Antal indlæg: 1147 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
14.10.2011 Wat Tham Pu Wa
Godmorgen Dagbog.
Ændring på vej ??
Sank har uden at vide det med hans indlæg i den forrige Dagbog hvor han spurgte om Dagbogen skulle omdøbes til Ugebrevet, ramt sømmet på hovedet, for der har været langt mellem Dagbogen i den senere tid af en helt speciel grund !!
Jeg har en diskussion med med mig selv om hvad jeg skal gøre, skal jeg stoppe Dagbogen som jeg ville være meget ked af, eller skal jeg bruge Sank’s ‘ide’ og nøjes med at fortælle om mine ture en gang imellem ?? Jeg ved det simpelthen ikke, og har som sagt en diskussion med mig selv helt alene. INGEN kender til mine kvaler omkring Dagbogen, og slet ikke Web jeg håber forstår mig når han læser denne Dagbog......
For det handler ene og alene om Kat, antallet af de gratis Leo øl i Nonthaburi er åbenbart uudtømmelige der gør hendes hverdag til et helvede. Min Dagbog om familiens besøg her er nu venligst blevet oversat til forståeligt Thai (idioten har penge !!) af en tørstig fætter eller to. Så hendes datter har ringet flere gange og spurgt hvorfor Kat ikke tog sig af hende og familien som hun havde gjort med søster, og hvorfor hun ikke sendte penge !!
Kat er stærk efterhånden og tager det pænt, men jeg er ikke dum hele dagen og ser tårene når hun fejer eller pludselig får lyst til at gøre rent et eller andet sted, og helst hvor jeg ikke er. Jeg lytter til hende når hun grædende spørger mig hvorfor friend you before, som hun kalder ‘dem’, snakker dårligt om os, og det er uanset hvad i måtte tro, hårdt at overvære. Og for at sikre mig mod paranoia, oversatte jeg Dagbogen hvor jeg fortalte om familiens besøg til Thai med Google, og oversatte den også til Engelsk og derefter Thai som jeg så viste Kat. Men der var ingen mening i det overhovedet uanset hvad for Kat, og hun kunne ikke få nogen sammenhæng i det, så vores dagligdag bliver stadig genfortalt på et forståeligt Engelsk inde i Nontahburi nu lønnen er så svimlende høj og kølig !!
Jeg kunne sagtens springe i luften og bruge tilbuddet fra en i Kat’s familie der arbejder inden for politiet for at stoppe det, jeg kunne også bruge muligheden fra en anden side der er hård og kontant !! Men jeg vil ikke lade det gå videre, jeg må finde på en anden måde at fortælle om min hverdag på uden at gøre det i den nuværende form for at beskytte Kat og hendes datter der trods alt kun er 12 år.
Derfor min tavshed og lange pauser, jeg har det skidt med at Kat skal udsættes for det pres det er for hende når Ohm ringer og tigger om penge, ikke 50 Bht til snold, nej vi snakker om flere tusinde Baht til skole og andet, og det kommr fra et barn !! Det er helt naturligt at begge forældrer selv om de er skilt, tager sig af det økonomiske i det daglige. Det forstår jeg godt og respekterer det, men så længe Annie er blandet ind i det, kommer der ikke en bukket femøre herfra som også er Kat’s holdning selv om det gør ondt på hende.
Så jeg er i tænkeboks og har været det længe nu uden at komme nogle vegne, for Dagbogen er 100% ærlig og fortæller om min hverdag hvad den så end måtte bringe. Og jeg har svært ved at forestille mig en Dagbog hvor jeg ikke kan fortælle hvad jeg oplever både med Kat og hendes familie, vores nu fantastiske hverdage, og jeg kan ikke finde ud af at fortælle det halve eller det kvarte, så jeg har et problem......
Så jeg holder en pause efter den her Dagbog hvor jeg vil finde ud af hvad jeg gør, for Dagbogen er stor for mig og en del af min hverdag, og jeg vil savne ikke at kunne skrive, og ikke mindst fortælle om livet med en Thai som nogen måske kan bruge til noget !!
Men nu til Dagbogen.
