Se emne

Hvem er her? 1 gæst(er)
 Udskriv emne
Server Problemer
Webmaster
#1 Udskriv indlæg
Skrevet d. 28-07-2012 04:45
Bruger avatar

Super Administrator

Antal indlæg: 83
Tilmeldt: 16.02.09
 Status: Offline

hej alle
vores udbyder udskifter IP-nr fra det gamle system IPv4 - forbindelse, til det nye IPv6 - forbindelse , derfor kan korte udfald forekomme


her er lidt om det nye

IPv6 er version 6 af Internetprotokollen IP, som erstatter den forrige standard, IPv4.

Der er indført mange forbedringer i IPv6 men den største forskel er størrelsen af adressefeltet, som er på 128 bit mod kun 32 bit i den gamle IPv4 standard. Udvidelsen af adressefeltet giver teoretisk mulighed for op til 3,4 × 1038 (340 sekstillioner) adresser, som kan sammenlignes med at der i IPv4 kun var mulighed for omkring 4 milliarder adresser.

Med IPv6 deler man standard adressen op i to dele på 64 bit hver. De første 64 bit kaldes prefix og bruges til routing. De sidste 64 bit tildeles lokalt til maskiner på lokalnettet. Det mindste antal IP-adresser en bruger har til rådighed er altså omkring 264 adresser.

Adresseformat:

En IPv6-adresse skrives som 8 grupper af hexadecimale tal adskilt af kolon . Hver gruppe repræsenterer 16 bit i adressen. Eksempelvis 2001:db8:ac10:fe01:0:0:0:20. De første 64 bit som udgør prefix er 2001:db8:ac10:fe01 og kan betragtes som adressen på lokalnettet. De sidste 64 bit som identificerer maskinen er 0:0:0:20.

Ofte komprimerer man en gruppe der kun består af 0 med notationen "::". Eksemplet fra før skrives 2001:db8:ac10:fe01::20. Det er kun tilladt at have én "::" gruppe i adressen.

Tildeling:

Tildeling af adresser på lokalnettet kan foregå med DHCPv6, som fungerer tilsvarende DHCP på et IPv4 net. Alternativt kan man bruge "stateless autoconfig" hvor routeren annoncerer de første 64 bit af adressen prefix og maskinerne vælger selv en vilkårlig kombination til de sidste 64 bit. For at forhindre at to maskiner vælger samme adresse findes en protokol kaldet DAD duplicate address detection, som sørger for at den første maskine til at vælge en adresse får forrang til at beholde denne adresse.

Der er tre typiske metoder til at vælge IP-adresse.

1) Administrator vælger manuelt en adresse, typisk en som er nem at huske som et kort tal. Eksempel 2001:db8:12:34::2.

2) Maskinen laver en unik adresse ud fra MAC-adressen på netkortet. Eksempel: 2001:db8:12:34:223:14ff:feaa:6680.

3) Maskinen vælger en tilfældig adresse og skifter adresse til en ny tilfældig med jævne mellemrum. Denne funktion kaldes privacy extension og er standard i Windows 7. Ved at skifte adressen tilfældigt undgår man at andre kan spore brugeren på dennes MAC-adresse.

Et adresserum angives som /n hvor n er et tal der angiver antal bit der identificerer adresserummet. Et større n er et mindre adresserum, da rummets størrelse er 128-n bit. En internetudbyder får tildelt mindst et adresserum af størrelsen /32. Udbyderen deler sit adresserum op i mindre dele og giver videre til brugerne.

En internetudbyder kan tildele mindst /64 og højst /48 til en bruger.[1] En bruger der får tildelt en /64 har kun mulighed for et net. Omvendt har en bruger der får tildelt /48 mulighed for at oprette op til 65536 net.
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
per1234
#2 Udskriv indlæg
Skrevet d. 28-07-2012 05:09
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 883
Tilmeldt: 19.12.11
 Status: Offline

takker nørd vi venter på bedre tider
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
ida
#3 Udskriv indlæg
Skrevet d. 28-07-2012 12:11
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 153
Tilmeldt: 04.11.10
 Status: Offline

Kunne man få et kort resume, eller evt. en Dansk/nørd ordbog.Grin
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
sank
#4 Udskriv indlæg
Skrevet d. 28-07-2012 12:23
Bruger avatar

Bruger

Antal indlæg: 1835
Tilmeldt: 05.10.09
 Status: Offline

Græder Nåeee jeg troede det var Esperanto Ikke SE
Til forsiden  Til toppen  Til bunden
Gå til debat:
 

Lignende tråde

Emne Forum Svar Nyeste indlæg
Problemer med at veksle... Hele Thailand 2 20-08-2022 10:05
Kæmper for livet: En hund var i alvorlige problemer i Thailand, Nyheder på dansk 1 03-07-2018 10:16
Thai-dk.dk flytter server Nyt fra Administrationen 2 10-08-2017 09:43
Problemer med NetBank (NemID) Udenfor Thailand 8 23-04-2013 02:44
Server nede Nyt fra Administrationen 1 07-11-2012 09:19

Alt indhold på denne side er Copyright @ copy 2009 Thai DK Debat Forum Alle rettigheder forbeholdes Siden er optimeret til 1024 * 768
Powered by PHP-Fusion copyright © 2002 - 2024 by Nick Jones.
Released as free software without warranties under GNU Affero GPL v3.
Siden dannet på: 0.58 sekunder | 97,913,416 Unikke besøg | jQ Blog