Antal indlæg: 1147 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
02.10.2011 Kanchanaburi
Godmorgen Dagbog.
Så gik den ikke længere !!
Min elskede og efterhånden 5 år gamle bærbare HP opgav pustende at lege med mere, de sidste timer med den var pinefulde og utrolig langsomme. Jeg havde givet Jannik den DVD jeg havde med Windows 7 på og var nødt til at brænde en ny, sølle 3:23:17 timer tog det mens maskinen opbyggede en større og større varme som jeg godt nok var nervøs for. Men det lykkedes da og jeg fik tømt harddisken for det jeg ikke ville miste inden jeg lagde den ned i skuffen, måske åbner jeg den en dag og prøver at rense den for det fedtede lag af Samui luft jeg tror er skyld i problemerne, men lige nu har jeg travlt med den nye computer jeg fik handlet
Acer Veriton M 275 hedder det nye legetøj og skærmen er en 21.5 tommer Acer S 221HQL med HD opløsning. Prisen som passede mig godt endte på 14.175 Bht for det hele + 50 Bht for en tuk tuk til at transportere det hjem
Så jeg har haft travlt med at installere nyt operationssystem som jeg blev tilbudt også at købe i butikken til 300 Bht som jeg takkede nej tak til nu jeg har en Dansk udgave der kører uden problemer, og selvfølgelig fik jeg problemer som forventet nu der er Thailand
Hele 2 DVD med drivere til maskinen fulgte med og som jeg ikke kunne bruge til en skid, de her flotte skiver skulle indeholde alt jeg havde brug for fortalte sælgeren mig. Men underligt nok var der ingen driver til netværkskortet som irriterede mig grænseløst, så den gamle HP blev sat på opgaven den ikke var helt stolt over, men det endte da med at jeg fik driverne over på en USB stick som løste mit problem og jeg begyndte den langsommelige proces det er at hente opdateringer.
Så der røg godt nok mange timer på den konto inden update meldte om alt udsolgt, men nu skulle den være der bortset fra at jeg ikke kan se de billeder jeg selv har lagt op i Dagbogen !!
På et tidspunkt skal der flere ram i den sammen med flere harddiske, kablerne til dem kunne jeg underligt nok ikke købe i den ellers store forretning hvor jeg var ved at skride midt i forhandlingerne. For nogle unge sælgere streamere musikvideoer og skruede mere og mere op for den lortemusik der drønede i hele lokalet, om jeg er syg i hovedet eller hvad ved jeg ikke, men jeg kan simpelthen ikke klare så meget larm og bliver utilpas. Så jeg skred mod udgangen med Kat der aldrig kunne drømme om at være konsekvent som jeg i hælene, hun havde nået og sige til sælgeren der stod med åben mund og polypper og ikke fattede hvorfor jeg gik, hvorfor de skulle spille så højt at man ikke kunne snakke sammen. Så 30 Centimeter fra døren blev musikken skruet ned og de unge mennesker fik en skideballe og var flove, jeg havde egentlig ikke lyst til at gå tilbage igen men huskede på at der så mere eller mindre kun var Tesco tilbage at handle i, så vi gik tilbage og blev resten af tiden overbegloet af personalet, nogle smilende og andre mindre smilende
Det er ikke godt for Thai at gøre sådan fik jeg at vide da vi kom hjem, men hun forstår at jeg er lidt mærkelig med larm og er ikke gal over mine flip
Nå, kasserne blev stillet ind i huset og vi kørte hen til blomster pusheren for lige at købe et par blomster vi ikke kunne leve uden, og fik købt et par stykker. Jeg købte også nogle flere altankasser jeg sætter op muren ind til den nabogrunden, det er pænt og det holder kattene ude fra grunden hvor de om natten enten prøver at æde vores fisk, eller skider i haven. Så forretningen måtte levere tingene nu Kat havde købt endnu en kumme til lotus, denne gang betalte hun 60 Bht for de her lotus med 3 farver som er hamrende billigt i forhold til det jeg er vant til. Lidt jord til 50 Bht for 3 poser røg osse på vognen og jeg skyndte mig at køre inden jeg købte alt for meget
Danskeren som var her igen i går sagde at det sgu lignede en Dansk kolonihave, men han kan godt lide det og hygger sig når han er her. Så endnu et vellykket møde og endnu en medbragt fisk, gjorde eftermiddagen hyggelig mens der igen blev lagt koncerter over på hans Pc
Vores nabo som vi ikke har snakket med i lang tid, kunne nu ikke holde distancen længere. Så hun ‘tabte’ en gryde ind mellem de smalle mellemrum mellem betonpillerne oppe på terrassen og kaldte på Kat, og så begyndte hun ellers at snakke og snakke. Kat stod genert og lyttede inden hun sagde at hun var nødt til at gå tilbage til madlavningen fordi jeg var sulten og begyndte at fortælle hvad de havde snakket om. Naboen som har fulgt meget interesseret med i det liv der er her ved huset var misundelig på alle de ‘friends’ som hun kaldte det, vi havde fået. Hvorfor snakker i ikke med mig sagde hun, jeg vil ikke have at vi er uvenner nu vi bor så tæt på hinanden og var misundelig på alle dem går ind og ud hos os. Problemet har hun selv skabt ved at lave det hun gør som alle på vejen er klar over hvad går ud på, og som de ikke bryder sig om. Så ingen snakker med hende her på vejen, og det må åbenbart være gået op for hende lige pludselig siden hun faldt til patten.
