Antal indlæg: 337 Tilmeldt: 04.12.11 Status: Offline
Dagbogen 17.01.2012 Kanchanaburi
Godmorgen Dagbog.
Nogle travle dage, nogle herlige, og andre mindre herlige er overstået
Jeg trængte sgu til at komme lidt væk fra det her trummerum, og startede alene ud på en tur der endte på lidt over 200 kilometer her i omegnen, nærmere betegnet området omkring Ratchaburi. Jeg nåede ikke selve byen som jeg slet ikke kender ud over at toget til og fra syd stopper der, og det var egentlig heller ikke meningen at jeg skulle dertil. Jeg ville se hvad der gemte sig ude ved den afvandningskanal vi fiskede i, og som man kan se fra Wat Tham Sua, når man står deroppe og kigger mod bjergene, strækker både kanalen og vejen der løber langs med kanalen sig uendeligt langt, og det var det jeg ville undersøge
Så jeg daffede af ved 8 tiden om morgenen uden noget mål, og uden noget kort, men dog en regnfrakke under sædet da det lignede regn, og spændende skal det jo være. Og jeg tog egentlig først beslutningen om hvor jeg ville køre hen da jeg var nede i byen, og kom hurtigt ud til slusen hvor vi havde fisket, her drejede jeg til højre ad vejen jeg ville undersøge, og fulgte kanalen hele vejen og glædede mig over den ringe trafik og den medfølgende ro det gav
De første mange kilometer var der afbrændte rismarker så langt øjet rakte til begge sider, en støvet vind tog de ellers flotte farver der normalt hersker her, lang væk og efterlod en udsigt der minder om efterår hjemme og tomt for mennesker. Men det tog nu ikke modet fra mig på den meget hullede vej der gjorde at farten var under 40 hele tiden, de tungtlæssede lastbiler med grus og sukkerrør havde det ikke nemt her når de krydsede kanalen, især lastbilerne med sukkerrør krængede som et skib i havsnød og lærte mig hurtigt simpelthen at bremse og vente på at de var kommet sikkert afsted, men der må være en fordel ved at tage den vej selv om farten var meget lav, for der var mange af dem.
Efterhånden begyndte kæmpestore marker med sukkerrør at dominere billedet jo længere jeg kom væk fra Kanchanaburi, meter høje planter med en flot grå aflang blomst i toppen der betyder at de er klar til at blive høstet fik jeg at vide, var et fantastisk flot syn jeg desværre ikke kan dele med jer på grund af det dårlige vejr. De små usle bambus ‘huse’ var meget maleriske og fortæller mig hver gang jeg ser dem, at jeg vist er langt hjemmefra Valby Bakke. Mange af dem lignede hønsehuse bygget af det der lå på jorden og flød da de ‘byggede’ huset, men alle som én, havde selvfølgelig parabol og en flot bil holdende udenfor, så helt dårligt kan det heller ikke gå !! Vejret var skiftevis okay, og skiftevis ikke okay. Store drivende skyer gjorde det umuligt at tage nogle ordentlige billeder selv om kameraet lå under sædet og ventede, så i må klare jer uden billeder denne gang der ellers kunne vise jer og måske forstå min glæde ved at køre ude i naturen der er så stor
Kilometer efter kilometer kørte jeg langsomt mens jeg kiggede nysgerrigt på kanalen der havde set bedre dage, betonen der var lagt og i en kileform klarede det ikke så godt. Den var revnet og var gledet ned i selve kanalen der efterlod store kratere der blev større og større afhængig af hvor meget vand der var i den. Et noget sørgeligt syn at se det forfald det rent faktisk var med tanke på den vandmængde der kommer i fremtiden bliver skaderne større og måske får vandet gnavet sig igennem og oversvømmer markerne, men det kan jeg jo ikke gøre noget ved som dominerer mine tanker når jeg ser noget skævt, som jeg gør tit. Jeg var helt derude hvor kragerne vender tror jeg, en falang på knallert fik samtlige til at vende hovederne og kunne jeg høre mens jeg kørte forbi, fik dem til at grine og stirre på mig. Men fred være med det, det medførte nogle sjove oplevelser især med de små der vist ikke har set et blegansigt før, dem vinkede jeg til og smilede der fik dem til at gemme sig lidt, herlig oplevelse