Meget usædvanligt var der gang i Kat fra morgenstunden, hvor skal vi køre hen spurgte hun mens hun kiggede op på den næsten skyfri himmel og var lutter smil efter vores sidste ekspedition. Øh svarede jeg, hvad med det sted med de varme bade som Danskeren havde fortalt om spurgte jeg nu jeg var blevet taget på sengen. God ide sagde hun og gik ind og pakkede badetøj til mig mens jeg tænkte over hvor hulen det nu var det lå henne, så jeg ringede til Danskeren for en sikkerheds skyld, og her kom en helt anden ide hvor badetøj ikke var indblandet gudskelov
Han havde været på tur og havde fundet en grotte hvor han mente at jeg ville gå amok med mit kamera, og jeg bestemte mig for at vi skulle derhen. Jeg ‘glemte’ at fortælle Kat at der var langt, cirka 30 kilomter ifølge turistguiden, og fik hende bakset op bag på knallerten og kørte ud i morgensolen her klokken 9 morgen
Jeg havde kigget på et kort og var kommet frem til at vi skulle køre ud til Wat Tham Pu Wa som templet hedder, af en vej vi ikke havde kørt før. Så vi kørte ud på ringvejen for at komme uden om morgen trafikken inde i byen for at undgå unødig vrede fra min nervøse bagsæde passager som gik over alt forventning, selv i et stort kryds hvor hovedvejen drejer af mod Sai Yok og der er meget trafik, var hun stille, så dagen tegnede godt
Igen var det en fantastisk flot tur gennem landskabet, snublekysen røg af lidt uden for byen så jeg kunne få det hele med, og jeg blev ikke skuffet. Vi kørte af samme vej på vores tur til Sangkhlaburi hvor vi dengang sad i en minivan, og ærgrede os over farten og det manglende udsyn nu vi begge kørte gennem den største køkkenhave nogen af os endnu havde set, men nu kunne vi tage revanche som vi så gjorde i stor langsom stil
Så farten var tæt på styrt mens vi slugte alt vi passerede, de mange grønne bjerge der er mange af her med kilometer lange majsmarker og sukkerrør helt hen til foden af bjergene, er dælme så pænt . Kun små bygninger og et tarveligt skilt fortalte hvor vi befandt os som gjorde det lidt spændende da vi syntes at have kørt i en uendelighed, og Kat snakkede om udepenge, fik vi endelig øje på skiltet hvor templet blev fortalt at der ‘kun’ var 12 kilometer igen hvis drejede til venstre som fik Kat til lige at brokke sig lidt. Men det holdt hurtigt op, for 50 meter fra den store vej, befandt vi os midt inde i en sukkerrør plantage 10 meter væk fra nogle gigantiske sukkerrør på begge sider af vejen og som fulgte os flere kilometer. Fantastisk flot og levende at være dernede på jorden, mutters alene på den meget lange lige vej der ventede os kunne vi se med de tårnhøje planter ragende op som fyrtårn på begge sider, og med udsigten til en ‘bjergkæde’ ude i horisonten som det eneste synlige. Jeg snakker nok sort for de fleste af jer i mit forsøg på at fortælle hvor smukt der er for mig, så kom selv og se en dag, i vil ikke fortryde det
På den her herlige langsomme tur gennem et meget grønt landskab, gjorde det mig endnu stærkere med hensyn til Dagbogens fremtid, da Kat gav mig et ordentlig kram og snakkede lidt Jeg kan simpelthen ikke være så ond ved hende fordi jeg absolut skal fortælle om mit liv, at se hende smile og være lykkelig, er guld værd for mig !!
Nå, endelig nåede vi frem, mig med en temmelig rød næse på grund af den stærke sol, og Kat øm efter den lange tur som hun kaldte de 30 kilometer .