Nu er det ikke fordi jeg har ligget søvnløs over den manglende kontakt, og har egentlig heller ikke lyst til at snakke med hende igen. For hun snakker KUN om falanger og ægte kærlighed der keder mig enormt, og hendes forsøg på at overtale Kat til at gøre det samme for at lave penge irriterer mig. Men jeg er nok nødt til for naboskabets skyld at hilse på hende en gang imellem, Kat har fået at vide at hun selvfølgelig kan snakke med hende men ikke må køre nogle steder med hende alene. Gør hun det ved hun at jeg kyler hendes tøj ud på gaden hurtigere end stærkt, men hun siger at hun nu godt kan se at hun ikke er en god ven og kan se forskel på god og dårlig. For naboens rutine med at tage bad hver eftermiddag 15.30 og så ellers køre ned i gaden og lede efter ægte kærlighed, er meget tydelig af forstå sammen med hendes forsøg på at skjule nummerpladen på knallerten, der altid har et gammelt håndklæde over sig, så den ikke bliver genkendt når den holder parkeret ved de forskellige hoteller
Nogle travle dag venter mig og er grunden til at i måtte vente på Dagbogen, søster, kæreste, barn og en veninde er inviteret herop for at fejre Kat’s fødselsdag. Så jeg har været i benhårde forhandlinger nede på Noble night der endte med at jeg fik 300 Bht i rabat for 2 værelser i 2 dage, og det minder mig om at hvis i har tænkt jer at bo der, skal i henvise til mig og Kat for at få rabat. De kan godt se fordelen i at jeg skaffer dem kunder men aner jo ikke hvem i er, så husk det næste gang hvis i vil spare penge !!!
I får rabatten og ikke jeg…..
Og det minder mig om en anden ting jeg også har glemt, det handler om Jolly Frog som jeg nu har droppet helt efter endnu en dårlig oplevelse. Vi holdt ind en dag for at spise og bestilte Thai mad, kat fik sin ret inden der var gået 5 minutter, mens jeg måtte vente 25 minutter på nok den mest simple Thai ret der pissede mig så meget af at jeg fik puttet maden i plastik, og kørte godt gal i skralden. Det var så 3 og sidste gang de lavede det nummer med os, så jeg vil ikke anbefale stedet mere. Danskeren heroppe har ikke været der i et år af samme grund, og med Jannik’s oplevelser der svingede lige fra lækker mad, til næsten uspiseligt, skal i finde et andet sted at spise !!
Nå. Men søster kommer som sagt, Kat er lykkelig og takker mig hele tiden fordi hun aldrig har kunne give søster noget som helst. Det koster mig lidt penge at være så flink og overlever nok, og jeg glæder mig på deres vegne over at skulle holde der første ferie nogensinde, og at bo på hotel. Men søster er lidt bekymret fordi salget af kaffe har været meget dårlig på grund af al vandet i Bangkok, så hun har mistet mange penge siger hun og har delte meninger om ferien hvor hun måske kunne tjene gode penge
Og så startede et par hektiske familiedage ellers, det var min første oplevelse med en Thai familie besøg hvor vi skulle være sammen i længere tid, og jeg var spændt på hvordan det gik. Men det gik over al forventning og var en hyggelig oplevelse, og nu her hvor freden atter har sænket sig over det lille hus hvor familien lige har sat kursen tilbage mod Bangkok, puster jeg ud efter en anderledes intens og næsten 24/7 oplevelse.
