Antal indlæg: 337 Tilmeldt: 04.12.11 Status: Offline
29.02.2012 Kanchanaburi - Det vilde West
Godmorgen Dagbog.
Er blevet stukket af en bi, og har mærket barnet sparke for første gang…..
Bien den irriterende satan kravlede op i mine shorts da vi sad inde i haven ved siden af, og gav mig et ordentlig stik der gav hævelser og kløede i 7 dage, en Dan (bi) som der er flere typer af siger Kat, slet ikke som dem der stak mig i hovedet oppe på taget i sin tid der bare sved lidt.
Og barnet mærkede jeg for første gang den 23.02 da vi sad ude i carporten og hyggede os, Kat smilede over hele femøren og er nu overbevist om at det er en dreng. Piger gør ikke sådan noget siger hun der får mig til at grine sammen med alle de mærkelige ting hun gør i overtro. Vi var ude og handle en dag og gik og kiggede på det hele, måske skulle jeg købe sådan nogle her sagde hun og holdt en lille pose op med 5 bitte små kulørte sikkerhedsnåle i. Lige umiddelbart kunne jeg ikke se hvad i alverden vi skulle bruge dem til, men sagde selvfølgelig at hun skulle købe dem hvis hun mente vi havde behov for dem nu det er sjældent hun vil have noget. Og det gik op for mig ret hurtigt hvad de skulle bruges til, i et af de store fortelte af ventebukser hun har, opdagede jeg pludselig at der sad en sikkerhedsnål lige midt på maven.
Er bukserne gået i stykker spurgte jeg bekymret over den korte tid hun havde haft dem i, nej nej sagde hun, og fortalte mig så at alle Thaier der venter sig gør det samme. For når man sætter sådan en dims i og låser den, kan der ikke komme noget dårligt ind til barnet
Tro mig der er mange sjov ting i det forløb her, men det hygger mig gevaldigt at opdage noget nyt uanset hvor tosset jeg måtte mene det er, og lader som ingenting altså lige med undtagelse af de ting der for mig er sjove. Tsk tsk siger hun når jeg uanede kommer til at sige noget man IKKE kan sige når man venter et barn, det er ikke godt siger hun og kigger strengt på mig. Som en dag da vi igen sad i haven og nød vinden og naturen til lyden fra duerne der bor i huset bagved. Jeg slår jer fandme ihjel råbte jeg godt gal i skralden over den irriterende uhu lyd fra morgen til aften, tak for kaffe det fik træerne der holder hængekøjen til at knage faretruende og forunderligt nok kan stå for presset. Kat satte sig op med et ryk (med forbehold for hendes størrelse forstås) og skældte mig ud , man må ikke slå nogen eller noget ihjel når man venter sig sagde hun, det er ikke godt. Jamen prøvede jeg forsigtigt, du er jo også gal på duerne og skyder endda efter dem, er det okay ?? Der er åbenbart forskel på ‘os’ og Thaierne, for der blev ikke snakket mere om det fandt jeg ud af da hun uden et ord fik lagt sit store korpus ned i hængekøjen og lukkede øjnene igen, livet er sgu da mærkeligt
Nå, ikke mere om det…
Selv om Kat jamrer sig og ikke har det så godt med at køre på knallert, spurgte hun mig en morgen hvor vi skulle hen i dag. Hun ville holde holiday sagde hun og gad ikke være hjemme, øh sagde jeg lidt forfjamsket sådan ‘taget på sengen’, hvad har du lyst til at se, Pattaya ?? Nej jeg vil ud til det store træ og sidde i skyggen nu her er så varmt sagde hun, og varmt er her lige nu. I dagtimerne runder vi snildt 37 Grader - i skyggen vel at mærke, der gør det umuligt at opholde sig indendørs eller ude i haven i den lige så varme vind, så der bliver drukket virkelig meget vand for tiden mens vi lider. Nå men, tilbage til målet. Jo det kan vi da godt sagde jeg mens jeg tænkte over hvor varm turen ville blive, og sagde det til hende, det gør ikke noget fik jeg at vide, og vi forberedte os på turen.
