måske havde travlt nok. Så jeg gjorde det eneste fornuftige, jeg gav dem ikke mad i to dage Grin

De havde glemt at sætte foderet ud som de plejer, og jeg var for gal til at køre ud og købe noget, så de blev glade da det endelig passede mig at fodre dem. Jeg kan desværre ikke få Kat til at sige noget til dem som jeg ellers ville være glad for, for som en krølle på halen, fortalte hun til morgen at de tager på ferie til Phuket i morgen Ikke SE

Så det er hvad det er sket siden sidst, jeg har travlt med at være nybagt far til et fantastisk roligt barn, jeg har også travlt med at have pisse ondt i ryggen på grund af alle de her unødvendige arbejdsopgaver ryggen ikke er så god til at udføre. Så jeg vil slutte for denne gang og igen love jer ikke at kede jer med mit ‘kedelige’ liv, jeg befinder mig i i øjeblikket, men det er hvad der er at skrive om i øjeblikket, tak for jeres tålmodighed kat

Buddha som fik blomster og whisky da vi kom hjem som tak, skal have mere tak for at alting er gået op i en højere enhed. Han skal have tak for han beskyttelse af Kat og Namu, mange tak…… godag godag

www.thai-dk.dk/uploads/DSCF7966.JPG
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
freja
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-08-2012 05:36
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 954
Tilmeldt: 25.06.09
 Status: Offline

Kære Pen og Kat
Jeg har tilladt mig at kopiere lidt fra mine noter, vedr. Amning . 
 Om i kan bruge det til noget ved jeg ikke men det er normalt at det tager tid inden mælken løber til, men jo mere den lille sutter, jo hurtigere løber den til. 
Mælken løber som regel til i løbet af de første 2-4 dage efter fødslen. Indtil da kan barnet klare sig med råmælken (colostrum). Det er en gullig mælk, der er meget koncentreret og indeholder lige præcist det, som barnet har brug for de første dage. Der er altså ingen grund til at give barnet nogen former for tilskud.

Produktionen af mælk

Mælken produceres i mælkekirtlerne, som ligger bagerst i brystet. Hver mælkekirtel er omgivet af muskelvæv. Når barnet sutter ved brystet, går der en besked via nervebanerne i brystet til hjernen om at frigøre to hormoner, prolaktin og oxytocin. Prolaktin stimulerer brystet til at producere mælken. Jo oftere barnet sutter ved brystet, jo mere prolaktin frigøres der, hvilket øger mælkeproduktionen. Derfor er det vigtigt, at barnet lægges til brystet, hver gang det selv viser tegn på at ville sutte. Dette er særlig vigtigt i starten, hvor mælkeproduktionen skal godt i gang.

Nedløbsrefleksen

I det øjeblik barnet sutter på brystet, frigøres også hormonet oxytocin. Oxytocin får mælken til at løbe, ved at muskelvævet omkring mælkekirtlerne trækker sig sammen. Herved løber mælken frem til mælkekamrene, som ligger lige bag ved brystvorten.

Kunne lyde som om Kat har brug for at få afvide hun blot skal have tålmodighed, samt opmuntring til at fortsætte.  Thumb
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
lillemanden
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 06-08-2012 07:21
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 615
Tilmeldt: 15.06.09
 Status: Offline
Bopæl: København / Pattaya

Kære Kat og Pen

Det er lidt sværere at få gang i amningen , når barnet er taget ved kejsersnit. Under en naturlig forløsning sker der noget homonalt der gør, at tingene hænger sammen.

Det er rigtigt der gør ondt i underlivet i starten af amningen, og det kan også give smerter når barnet græder. Men du skal nok passe på , at Kat ikke bare ligger i sengen og har " lidt ondt af sig selv " hun går ikke i stykker og skal i gang igen, hun skal ikke løfte på tunge ting ,men det er vigtigt hun kommer op og rører sig.