Det hele startede med at Indo min ven, overraskede alt og alle ved for første gang og uden at gø, at komme logrende hen mod bilen da familien kom. Som om det var familie gik hun logrende rundt og snusede til alle 4 mens de lidt nervøse men helt uden grund på grund af den store hund accepterede Indo. Gun Ba som stod og kiggede sagde til Kat at hun ikke forstod hvorfor Indo ikke gøede som hun plejer at gøre når der kommer nogen, men det gik som sagt godt og Indo flyttede mere eller mindre ind i de 2 dage tumulten varede og blev klappet og kælet af hele familien og blev ikke mindst fodret til den store guldmedalje
Midt i besøget var Jannik så venlig at minde mig om at kigge i passet for næste fornyelse af mit Retirement visa, og gud hjælpe mig om det ikke var tid. Så jeg fik travlt med at printe papirerne ud og forberede mig på mit første besøg på Immigration her i byen, 9 pasbilleder blev taget i en lille biks uden for Tesco Lotus til 85 Bht, og jeg kørte så spændt på hvordan det ville spænde af her, ud mod Immigration som ligger lidt uden for byen
WELCOME TO KANCHANABURI IMMIGRATION
Stod der med store bogstaver på en stor plakat da jeg gik ind i, og jeg skal love for at det var venligt ment med welcome !! For det var den bedste oplevelse jeg indtil nu har haft på sådan et kontor, venligt smilende damer tog imod mig på fejlfrit Engelsk og fyrede endda vittigheder af, og stemningen var utrolig hyggelig og langt fra så formel som jeg har oplevet før. Så alt gik op i en højere enhed hurtigt og smertefrit, og de obligatoriske 1.900 Bht blev betalt med et smil der gav mig 1 år mere uden Visa run
Nå, tilbage til familien der var glade for at se Kat igen og gik hjemmevant rundt og kiggede på det hele og pludrede som høns. Desværre kan de kun et par få gloser på Engelsk som jeg vidste på forhånd, så det var lidt kejtet med Kat der som den eneste forstod mig og oversatte hele tiden nu de snakker Bangkok Thai der ikke minder særlig meget om de man taler her, men alle tog det med et smil som holdt i 2 dage. Nu turen hertil havde været så lang (120 kilometer) som søster sagde og beklagede sig over kun at have stoppet 2 gange for at spise på turen, skulle den buttede krop fyldes op igen og de kørte ind til markedet for at handle. Jeg var i mellemtiden på Immigration og slap gudskelov for at sidde klemt godt inden i den lille bil og kunne sætte mig ned da jeg kom tilbage og deltage i ædegildet.
For de Thaier kan godt nok spise, og mig der spiser meget lidt og ikke helt forstår hvor hulen de gør af alt den mad, sad forundret og kiggede på Nan som deres datter hedder. Hun er tynd som en streg i luften til trods for den enorme mængde mad hun satte til livs, og ikke mindst ris hun kan spise. Det er sgu underligt at de tynde mennesker (undtagen søster ) kan spise så meget og så længe, der gjorde at jeg til sidst satte mig op på en magelig stol og lod dem pludre videre. Kat skævede op til mig nervøs over om jeg var sur eller fornærmet, så jeg måtte lige minde hende om hvad jeg havde sagt tidligere !! Når din familie kommer, skal du ikke tænke på mig, jeg forstå i har en masse at snakke om og det er første gang i dit liv du kan tage dig af din familie, så brug tiden på at nyd det og glem mig, jeg klarer mig nok !! Det kostede mig 5.000 Bht at give Kat den oplevelse og glæde det er for hende at kunne tage sig af familien og se hendes glade ansigt, og det betaler jeg med glæde for hendes skyld
Sådan gik den første dag med at sidde ned og spise og spise, og en ny oplevelse overraskede mig enormt. For de to piger der havde stadset sig gevaldigt inden mødet med falangen, satte sig ikke ned og filede negle eller snakkede telefon som i DK. Næh de tonsede rundt og dækkede op og lavede mad og opførte sig faktisk som Kat der passer mig op, en opførsel Kat forklarede mig var normal, de unge tager sig af de ældre der bare skal blive siddende. Men til trods for forklaringen sad jeg og undrede mig lidt over det mens ordrerne væltede ud af Kat og søster, og jeg sad og fintænkte over forskellen fra det jeg kender hjemmefra hvor børnene eller de unge mennesker enten spiller computerspil eller sender Sms’er.