Afsted kom vi hurtigt ud i varmen der var led, så jeg besluttede at vi skulle tage den lille ‘færge’ over til den anden side af floden for at slippe for at køre hele vejen ud omkring Immigration. Og som sædvanligt er det en kanon skøn tur der desværre kun varer et par minutter, gik der dog bare et par timer i stedet Men det er en ønskedrøm der desværre ikke bliver virkelig, så vi nøjes med den korte version og var hurtigt ovre så vi kunne komme videre. Jeg var nødt til at tage snublekysen med det samme for ikke at blive kogt, men Kat beholder den på og siger det er for varmt uden, men sådan er vi så forskellige. Og i dag tog vi modet til os og kørte ned mod floden hvor der ligger fiskefarme, dem har vi tit kigget på når vi kører den vej, men har ikke turde besøge på grund at et par store hunde. Vi spurgte pænt om lov til at gå ud på pontonen af det unge par der boede her, kom i bare sagde de og kaldte hundene til sig så vi kunne se hvad det gik ud på.
Vi måtte dog lige vente på at pigen fik vasket tøjet færdig som foregik ude på den vuggende gangbro der var den eneste vej derud, hvor brædder var bundet fast til tomme plastdunke, og jeg kunne selvfølgelig ikke nære mig for at få Kat til at spørge den unge mand om fiskene ikke døde nu pigen hældte vandet højt skummende af sæbe ud i floden lige ved siden af dammene som i kan se på billedet her.
Nej sagde han, det sker der ikke noget ved fordi der jo hele tiden kommer nyt vand, han aner garanteret ikke at tusindvis gør og siger det samme, så hvor rent er vandet egentlig ?? Nå, hun blev færdig og jeg kunne gå ud og se hvad det var for noget, 33 damme, 5x5 meter og 2.5 meter dybt, strakte sig til begge sider fra gangbroen. Alle fyldt med Ba Nim og Tap Tim som vi plejer at købe, fra de blev købt som yngel, går der 4 måneder før de bliver solgt fortalte han da Kat spurgte. CP der er en stor kæde var ejerne der lejede grunden af militæret som har enormt store arealer herude, og som er i samme område som vi besøgte da Jannik og familie var her. På begge sider af fiskefarmen ligger der hestefolde hvor nogle prægtige dyr går og græsser, så det er et meget idyllisk område med kun støjen fra vejen som eneste irritations moment til at forstyrre freden. Vi blev også tilbudt at købe en fisk nu vi var her til 80 Bht pr kilo, men vi havde jo en tur foran os, og afslog det ellers pæne tilbud der nok havde givet de unge mennesker lidt lommepenge, men det kan vi jo så gøre en anden gang.
Turen gik videre efter vi havde siddet lidt og nydt livet og takkede pænt for at have fået lov til at kigge, vi var velkomne igen sagde de smilende da vi listede knallerten op på vejen igen, og vi vinkede farvel til det unge par, som man kan se ikke havde for mange penge med det hus.
Og sikke en herlig fornemmelse at kunne sætte sig på de meget store rødder træet har da vi endelig kom frem til målet , en virkelig rar oplevelse herude i ingenting hvor der er tyst som graven bortset fra fuglene der tonser rundt i grenene og skældte os lidt ud i starten for at forstyrre freden. Men da de så at vi satte os ned og holdt kaje, kom de i tanke om noget andet at lave, Kat indledte selvfølgelig med et wai til træet der kan opfylde alle ønsker som hun siger. Jeg var kun interesseret i noget mere luft i baghjulet der var hårdt presset, men det var jeg sikker på at jeg ikke kunne få derude, så jeg gik mig en tur imens rundt om træet for igen at blive imponeret over dets størrelse. Og nej, ingen billeder af det denne gang selv om jeg havde kameraet med, der er kun ét billede af træet jeg er interesseret i, og får i en anden god gang.
Kat brugte den tid hun havde brug for at spise det hun selvfølgelig havde købt på vejen mens vi kiggede på nogle mennesker der rystede træer i forsøget på at få modne Makang waan til at falde ned som den eneste adspredelse herude. Og efterhånden som indholdet i de forskellige poser dalede, hvilket skete hurtigt i mine øjne, syntes hun her var kedeligt og ville videre, vel sagtens til et sted hvor hun kunne spise og holde vægten ved lige, hvad ved jeg . Når man sidder ved træet og kigger, er der kun en vej, undskyld to veje. Den man er kommet ad, og den der fortsætter et eller andet sted hen. Den spurgte jeg om hun var frisk på, og mindede hende om at vi var på holiday. Altså er det lige meget hvor hulen vi havner som vi har haft mange kampe om før fordi hun er bange for det ukendte, okay sagde hun lidt trykket over udsigten til en frygtelig farlig oplevelse og satte sig op.