Marker, marker og atter marker hvad var jeg så selvfølgelig med udsigten til de næsten gemte bjerge bag de fugttunge skyer, mens jeg samtidig holdt øje med vandet i kanalen for måske at finde et godt fiskested en dag, men jeg så faktisk kun de der monitor lizard svømme rundt derned i vandet for lynhurtigt at forsvinde op i græsset når de så mig. Men det var også en god oplevelse, for nogle af dem var pænt store og interessante at kigge på, så timerne forsvandt helt fra mig uden at jeg vidste det. Jeg havde ikke telefonen med mig og vidste derfor ikke hvad klokken var, så da jeg kom i tanke om kameraet under sædet der viser tid og dato, kom jeg til fornuft da jeg så at jeg havde kørt i 5 timer i en retning jeg ikke havde styr på. Så jeg bevilgede mig selv en kølig under et stort træ ved en lille købmand og begyndte at spørge hvor langt der var hjem mens jeg nød skyggen. Til trods for den manglende sol, brændte jeg på alle lemmer der ikke var beskyttet af tøj, så jeg trængte til pausen gjorde jeg mens jeg ømmede mig og kiggede nysgerrigt på de mange lastbiler med både hele, og hakkede sukkerrør der larmende og med en sort sky af udstødning kørte forbi ude på vejen. En gut kunne på lidt gebrokkent Engelsk nogenlunde forklare mig hvordan jeg fik klaret de 70 kilometer der var til Kanchanaburi der overraskede mig, for jeg havde slet ikke tænkt på hvor langt jeg havde kørt
Så da den kølige var gledet ned her klokken 3 eftermiddag, vendte jeg om og kørte af den rute jeg havde fået fortalt. Men nu er det jo Thailand, så der var lige et par smuttere med at køre til højre og venstre undervejs, ingen skilte på et forståeligt sprog kunne hjælpe mig overhovedet, så jeg brugte min sunde fornuft og holdt øje med hvor den største trafik bevægede sig hen. Og endelig efter næsten 40 kilometer ifølge triptælleren, kom jeg til den store vej fra Bangkok til Kanchanaburi, ikke at det hjalp på forståligheden når jeg så på skilte, for alt var på Thai, men jeg så endelig et skilt der fortalte at jeg ’kun’ havde 52 kilometer tilbage. Så fyrens forklaring holdt ikke helt stik, men jeg kom da i den rigtige retning, og aftalte med mig selv at jeg vist skulle have købt et kort over området.
På den sidste strækning der er meget uinteressant fordi det er en hovedvej hvor jeg sad og kedede mig mens jeg høvlede de mange kilometer langsomt af, kom jeg frem til at i morgen skulle være dagen hvor turen til Bangkok skulle overstås, de forbandede USB stick jeg havde lovet at forsøge at få penge tilbage på, havde længe ligget som en tung dyne over mig. Så jeg besluttede at få det overstået selv om dagen i dag havde været hård ved stilladset og det ikke var så muntert. Men omvendt er det vel bedre med et par hårde dage frem for at udskyde det tænkte jeg, så jeg blev i helt godt humør på vejen hjem hvor jeg tog en ‘smutvej’ der egentlig er en omvej. Men nu havde jeg kørt i så mange timer efterhånden mere eller mindre alene på vejen, og bliver kun mere og mere irriteret når jeg kører på den store vej med den vanvittige fart der er der. Så jeg lavede et U turn ude ved Makro og fandt den lille støvede vej der lidt kringlet får mig hjem igen gennem haven som Kat kalder den, for her bliver der dyrket alle mulige slags grøntsager som man også kan købe hvis man har de lyster. De Burmesere der arbejder her i markerne er meget venlige og har altid vinket og hilst når vi kører den vej, så det kunne jeg hygge mig med igen da jeg holdt stille og så hvordan en maskine høstede risen der lignede en mejetærsker og hurtigt fik gnavet sig igennem marken. Jeg kunne såmænd godt have brugt et par timer der på bare at kigge, men dagen tog efterhånden sin pris og fortalte mig at ryggen skulle hjem og hvile, så jeg fik de sidste 5 kilometer overstået inden et længe ønsket køligt bad kunne køle mine forbrændte lemmer af, og jeg kunne slutte dagen af med en film på Pc’en for at glemme de 9 timer på knallerten turen havde taget, men for hulen en herlig dag, så skide være med at det knirker lidt