Og som Danskeren fortalte mig, var Wat Tham Pu Wa utroligt flot, bygget i en slags ‘Inka stil’ var det meget anderledes at se på. En rødbrun eller jordfarvet bygning lå bygget halvvejs ind i bjerget, ingen dikkedarer med det sædvanlige Thai halløj i templerne. Så ingen prangende statuer eller glimtende spir og slet ingen mennesker på den enorme åbne plads der kunne tage mindst 30 turistbusser, men der kom uheldigvis en familie samtidig med os som helt overså skiltet ved indgangen med påbud om stilhed, og lavede en helvedes larm i de store rungende huler der ventede os indenfor
Man har rent faktisk bygget en del af huset ind i klippen, og har udnyttet mulighederne ved overgangen til hulen. Så efter et plant marmorgulv ved indgangen, gik vi nu nedad af nogle skæve naturlige trin der enten var hugget ud i klippen, eller også var støbt med kæmpestore stalakitter alle vegne omkring os. Små vandpytter der blev skabt af vandet der sivede ned af stalakitterne gjorde nedturen lidt spændende nu underlaget var spejlglat, men selv her har man tænkt på Sank, for der var solide gelændere at holde fast i
En katedral lignende stor hule med alverdens farver i de fremmede figurer nogle stalakitterne så ud som, var belønningen for turen herud til ingenting, og selvfølgelig med en stor forgyldt Buddha placeret for enden af rummet der var utrolig flot sat ind mellem stalakitterne, så kameraet kom selvfølgelig på arbejde/overarbejde. Og der gik ikke langt tid før de netop opladede batteriet begyndte at melde om udsolgt jeg havde så travlt med at både at tage billeder og video at det gik meget stærkt med energien desværre, men billederne kan ses her
Der går yderligere trapper ned til knap så store dunkle rum med spændende belysning som ikke er mindre spændede at se af den grund, for lysætningen og igen stalakitterne gør at man kun skal dreje hovedet 5 centimeter, og se noget andet end det man så for et øjeblik siden. En meget flot og anderledes oplevelse der trak ud i en times tid hvor vi gik rundt og kiggede på det hele meget grundigt, og stadig snakker om hvor store de rum i virkeligheden er
Vi kørte ikke derfra med det samme, men blev udenfor et stykke tid for at nyde den absolutte stilhed der herskede her, vi var nu helt alene på det store område og gik hver især rundt og kiggede på det hele. Renligheden på hele området var og er en kollosal omvæltning til hverdagen, ikke ét eneste stykke affald så nogen af os da vi rundt, selv toiletterne er store lyse og RENE, så meget positiv oplevelse
Nu det var fredag og ikke weekend hvor her er fyldt med turister, kunne vi ikke købe det vand vi længtes efter nu alt var lukket, så vi var nødt til at køre videre for at finde en vand dealer. Og på vejen ud af det enorme område der har alt fra gummitræer til pappaya på begge sider af vejen, kan man dreje til venstre i stedet for vejen ud. Den tog vi selvfølgelig og havnede efter en kilometers penge ude i endnu mere ingenting igen, hvor der lå et Kinesisk tempel mellem bjergene. Inden indgangen så vi pludselig to meget gamle Kinesiske junker ligge, utrolig anderledes og fremmede her mellem bjergene på højre side, og en stor gummiplantage på venstre side, lå de der med gamle presseninger uden på skroget, vel for at holde sammen på de gamle klenodier, og så sgu malplaceret ud samtidig med at de var meget interessante.
Længere fremme mod indgangen ligger det store hus her hvor man skar traditionelle figurer ud af nogle enorme træstammer der lå udenfor, det skulle selvfølgelig fotograferes ved hjælp at dunsterne fra de sidste krampetrækninger fra batterierne
Men ellers var området og templet skuffende, en større udvidelse var igang med alt den støj og larm fra maskinerne det nu kan give, og gjorde det knap så hyggeligt. Men Kat skulle selvfølgelig også snakke med den Kinesiske Buddha der fik mig til at gå på opdagelse i det smukt udførte maghogni tempel, meget skarpe rene linjer i forhold til det Thailandske tempel der gav nogle flotte motiver, og jeg fik alligevel en halv time til at gå med at gå rundt og kigge på alt det anderledes. Men vi havde jo ikke fundet noget vand endnu, og vi var ved at synke i knæ begge to af tørst, så da jeg hørte en Thai spørge en anden Thai om hvor man kunne få vand, og fik at vide hvor, hev jeg Kat ud af den kinesiske drøm og gik den vej jeg havde hørt før. Der var som sagt ikke særligt stille med alt det byggeri, og det blev værre da vi gik rundt om et hjørne og havnede i et byggeri af en stor toiletbygning hvor det vrimlede med Burmesere der blev overvåget af en munk. Burmesernes børn og koner vrimlede frem overalt og var et sørgeligt syn, møgbeskidte og i laset tøj og selvfølgelig uden sko, kiggede de nysgerrigt på os da vi gik videre mod en kæmpe hal for enden af stien, stadig et underligt syn for mig !!