Undskyld jeg siger det , men det er ikke en sygdom at få et barn, det er nu 8 dage siden hun har født , og burde være i fulde omdregninger igen.

Jo mere man fokucerer på, at det gør ondt, jo mere ondt gør det . det gør ondt at få amningen igang , men det skal gøres , det betyder noget for jeres barn.

Undskyld hvis jeg lyder skrap, men du skal have Kat igang igen,
Det er også vigtigt for at få kroppen tilbage til normal, de ekstra kilo skal motioneres væk , det er også en del af " jobbet " som mor.
I skal flytte fokus fra amningens problemer til nogen af alle de andre problemer der er .


godag
En masse knuser til jer alle tre.
godagdans
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Pen
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-08-2012 04:07
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 337
Tilmeldt: 04.12.11
 Status: Offline

Tak for oplysningerne Freja, jeg vidste lidt om det og har prøvet at forklare Kat hvordan det fungerer, indtil nu uden større held.

Men mælken vælter ud af hende nu og behøver ingen hjælp for at løbe, men det ser ud som om at der ikke er så meget næring i det nogle gange, der får ham til at spise et par ekstra gange. Andre gange, behøver han kun et hurtigt måltid inden han skvatter i en dyb søvn, det har jeg ikke forstand på at gøre noget ved, men omvendt sker der jo heller ikke noget ved det ved ikke

Jeg tror at søster, der var her i går fik fortalt hende nogle ting. Jeg så i hver til fald at hun viste hende forskellige ting, men, og et stort men, det her er Thailand. Og her har hverken mine eller jeres velmenende råd, nogen som helst chance for at blive accepteret, jeg får konstant at vide at Thai børn ikke kan sammenlignes med børn fra vesten, og alt bliver gjort på Thai facon. Der er ikke den mindste plads til at gøre tingene på vores måde der irriterer mig grænseløst, for jeg kan se hvor tåbeligt mange af tingene bliver udført på, og som snildt kunne gøres meget nemmere Ikke SE

Og som du skriver Lillemand, er det ikke nogen sygdom at få barn, eller at få foretaget et kejsersnit. Derfor har jeg heller ikke, og som er helt bevidst, på noget som helst tidspunkt sagt at det er synd for hende. For hold kaje hun var alvorligt syg lige pludselig, allerede da vi ankom til hospitalet og hun blev gjort klar, kunne hun pludselig ikke komme op i sengen. Efterfølgende, gjorde hun intet for at komme i gang igen, hun havde så ondt af sig selv så det var pinligt. Så derfor lider hun stadig efter snittet, hun er nu piske nødt til at gøre de ting hun pludselig ikke kunne på hospitalet, så hun bliver sparket i gang på den hårde måde og kan jeg se, har mindre smerter selv om hun er døden nær, hvis hun opdager at jeg kigger på hende. Jeg klarer selvfølgelig de tunge opgaver, men lader hende selv klare det meste så hun kan blive stærk igen Lovenej
Hav en god dag.

Med Venlig Hilsen.

Pen.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
lillemanden
#5 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-08-2012 07:23
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 615
Tilmeldt: 15.06.09
 Status: Offline
Bopæl: København / Pattaya

Pen det er kultur forskelle igen der gør det besværligt. Det skal nok komme hen af vejen, men Kat skal igang, jeg ved det lyder ondt , men det betyder meget for jer begge to, at hun får trænet sin bækkenbund.

De overflødige kilo hun har taget på skal også væk igen det kommer de ikke af at sidde og kikke beundrene på den lille dejlige unge.

I jeres klima er det vigtigt , at barnet hverken fryser eller har det for varmt. påklædning , hvad har I selv på ? det samme gælder for det lille menneske ,

Pas på aircon ikke trækker på ham, ingen fan der blæser lige ned til ham.

Vi lærde , de 3 gangae R = ro , renlighed, regelmæsighed. det er en god regel.