Og utroligt nok var jeg frisk på turen til Bangkok næste morgen, pillerne som jeg gnaver og har fået flere af fordi jeg kørte ud til det ‘gamle’ hospital og fik lov at købe 20 styk til 650 Bht, giver lidt fred og lyst til at lave noget jeg ellers ikke kunne. Så igen alene, tog jeg bussen klokken 08.20 til 99 Bht, Kat var ked af at jeg tog alene afsted igen, men så sjov er turen altså heller ikke. 3 timer ind til Sai Dai og en halv time i taxi ind til MBK og det samme hjem igen hurtigst muligt, og hvordan i alverden skulle hun dog klare sit omfattende mad problem sagde jeg til hende. Så hun accepterede lidt modstræbende at jeg tog turen alene, jeg fortalte hende ikke sandheden om hvorfor jeg tog afsted alene der går på at hun er så skrækslagen for alt hun ikke kender, og det gad jeg ærligt ikke at bruge en hel dag på
Så jeg satte mig op i bussen og nød at sidde og kigge ud af vinduet og frydede mig over beslutningen over at have taget lange bukser og langærmet bluse på, for der var koldt ad h til. Folk sad med tæppe over sig og rystede af kulde på grund af tomgangen bussen altid holder i inden afgang, i timevis har jeg set busser holde med motoren i gang kun på grund af den skide aircon, tak for kaffe der bliver brændt mange liter brændstof af rundt omkring i Thailand !!
Nå, jeg kom til Sai Dai og fandt straks en taxi og kørte mod MBK, chaufføren skulle selvfølgelig lige prøve at lave penge, og spurgte hvor meget jeg ville give. Jeg var ved at åbne døren for at gå igen i bar arrigskab over de forbandede plattenslagere, da han vist fandt ud af at det nok var bedre at starte taxameteret og begyndte på sin meget store omvej derind. Normalt er prisen omkring 120 - 130 Bht, men ham her der endda var inde og vende ved Hua Lampon stationen hvor jeg begyndte at tage pungen frem for at tage en anden taxi, havnede på 165 Bht. Men sådan er det nu en gang, så jeg ventede tålmodigt på at han løftede måtter og tæpper for at kunne give tilbage på 200 Bht, den skulle han sgu ikke lave med mig selvom det betød at jeg gik skæv i kroppen på grund af alle mønterne han endelig fandt til sidst da jeg tålmodigt ventede.
Undervejs i taxien lagde jeg en anderledes plan end den jeg oprindelig havde haft, så jeg stilede mod receptionen for at spørge om vej til deres kundeservice, eller deres kontor hvor jeg ville forklare mig. Men kontoret var selvfølgelig lukket nu det var Lørdag, så den plan gik lidt i vasken
Men så begyndte denne her smukke unge pige selv at spørge på Engelsk hvad mit problem var, jo sagde jeg og hev det brev op som Jos_38 og hans kone meget venligt havde oversat så det var til at forstå for en Thai, og sagde til skønheden mens jeg hev nogle af de famøse sticks op af rygsækken, det er sådan nogle her det hele handler om og ventede så tålmodigt på at hun fik gnavet sig gennem brevet. Nu var det jo en reception og information jeg havde henvendt mig til, så vi blev hele tiden afbrudt af turister der uden at skænke det en tanke, afbrød vores snak. Især Indere og folk fra mellemøsten tror jeg, havde slet ingen pli, ikke så meget som et sekund ventede de, næh de masede sig frem til disken og spurgte meget ubehøvlet hvor de kunne finde en bestemt butik, dårlig karma
Ups……