Og det var sgu en hal, med plads til flere tusinde mennesker og stor som et ondt år, lignede de få mennesker der var her nu myrer i sammenligning. Vi fik noget vand helt gratis og labbede det taknemmeligt i os mens vi stod i skyggen og pustede, vi snakkede om hvad i alverden man byggede så stor en bygning ude i ingenting, men fandt ikke svaret!! Kat som jo er indfødt madspejder, trak pludselig ind i hallen og snakkede om hvor godt det var at templet tog sig af alle, men nu kender jeg hende og forstod at der var mad i farvandet med den ordstrøm der kom fra hende. Nej hun var ikke sulten og skulle ikke have noget sagde hun da vi kom frem til gryderne med mad, her spiser man kun grøntsager sagde hun og rynkede på næsen, nej jeg skal ikke have noget selv om det er gratis
Men nu jeg kender hende og trak helt bevidst mod udgangen for at lave sjov med hende nu jeg vidste at gryderne fristede hende enormt, nåede kun 5 meter inden søforklaringen om at hun var sikker på at hun ALDRIG havde smagt den slags mad før, og lige skulle smage der resulterede i en tallerken med top på
Fred være med det, jeg har ro til at tage billederne når vi er på tur, hun sætter sig tålmodigt og venter på at jeg skal blive færdig, og brokker sig aldrig. Så at vente i 5 minutter mens hun spiser er en ringe pris jeg med glæde betaler, for sure miner er ikke muntert
Turen sluttede hjemme igen efter en lige så pragtfuld tur mellem bjergene, men nu den anden vej end vi var kommet fra. En lige så fantastisk overdimensioneret køkkenhave der skal opleves og ikke fortælles, fulgte os kun afbrudt af idylliske bambushuse der lå i hjørnerne af de store marker, meget smukt. Ved broen over floden lige inden byen var det tid til igen at tage hjelmen på desværre, folk kørte igen som sindssyge og det kunne kun gå for langsomt med at komme hjem og se billeder. Nu havde vi lige brugt 4 timer på at køre igennem landskabet så godt som alene og uden støj udover pruttet fra udstødningen, og havnede nu i det velkendte organiserde kaos
Jeg vil som sagt holde en pause nu, jeg er dybt splittet over udsigten til ikke at kunne fortælle som jeg har gjort gennem næsten 2 år nu, men Kat betyder meget for mig, og jeg vil gøre alt for at beskytte hende. Jeg håber der er forståelse for min beslutning hvad den så end måtte blive, og jeg håber selvfølgelig at der kommer et godt råd jeg kan bruge og kan fortsætte med Dagbogen på en eller anden måde !!
Har i gode råd, post dem venligst her i tråden og ikke som PB eller mail, det kunne måske få stikkerne til at få røde ører nu de bliver diskuteret i offentlighed og måske stoppe dem.
Til trods for alt det her, skal Buddha have tak for at passe på os, tak for det herlige liv, og tak for de flotte og anderledes syn han giver os skal han også have for, tak..........
Antal indlæg: 614 Tilmeldt: 15.06.09 Status: Offline
Kære Kat og Pen
Der findes desværre dumme mennesker i denne verden, der findes også onde mennesker, vi kommer alle ud for dem , en gang imellem.
Mange gange , og som jeg ser dette er det misundelse der ligger til grund. Når en 12 årig kommer med anmodning om mange penge , er det jo styret af voksne.
Det ville jo måske kunne hjælpe Kat , hvis I havde mulighed for at få datteren til at forstå, at hun er og vil altid være hjertelig velkommen, men at de mennesker der gør hendes mor, til en dårlig person, ikke er nogen der vil hverken hende eller hendes mor noget godt.
Hvis I har mulighed for og pigen vil så tilbyd hende at være hos jer i en længere periode, så hun ved selvsyn kan se , at hendes mor har det godt og at det er undergravende virksomhed, der forsøger at gøre livet surt for jer alle.