Vejen var rigtig flot asfalteret og i god stand, men der var ikke en skid at se på udover halvdøde træer og køer der krydsede vejen de første 5 kilometer, så det var en anelse kedeligt. Men nu var vi jo på tur og måtte tage det sure med det søde der dog var langt væk, asfalten blev afløst af grusbelægning der var nogenlunde okay at køre på men havde nogle dybe huller hist og her som var svære at få øje på og virkelig var udfordrende for støddæmperne
Sukkerrør alle vegne så langt øjet rakte hele horisonten rundt, vi kørte og vi kørte uden at se ét eneste menneske overhovedet, og var enige om at tage en asfalteret vej der pludselig dukkede op og gik til højre, for det var sgu lidt for kedeligt det her Og historien gentog sig såmænd, det første stykke på nogle kilometer var asfalteret, for så at blive afløst af en endeløs grusvej der igen gik igennem kæmpe marker med sukkerrør. På de her måske 10 kilometer mødte vi kun en knallert, hvor en ung pige havde travlt med at holde fast i en baby, selvfølgelig uden at sætte farten ned. Det undlod jeg smart nok at kommentere, for Kat er selvfølgelig allerede begyndt at snakke om alle de farer der venter os. Hun kan se ud i fremtiden og se når en potentiel farlig bil starter op i Singapore, og som vi skal passe på når den kommer forbi, men hun kunne sgu ikke få øje på at vi kørte i en super hede der fik os begge til at blive lidt utilpasse. Der bliver selvfølgelig drukket vand hele tiden, men det har åbenbart ikke været nok. Så da vi endelig kom til et kryds uden skilte selvfølgelig hvor der lå en lille biks, kørte jeg knallerten ind i skyggen og vi satte os ned og pustede og sugede vand i os som kameler.
De første 10 minutter gik rigtig godt og fredeligt, men så begyndte den tykke selvfølgelig at rode rundt i alle de poser med spiselige ting der lå på et bord, og hun begyndte at snakke med damen der ejede den lille biks. Fandens osse at hun taler Thai, for udover indholdet i poserne, begyndte de så at snakke om hvor vi var, og hvor langt der var hjem. Damen pegede ud af en af vejene og sagde at der var 30 kilometer cirka, og at vi skulle passe på !!!
Der bor nogle unge ‘Parmar’ (Burmesere) der bruger Yaba sagde hun og fortalte nogle skrækhistorier om overfald og drab, ‘de’ stopper knallerter og biler og skyder folk, stjæler alt der er, og stikker ild til beviserne. Jeg har selv en pistol sagde hun og stolt viste os den. Jeg kan kun holde åbent til klokken 7 om aftenen fordi det ellers er for farligt når de unge mennesker kommer på besøg, nogle gange er jeg nødt til at skynde mig ind og låse døren når de kommer, for de har pistoler med som de viser. De stjæler alt og er ikke bange for noget som helst selvom de er her ulovligt og arbejder i sukkerrørene. Så lige der blev jeg ekstra glad fordi den eneste vej hjem, med mindre vi ville køre en omvej på 52 kilometer via Ratchaburi, var fyldt med farlige mennesker som Kat nervøst sagde og så bange ud. Og det blev selvfølgelig ikke bedre da damen pegede på den vej vi var kommet af og sagde, den vej er særlig slem.