Han vil også på et tidspunkt få forstoppelse, et termometer med lidt smør elle margarine , ganske forsigtigt lige inden for i rumpen og det kommer lynhurtigt .

Bare et lille tip til dig. Det gør nemlig også ondt når man er lille og ille kan komme af med " skidtet ".

Pen jeg har haft 3 du er velkommen, til at skrive til mig hvis du er i tvivl om hvad du skal gøre.

men det skal nok gå , han ser sund og rask ud .

godagdans

Til forsiden  Til toppen  Til bunden
freja
#6 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-08-2012 18:08
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 954
Tilmeldt: 25.06.09
 Status: Offline

Thumb
Kloge ord.

Griner lidt af den med margarinen. Men den der smør' godt kør godt.Grin
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
skipper
#7 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-08-2012 18:33
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 3357
Tilmeldt: 08.05.09
 Status: Offline

Den med smørret kan jeg anbefale, den brugte vi da børnene var små.

Vi plejede at tage deres temperatur om morgenen, samtidig med vi spiste morgenmad, så kunne vi bruge det smør der sad tilbage på termometret på rundstykkerne.

Den der spar han harmusic
Anarki eller Kaos.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#8 Udskriv indlæg
Skrevet d. 07-08-2012 18:34
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1845
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

Ikke SE freja du ved at man skal være forsigtig med smør ? Efter en blodprop blev jeg kaldt til Diætist Græder nu må du ikke spise smør på brødet mere ? nej nej sagde jeg jeg spiser aldrig smør på brød music godt stor dreng sagde hun, ja jeg spiser fedt under alt sagde jeg og så besvimede hun griner mødte hende 4 år efter hos en kammerat og hun have ikke glemt mig Grin
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
lillemanden
#9 Udskriv indlæg
Skrevet d. 08-08-2012 09:12
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 615
Tilmeldt: 15.06.09
 Status: Offline
Bopæl: København / Pattaya

Grin I bare af min margarine / smør , men det har man altid ved hånden .

Men man skal huske at holde en ble hen over for der kommer gang i sagerne , der virker som en lille stikpille.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
cart
#10 Udskriv indlæg
Skrevet d. 12-08-2012 02:59
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 65
Tilmeldt: 12.01.12
 Status: Offline

Pen skrev
Jeg tror at søster, der var her i går fik fortalt hende nogle ting. Jeg så i hver til fald at hun viste hende forskellige ting, men, og et stort men, det her er Thailand. Og her har hverken mine eller jeres velmenende råd, nogen som helst chance for at blive accepteret, jeg får konstant at vide at Thai børn ikke kan sammenlignes med børn fra vesten, og alt bliver gjort på Thai facon. Der er ikke den mindste plads til at gøre tingene på vores måde der irriterer mig grænseløst, for jeg kan se hvor tåbeligt mange af tingene bliver udført på, og som snildt kunne gøres meget nemmere


Hej Pen du er i Thailand, Hvor alt er anderledes var det ikke en af grundene til at du kom herud, nu skal din Kat gøre tingene på din danske måde, nej du hun er thaier du er gæst i landet det er dig, der skal rette ind Til højre griner
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Bangkok Motor Show 28 March - 08 April 2018 / Bangkok, Thailand Arrangementer 6 31-03-2018 10:06
"En Roskildedrengs Erindringer (1939-2000) Mit nye liv i Thailand (2001-2012).skrevet af Hans S Film, bøger etc 4 03-01-2018 22:33
Lejlighed søges i Kanchanaburi Bolig i Thailand 2 21-07-2016 13:57
Video of the light & sound show at the Bridge on the River Kwai in Kanchanaburi Arrangementer 1 27-11-2015 11:43
LINK TIL: Mit nye liv i Thailand (2001-2012), af Hans Sønder Film, bøger etc 10 01-08-2015 08:53

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2018 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.68 sekunder | 33,066,520 Unikke besøg | jQ Blog