Du skriver du ikke vil benytte dig af at anmelde det, Pen det kan blive nødvendigt for Kat. Jeg ved godt , at det vil ikke bringe lykke , for så er der tabte ansigter o.s.v. men somme tider må man tænke på sig selv.
Vi har mødt Kat, hun er en dejlig pige, du har ret hun har været meget undertrykt, er mere sky end Thaier er flest, meget bange for ikke at gøre det rigtige. Så derfor Pen er du som mand i huset nød til at reagere.
Når Kat er ked af det, så gør det jo også noget ved dig.
Det er ikke rimeligt, at de bruger hendes datter på den måde. Hun er et barn og aner ikke hvad det er hun gør. Så lad det ikke gå ud over hende, men over de voksne bag hende .
Jeg håber du får ordnet dette og ser frem til en dagbog ugentlig eller dagligt , men en bog . tak.
Antal indlæg: 1018 Tilmeldt: 07.06.09 Status: Offline
hej pen
kun en kort kommentar som følger... intet varer evigt. Alting har en ende
et lille digt fra Mette Thumand http://www.fyldep...ster/40843
Ingen ting varer evigt ved
Solen siger godnat
Fortæller om endnu en dags afslutning
En dag som aldrig mere vil vende tilbage
En kalender med 365 dage
Venter bare på at dagene går
At dette år er forbi og ikke mere vil vende tilbage
En flaske venter på at blive drukket op af sin ejer mand
hvorefter den blot bliver kasseret
Et lys brænder ned, slukkes
Og der vil aldrig mere være liv i dette lys
Fodspor i sneen, en sne der snart vil forsvinde
Og et afsked med en person man aldrig mere vil se igen
En fødsel, et liv bliver skabt
Men en dag som ingen ved hvornår
Må også dette liv ligge sig til at sove
En dag er det tid at sige farvel
Og der er kun et billede tilbage som minde
Antal indlæg: 256 Tilmeldt: 26.03.09 Status: Offline
Mod den slags tåbelige og hamrende naive opførsel - hvor de oven i købet skubber børn foran sig, er der efter min lange erfaring kun en løsning... og det er desværre at slå meget hårdt tilbage. Så hårdt at de aldrig mere tør så meget som tænke på at genere Kat og dig. Jeg skal gerne være behjælpelig med at sponsorere en rullestol eller to, til de formastelige. Håber ikke der er nogen lyshudede der er involveret i dette plot .. så har vi måske helt andre muligheder !!! Hold fast i jeres gode måde at leve på, og forsvar det med alt den kraft i kan. Det gode ved kristendommen er, den har givet os noget at sige, når vi slår foden.
Antal indlæg: 18 Tilmeldt: 30.10.10 Status: Offline
ja det trist at folk kan få så ondt i røven over nogen har det godt som jeg to .men jeg håber du forsætter måske det bliver på en anden mode . det kun være et ugebrev der bliver sendt til folk mail vil godt skriv mig på til det for jeg nyder at læse din dagbog
Antal indlæg: 256 Tilmeldt: 26.03.09 Status: Offline
@JackD .... du plejer da ellers at gøre dit hjemmearbejde godt .. Pens har fortalt os andre hvorfor det med datter ikke lige er sådan at løse ... dummebøde til dig .. du skylder en kølig til mig og Pens... Det gode ved kristendommen er, den har givet os noget at sige, når vi slår foden.
Antal indlæg: 3435 Tilmeldt: 03.07.09 Status: Offline
dardi skrev:
@JackD .... du plejer da ellers at gøre dit hjemmearbejde godt .. Pens har fortalt os andre hvorfor det med datter ikke lige er sådan at løse ... dummebøde til dig .. du skylder en kølig til mig og Pens...
i thailand er det normalt moderen der passer og får børnene når de bliver skilt fra manden
hvorfor kat ikke henter datteren, pen fortæller fornuftigt nok, sikkert ikke alt
Jeg kan simpelthen ikke være så ond ved hende fordi jeg absolut skal fortælle om mit liv, at se hende smile og være lykkelig, er guld værd for mig !!
. 
Lignende tråde