Pamar gemmer sig i sukkerrørene op farer ud på vejen og skyder alt og alle sagde hun der fik Kat til at spørge om det var der vi var kommet fra ( siger lidt om stedsansen ikk !! ), jo det var det jo indrømmede jeg mens jeg tænkte mit. For jeg kunne ikke drømme om at stoppe hvis nogen beder mig om det udover politiet selvfølgelig, så damens historier om at alt kørende blev stoppet lå mig meget fjernt at forstå nu jeg er falang. Vi møder mange i vores hverdag der ikke ser så fandens venlige ud, skulende onde øjne fra folk der meget usselt klædt bevæger sig forsigtigt rundt i byen, mest synlige er de nede ved disko bådende hvor de går rundt og tigger og får folk til at rykke tilbage når de ser dem. Så jeg er på vagt over for typer at den slags, men man ved selvfølgelig aldrig hvad der kan ske uanset hvor forsigtig man er
Historierne var dog ikke værre end at Kat fik købt 3 forskellige poser med mad inden vi kørte, den ene at poserne viste sig senere at være af slagsen man snildt kunne undvære hvis man ikke har god tålmodighed
For det var lufttørret oksekød som smagte simpelthen så vidunderligt (sagde damen !!), og Kat der vil mig alt det bedste, tilberedte det og satte smilende og forventningsfuld, en tallerken med oksekøds strimler på bordet samme aften. Nu er jeg jo falang og tog et stort stykke jeg hurtigt proppede ind i munden og begyndte drømmende at tygge, smilet over tanken om velsmagende saftigt oksekød stivnede hurtigere end stærkt, computeren regnede sig frem til at det ville tage omkring 6 timer at få det her kød der ellers har en god smag, til at glide ned i svælget i en eller anden form for anstændigt tygget kød. Kat var hurtig og sagde at sådan skulle man ikke spise det, nej det skal pilles ud i små tynde strimler af cirka 2 x 8 millimeter og så tygges grundigt på trods af den minimale størrelse, hold kaje noget sejt kød jeg havde gang i der, der endnu engang skuffede mig fælt med hensyn til oksekød herude
Vi blev hverken skudt eller angrebet på vejen hjem, vi havde fået at vide at vi ikke måtte stoppe for noget som helst de første 2 kilometer, men skulle skynde os. Så da vi havde kørt omkring 5 kilometer og var 10 minutter fra sidste måltid, kunne Kat ikke holde sig længere, og var nødt til at spise igen. Det foregik ved et lille primitivt sted overdækket med presning hvor jeg spiste nudelsuppe, og Kat gnavede noget udefinerbart kød fra et ‘dyr’ der lever oppe i bjergene som hun kaldte det, og holdt hænderne op som for at efterligne et gevir til 25 Bht pr snude. Og endelig mange kilometer efter det her pitstop, nærmede vi os det velkendte hvor vi drejede ind på en lille restaurant med udsigt over floden for at blive kølet af igen, en kølig blev sponsoreret af Kat der selv drak noget sødt stads jeg ikke bryder mig om, men lyserødt er det, og meget køligt med alle de isterninger der var i. Puha for en lang tur vi var ude på, siddende på det sidste sted i skyggen hvor temperaturen i kroppen langsomt nærmede sig det normale, kiggede vi på uret i kameraet og så at vi havde været afsted i 5 timer uden at have kedet os, sådan skal en tur sgu være
Behøver jeg at fortælle at Kat gik i brædderne da vi kom hjem igen, nej vel. Så jeg satte mig ud i carporten, tændte for ventilatoren og hyggede mig med at kigge på mine fisk indtil det også begyndte at kede mig. Så jeg begyndte at opfriske farverne på væggene og havde det herligt med dagens oplevelser i mende, mens jeg klatmalede. Og det gav mig en fed oplevelse, i den relative ro hvor jeg gik i mine egne tanker og malede, hørte jeg pludselig suset fra jeg ved ikke hvor mange duer. Flere hundrede cirklede i ring og var tydeligt nervøse, og det fik jeg heldigvis en forklaring på. En ørn, en høg, hvad ved jeg, prøvede at fange sit næste måltid ved langsomt at svæve rundt over duerne. En fantastisk flot fugl med så smukke farver under vingerne drev dovent rundt og fik mig til at råbe i bar begejstring, Kat der jo lå og sov, blev åbenbart forskrækket og kom tumlende ud til mig, hvad er der spurgte hun. Se, se sagde jeg, den fugl har jeg villet se i meget lang tid, og nu er den her. Hun elsker dyr som jeg, men lige der fandt jeg ud af at der altså er grænser når man ligge og sover, så hun delte ikke min store begejstring fandt jeg hurtigt ud af, næh, det var mere vigtigt at gå ind og tilberede det næste måltid, kvinder er sgu da underlige !!