Skønheden forstod hurtigt situationen og satte nogle krydser i en folder hun gav mig, skriv navn og telefonnummer her, og Email adr der sagde hun og sagde at hun ville give det til ledelsen Mandag morgen hvor hun havde vagt igen. Så brevet sammen med de nødvendige papirer blev hæftet sammen og ligger nu og venter på en reaktion jeg håber jeg får. Når skønheden i skranken forstod hvad det handlede om, nemlig ren og skær fup og ikke en klage over kopivarer, sætter jeg min lid til at kontoret også forstår det, så det venter jeg på og skal selvfølgelig nok fortælle om udviklingen. Men skønheden var lidt betænkelig over at det var et halvt år siden de var købt, så jeg kom med en historie om at jeg boede på Koh Samui og havde ventet i lang tid på posten, jeg anlagde et sørgende ansigt og fortalte hende at jeg havde taget flyet til Bangkok kun for at kunne hjælpe mine besøgende, puh hvor blev hun ked af den lille og sagde hun ville gøre alt for at hjælpe mig
Så det var positivt alt sammen syntes jeg mens jeg tog rulletrappen op for at finde biksen Magic Phone der ligger på 4 sal i det monstrum af et indkøbscenter der nu det var Lørdag, var overfyldt med købelystne turister. Jeg havde på vejen ind til MBK i taxien tænkt over hvad i himlens navn jeg dog tænkte på da jeg byttede Samui ud med Nonthaburi, allerede i bussen begyndte halsen at snøre sig sammen på grund af forureningen der mindede mig om de hosteflip jeg havde mange af der da jeg boede der. Den kolossale tætte trafik og de mange mennesker der var alle vegne fik mig til at savne min carport på mi lille stille soi, ingen monsterbygninger eller tårnhøje glashuse, ingen larm udover de stædige duer der ikke har forstået at jeg er den nye sherif og nu møder fiskenet når de prøver at sætte sig på de forskellige afsatser og kun sætter sig én gang. Og herinde hvor svedlugtende meget lidt klædt turister møvede sig ind og ud, og op og ned alle vegne, forstod jeg at mit liv ikke harmonere med mange mennesker omkring mig
Så jeg gik målrettet hen mod området hvor jeg huskede biksen lå i, men jeg blev forvirret meget hurtigt fordi jeg kunne kun finde en biks der hed Magic Mobile og ikke nogen Magic Phone biks. Så jeg gik selvfølgelig hen til Magic Mobile for at spørge om vej nu jeg var lost, og det var jo den selvsamme unge pige der sad der og bladrede i et magasin som havde solgt os de falske USB nøgler. Lidt ligeglad kiggede hun søvnigt på mig da jeg spurgte til den anden biks, den eksisterer ikke mere, men det er den samme butik sagde hun og var skide ligeglad rent ud sagt. Der kunne jeg godt se at jeg vist kom til kort med den modtagelse, for hvordan kunne jeg klage over en butik som ikke fandtes mere ???
Så jeg fandt endnu en kopi af det oversatte brev frem og lagde det på disken, men hun gad sgu ikke engang se på det den møgkælling, så jeg sagde bare til hende at det var en kopi af et brev kundeservice havde fået og gik min vej igen. Men jeg kunne jo ikke nære mig og vendte mig om da jeg gik om det sidste hjørne og så at hun skiftevis gloede mærkeligt på brevet, og efter mig. Selvfølgelig håber jeg på mirakler for Markus skyld, han købte for knap 10.000 Bht og var meget ked af det, for han har ikke så mange penge at lege med, så det krydser jeg fingre for
Og så var der kun hjemturen der ventede mig jeg gerne ville have overstået hurtigst muligt så jeg kunne komme væk fra det helvede Bangkok er for mig, så jeg sprang ind i en taxi der hurtigt, og til 120 Bht fik mig ud til Sai Dai igen. Her var jeg nødt til at gøre noget ved ryggen og gik ind i den 7 Eleven der ligger derude, og tror i ikke at de her også prøver på at lave det samme nummer !! Samtlige Chang Classic var fjernet fra hylderne og var blevet erstattet med Chang Export øl, forbandet svineri nu jeg er sponsor for bryggeriet. Fint nok man vil prøve at sælge sine produkter, men ligefrem at fjerne eksisterende for at det kan lykkes er under al kritik