Og så fik jeg rodet mig ud i en omfattende nabohjælp der gik helt galt, Gun Ba spurgte forsigtigt om jeg ville male den lille beton mur der er rundt om deres hus, den er ikke så voldsom stor, så jeg sagde selvfølgelig ja flink som jeg er. Men nu er der altså det der med sprogforvirringen eller forkerte oplysninger, for da vi sammen med Golung kørte ind for at købe malingen, fortalte Kat mig at de to sønner ville komme og hjælpe der fik mig til at købe rigeligt med pensler. Sønnerne kom og fik fjernet de mange tunge krukker med blomster den gamle har alle vegne, og jeg gik i gang med en stålbørste og spartel for at få en ordentlig bund at male på og hyggede mig i solen og varmen der i denne uge har givet dagstemperaturer på 38 grader. Og så var jeg ellers klar til at aktivere alle amatørerne og begyndte at fortælle Kat hvad jeg ville have dem til at gøre, men her løb jeg ind i meget interessant oplevelse med de lokale indfødte
For de to sønner og Golung viste deres evner ved at smelte totalt sammen med omgivelserne, de forsvandt simpelthen, uanset hvor jeg kiggede hen var de væk. Men jeg fik da et lille hint om hvor de var da jeg hørte Golung brokke sig over Indo mens han lå i hængekøjen, og sådan fortsatte dagene med mig alene på skansen. Kun meget modvilligt og under høje protester lykkedes det Gun Ba at aktivere de tre drønnerter når der var noget tungt der skulle flyttes, men ellers rørte de ikke en finger hele weekenden, næh - de skulle skam også passes op af den gamle der knokler fra morgen til aften i den forbindelse. Meget fjernt fra det jeg havde forventet med minderne om nabo hjælp derhjemme hvor alle giver den en skalle, og noget der bekræfter alle fortællingerne om de dovne Thai mænd, havde jeg nu pludselig et stort projekt foran mig. For Gun Ba der syntes vores hus er så flot efter jeg har malet det, fik lige pludselig den ide at hendes skulle se ligesådan ud, og begyndte uopfordret at male vægge og alt muligt andet så der ikke er nogen vej tilbage end at male det hele. Så spanden med de 18 liter hvid maling forsvandt hurtigt og kræver en spand mere + en spand med grå maling til stolperne. Havde de tre dovne hunde hjulpet med arbejdet ville det ikke være noget problem og hurtigt overstået, men alene er det sgu noget af en opgave jeg har rodet mig ud i der her på 3 dagen hænger mig ud af halsen og kræver sin pris i ryggen. Men jeg nænner sgu ikke at lade hende i stikken nu jeg ved hvor lidt Golung hjælper hende, og hendes drøm om et fint hus til festen den 4 i næste måned, hvor sønnen starter på en måneds ophold i et tempel, så min drøm om at sidde og fede den i haven kan jeg godt se langt efter desværre
Og den fest bliver interessant, den kommer til at foregå lige uden for carporten under et stort telt der bliver lejet, en masse mennesker er inviteret til seancen med munkene der skal høre sønnen i bønnerne, kan han ikke dem siger Kat, for han ikke lov til at komme i tempel. Vi er selvfølgelig inviteret til at deltage nu vi er en del af familien som Gun Ba siger vi er, og jeg må tage alle de billeder og film jeg har lyst til. Jeg spørger Kat om så meget som muligt for at prøve at forstå hvad det alt sammen går ud på fordi jeg ikke helt forstå hvad der får de unge mænd til at opholde sig i tempel i helt op til 3 måneder, og jeg forstå slet ikke prisen på det show her. Op til 50.000 Bht koster det de gamle, for at som Kat fortæller mig, at sønnen nu giver det tilbage forældrene har givet ham. Og så er det lige jeg ikke forstår hvorfor de skal betale gildet og ikke sønnen !!, ydermere vil der blive delt kuverter ud til gæsterne så de kan give endnu flere penge til munkene. Men spændende bliver med sådan en oplevelse så tæt på, en oplevelse jeg selvfølgelig vil fortælle om senere
Så der er gang i det lille varme hjem med 35 grader klokken 7 om aftenen (indendørs), Kat bruger meget tid på at kigge på det lille billede af barnet inde i hendes mave og er så herligt uforstående tyk og gravid. Og nu hun er gravid og ikke må lave noget som Gun Ba siger (take care baby), har hun rigelig med tid når hun altså ikke lige overvåger arbejdet og kommer med gode råd og forsyner mig med alt jeg måtte have brug for indimellem hendes små powernap nu det er så hårdt at være hende
Så jeg ved egentlig ikke om jeg skal sige tak til Buddha nu jeg uforvarende er røget ud i det kæmpe projekt, så den lader jeg stå lidt. Men han skal selvfølgelig takkes for hverdagen og for at passe på os alle 3.…….
Antal indlæg: 1835 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Ja uha du har det sandelig hårdt din stakkels mand og bliver groft udnyttet ? Kan huske at en du kender var slem til at sparke til mig for 52 år siden når jeg kom for tæt på God dag og hils Svesken
Antal indlæg: 245 Tilmeldt: 24.02.09 Status: Offline
Alle fyldt med Ba Nim og Tap Tim som vi plejer at købe, fra de blev købt som yngel, går der 4 måneder før de bliver solgt fortalte han da Kat spurgte
Plaa Nin er en Tilapia, som oprindeligt stammer fra Afrika og middelhavsbækkenet, men som i dag bliver opdrættet i mange tropiske lande.
Plaa Tubtim. Rubin fisken, (sigter selvfølgelig til farven) er også en Tilapia, som der er blevet avlet på.
De smager begge forrygende godt.
Jeg spørger Kat om så meget som muligt for at prøve at forstå hvad det alt sammen går ud på fordi jeg ikke helt forstå hvad der får de unge mænd til at opholde sig i tempel i helt op til 3 måneder
De gør det for deres mødre.
Kvinder kan ikke på samme vis som mænd få den samme "Bun" Merit, fortjeneste.
Kvinder kan blive Mae Chii, nonner i hvide gevanter, men de har langt færre prescripts at overholde end munke indhøster de ikke så stor "Bun".
Derfor tager mange drengebørn eller unge mænd en tur i templet for deres mødres skyld. Eller for den sags skyld for andre kvindelige familiemedlemmers skyld.
Antal indlæg: 337 Tilmeldt: 04.12.11 Status: Offline
Foremålet med siden her er jo at hjælpe hinanden, og det er du altid god til. Navne på forskellige ting og steder har du helt styr på som jeg er sikker på mange af os er glade for, så klem du bare på med at dele din viden.
Jeg glemte forøvrigt at sige at Kat og den gamle derovre, efter festen har planer om at tage et par dage i tempel i netop det hvide tøj du fortæller om for at rense sjælen
Til slut en lille nyhed fra i går, myndighederne konfiskerede i forgårs 19 elefanter ud fra Elephant World i Sai Yok hvor papirene ikke var i orden, elefanter der ifølge papirene var 21 år, viste ved hjælp af Dna test kun at være 13 år.
Hav en god dag.
Antal indlæg: 1835 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Ja netop, og dem der ikke gider og læse om hverdagen i Thailand og om folks oplevelser rundt i landet kan jo køre hurtigt forbi ? og selv Turister der rejser rundt oplever da morsomme ting i Thailand og omegn
Antal indlæg: 331 Tilmeldt: 09.11.11 Status: Offline
pen skrev
Jeg glemte forøvrigt at sige at Kat og den gamle derovre, efter festen har planer om at tage et par dage i tempel i netop det hvide tøj du fortæller om for at rense sjælen
kan kat det hun er jo gravid forstå mig rigtig jeg troede ikke gravide Q kunne blive Mae Chii, nonner i hvide gevanter,
, man må ikke slå nogen eller noget ihjel når man venter sig sagde hun, det er ikke godt. Jamen prøvede jeg forsigtigt, du er jo også gal på duerne og skyder endda efter dem, er det okay ?? Der er åbenbart forskel på ‘os’ og Thaierne, for der blev ikke snakket mere om det fandt jeg ud af da hun uden et ord fik lagt sit store korpus ned i hængekøjen og lukkede øjnene igen, livet er sgu da mærkeligt 
Men det er en ønskedrøm der desværre ikke bliver virkelig, så vi nøjes med den korte version og var hurtigt ovre så vi kunne komme videre. Jeg var nødt til at tage snublekysen med det samme for ikke at blive kogt, men Kat beholder den på og siger det er for varmt uden, men sådan er vi så forskellige. Og i dag tog vi modet til os og kørte ned mod floden hvor der ligger fiskefarme, dem har vi tit kigget på når vi kører den vej, men har ikke turde besøge på grund at et par store hunde. Vi spurgte pænt om lov til at gå ud på pontonen af det unge par der boede her, kom i bare sagde de og kaldte hundene til sig så vi kunne se hvad det gik ud på.
. Når man sidder ved træet og kigger, er der kun en vej, undskyld to veje. Den man er kommet ad, og den der fortsætter et eller andet sted hen. Den spurgte jeg om hun var frisk på, og mindede hende om at vi var på holiday. Altså er det lige meget hvor hulen vi havner som vi har haft mange kampe om før fordi hun er bange for det ukendte, okay sagde hun lidt trykket over udsigten til en frygtelig farlig oplevelse og satte sig op. 
Ja uha du har det sandelig hårdt din stakkels mand og bliver groft udnyttet ? 
Lignende tråde