Så jeg måtte nøjes med en Singha der røg ned med en klemme på næsen for at fjerne den dårlige smag, mad blev det også tid til der nu i forhold til før koster 40 Bht og ikke 25 mere, så det er blevet dyrere derinde. På vejen ud til Sai Dai kørte vi igennem Chinatown hvor der blev solgt Tshirt til 99 Bht så jeg og som turister syntes er billigt, jeg kan nu sagtens vente, for heroppe kan vi købe dem til 49 Bht, og så tjener de endda på dem. Endnu 99 Bht blev betalt for bussen, der gudskelov kørte pænt, og hurtigt kom ud af byen hvor alt det grønne begyndte at afløse beton højhusene, og hvor jeg føler mig hjemme og til trods for resultatet gjorde mig glad. Selv om jeg målrettet tog ind til Mbk og hjem igen, brugte jeg alligevel 8.5 time på turen, lidt i overkanten når man tænker på at der kun er 130 kilometer til Sai Dai fra Kanchanaburi fik jeg at vide da jeg blev tilbudt at køre hele vejen hjem i taxien der kørte mig ud til Sai Dai. Selv om det havde været bedre for ryggen, og var meget hurtigere end bussen, afslog jeg for at spare penge, jeg betaler trods alt selv for forsøget der hvis det lykkes som jeg har mine tvivl om, ikke giver mig nogen penge, og hvad der er sparet er tjent
Og det er såmænd alt hvad jeg fortæller i denne omgang, regningen for de 2 hårde og lange dage kom næste morgen klokken 2 hvor sengen heller ikke var god nok mere, så jeg holder lav profil et par dage og nyder at vi endelig fik regnvejr der kunne afløse den varme fugtige luft der gjorde det meget varmt heroppe og nu er lidt mere behageligt at opholde sig i. Jeg har dog et lille projekt Kat den skovl skaffede mig selv om hun kan se jeg nærmest kravler, Gun Ba har store problemer med duer der har fundet nogle steder at bygge rede og ikke lægger skjul på det, så jeg skal have sat noget fiskenet op over hendes vinduer i løbet af dagen. Jeg er nødt til at fortsætte skræmmekampagnen selv om pistolen er gået i stykker og vist tager 2 uger at få tilbage igen, så en lille legetøjspistol der skyder små knaldperler af er blevet købt sammen med det der siger bang, hele 80 Bht måtte jeg af med for pistolen og 3 poser bang, så ingen herregård.
Til sidst et spørgsmål jeg ville blive meget glad for at få hjælp til, og det drejer sig om margarine !!
Jeg lavede frikadeller med brun sovs i lørdags ( sovsen kan bestemt ikke anbefales (Knorr brun sovs) og brugte den margarine jeg plejer at bruge, men det gik ikke så godt. For den er fyldt med vand og fik dellerne til at ligne lidt hen ad brunkul, så mit spørgsmål går ud på om nogen af jer herude har erfaring på det område, køber i en margarine der rent faktisk er til at stege med ????
Tak Buddha, fordi du passede på mig på min lange tur til Bangkok på en dag der stod i terrorismens navn, jeg blev skånet og kom kun lidt fattigere hjem. Og tak fordi du vækkede Kat da vi sov til middag så hun kunne se den grønne slange der var på vej ned gennem et hul i loftet, mig sker der ikke noget sagde hun, slangen kan ikke bide mig når jeg er gravid, jeg tænkte kun på dig ……..
Antal indlæg: 1835 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Ja som vordende fader burde du ikke udsætte dig for alle de anstrengelser Og går der ikke Bus fra til Mochit fra Kanchanaburi ?? så vil det jo være billigere og hurtigere at tage BTS til MBK ? men ok Taxa i BK er da meget afslappende ? man kan nå at tage en god lur før de når frem ? såfremt de kan finde stedet nå men som gammel Bangkokker ved du jo alt
Antal indlæg: 1827 Tilmeldt: 17.03.11 Status: Offline
Hej Pen:
Angående den lørdagsmenu, så har du selv været ude på skrammer.
Hvadenten du bruger margarine (smager ad H-til), smør eller olie, så sørg for ordentlig varme på fedtstoffet før du lægger dellerne (eller andet kød) på panden. Du skal ligesom "lukke" ydersiden med en stegeskorpe, ellers "koger" det bare og bliver tørt og kedeligt.-Så blus på.
Dog må fedtstoffet ikke ryge,- så kan der dannes "slagger".
Dette sker især hvis du bruger margarine (nærigrøv).
Hvis du er for nærig til at bruge ren smør(saltet), så brug ½ smør og ½ olie. Det giver en perfekt varme.
Når dellerne er stegt, koger du panden af med lidt kartoffelvand og bruger dette til saucen.(Ikke noget med Knorr).
Antal indlæg: 337 Tilmeldt: 04.12.11 Status: Offline
Problemet er ikke at jeg ikke kan stege frikadeller, jeg har trods alt sejlet som koksmat og laver tit mad, problemet er at enten margarinen eller smørret, hurtigt 'brænder' ud. Og nej det er ikke på grund af nærighed jeg bruger margarine, jeg har skam også prøvet smør som ikke var meget bedre
Der er for meget vand i det herude er min konklusion Hav en god dag.
Antal indlæg: 38 Tilmeldt: 12.04.11 Status: Offline
Hej Pen
Ja det har du helt ret i, jo mere vand i fedtstoffet des hurtigere branker det.
Vi "profesionelle" bruger det vi kalder afklaret smør; dvs du starter med at smelte smørret / margarinen i en gryde (svag varme) hvorved fedstoffet flyder oven på vandet & vallen.
Herefter skummer du stille og roligt fedtstoffet af og bruger det til at stege i. Bland eventuelt olie i, så du får smagen af smør og stegeevnen fra olien.
Hyg dig og hils Kat
Dalton
Antal indlæg: 163 Tilmeldt: 22.03.11 Status: Offline
Hej Pen.
Tak for en dejlig dagbogsberetning , dejligt at læse du hygger dig dernede , man bliver helt i godt humør , af at læse dine oplevelser der nede fra , forsat god vind til Kat & dig.
Antal indlæg: 337 Tilmeldt: 04.12.11 Status: Offline
Puha i er vedholdende er i
Nu jeg er 'gammel Bangkok'er ved jeg at Moo Shiit herfra Kanchanaburi, er dyrere og længere væk fra centrum hvor jeg jo skulle hen. Så for at spare mindst en halv time i bus + tog derfra, valgte jeg Sai Dai, og herregud 120 Bht er okay
Og det med smørret og margarinen er altså noget snavs her, uanset hvor lidt eller hvor meget varme det får, er det brunt og branket utroligt hurtigt og begynder at ryge (ose) vanvittigt hurtigt. Og jeg kender godt trickset med at varme det langsomt, men den dur altså ikke herude med det jeg har prøvet, derfor spurgte jeg om nogen, udover Sank der har store problemer med at starte mikro ovnen hvis altså ikke Lillemanden havde tegnet med en fed tuschpen, hvor og hvad der skal trykkes på
Hvad bruger i andre når i steger ??
Tak for hilsnerne som jeg har sendt videre til Kat, jeg var så heldig at fange hende mellem den nu daglige rutine med at æde og sove som sker i et hulens tempo, hun siger mange tak, og har forøvrigt i dag lige sagt at hun savner jer Dalton, tak for det Hav en god dag.
Antal indlæg: 1835 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Ja ja du Koksmat 120 her og 120 der og BTS er da hurtig ? kender ikke Sai Dai ? medmindre det er den jeg kalder Syd ? jeg er jo ikke Bangkokker Du er vist meget moderne ? Mikro ovn ??? er det noget for Børn ?
(Knorr brun sovs) og brugte den margarine jeg plejer at bruge, men det gik ikke så godt. For den er fyldt med vand og fik dellerne til at ligne lidt hen ad brunkul, så mit spørgsmål går ud på om nogen af jer herude har erfaring på det område, køber i en margarine der rent faktisk er til at stege med ????
Ja som vordende fader burde du ikke udsætte dig for alle de anstrengelser 
nå men som gammel Bangkokker ved du jo alt 
er det noget for Børn ?
Lignende tråde