Den anden pige Pola, som søster har taget til sig fordi hun er forældreløs efter hendes far døde for 3 måneder siden af druk, er en meget smilende smuk pige jeg sagde skulle komme med for at holde Nan med selskab. Og jeg havde nægtet at høre på søsters krav om at de 4 mennesker skulle sove i samme rum, og havde lejet et værelse til de to så de kunne være piger for en gangs skyld. For de 4 mennesker lever og sover i et rum på maksimum 25 Kvm og skulle have et par dage med ‘frihed’ havde jeg besluttet. Så da vi kørte ned for at de kunne tjekke ind, og så værelset på Noble Night, var glæden stor ved at se de glade ansigter over den luksus det var for dem på deres første hotelophold nogensinde, swimmingpoolen og floden blevet studeret mens mit lille kamera jeg havde lånt Nan blev brugt flittigt på at tage billeder af dem selv, så flittigt at de to piger tog 369 billeder på to dage Jeg holdt mig lidt i baggrunden for at de alle kunne være familie og sammen, og stod mens jeg kiggede på floden og de tre falanger der langsomt padlede rundt i den bagende sol, og fandt ud af at jeg var lykkelig
Lykkelig over at give Kat familien tilbage, og lykkelig over at se dem alle så glade gjorde mig sgu varm om hjertet. For nu har jeg jo også fået en ny familie her tusindvis af kilometer væk fra mit hjemland, mennesker der smiler og takker konstant og er dejligt varme. Ingen forsøg på at platte mig på nogen som helst måde som jeg ellers har læst mange eksempler om på Internettet og som har fået mig til at være på vagt, men den tanke har jeg skubbet langt væk fra bevidstheden nu og glæder mig over den ærlige glæde de viser mig. Men jeg er ikke så god til alt den takken og havde givet Kat penge så hun kunne betale for de forskellige ting undervejs så jeg slap for det, og som jeg havde sagt til Kat at hun ikke skulle fortælle. Men hun er jo Thai og kan ikke holde kaje som nogle gange irriterer mig, for hvad rager det for eksempel manden der læser vandemåleren af hvor meget jeg betaler i husleje pr måned ??
Og så blev det ellers tid til sightseeing rundt omkring, jeg havde hyret en songthaew for 800 Bht for en hel dag der hentede os alle sammen herhjemme næste formiddag, efter det obligatoriske ædegilde hvor de sidste rester af de 2 store fisk og rejer Kat aftenen før havde grillet, forsvandt. Kat var lidt irriteret over at jeg ikke fortalte hvor vi skulle hen, men med henvisning til det før skrevne, vidste jeg at søster ville få alt at vide så hun kunne nå at brokke sig over de anstrengelser der ventede hende, og brokke sig over ikke at stoppe og spise ustandseligt
Så jeg viste chaufføren på kortet hvor jeg ville hen og sagde til ham gennem sideruden til at han skulle køre langsomt så vi kunne nå at se noget, og den ros skal han have, han kørte langsomt til stor glæde for familien der næsten hang ud af vognen for at kigge op på bjergene og floden mens vi kørte mod Wat Tham Sua. Jeg ville vise dem udsigten over rismarkerne så langt øjet rakte og selvfølgelig floden der er flot heroppefra, og selvfølgelig templet. Men det var ikke planen at vi skulle bruge alt for meget energi der af hensyn til den pustende overvægtige søster, så vi tog turen op med kabelvognen til 10 Bht pr snude der samtidig skånede ryggen lidt der ikke havde det for smart. Søster er som Kat hunderæd for alt hun ikke kender, og var ikke særlig stolt da jeg hårdt som jeg var nødt til at være over for hende, sagde hun skulle sætte sig ind i vognen fordi hun nægtede at både gå op af trapperne og at køre i kabelvognen. Hendes liv handler i bund og grund om at æde i døgndrift kun afløst af toiletbesøg, det vidste jeg på forhånd og ville ikke spilde mine penge på at transportere hende rundt for at spise
Hun klarede turen op uden problemer og var glad da vi kom op til den store Buddha, hvor er her smukt sagde hun og bredte armene ud mens hun så på floden og bjergene. Og jeg blev så glad da manden gennem Kat sagde at han godt forstod min glæde over at bo her, Suai maak sagde han mange gange mens han gik rundt, han er fra Isaan og savner de store vidder og er i modsætning til søster glad for stilhed og nød de 2 dage her hvor søster ikke kunne sove om natten fordi hun ikke kunne høre noget støj, så ham forkælede jeg lidt for at gøre hans ferie god selv om den var kort.
Næste stop på turen var så Wat Ban Tham hvor vi skulle op i hulen for at snakke med Buddha, pigerne blev ellevilde af glæde da de så hvor smukt der var og løb rundt som små børn og tog en masse billeder, af dem selv selvfølgelig . Straks værre var det med søster der i rent chok rykkede 10 skridt baglæns da hun så at der var mere end 10 trin op og selvfølgelig nægtede at udsætte sin krop for den stroppetur det er op til hulen, nul putte fortalte jeg gennem Kat, hun kan ikke tage hjem uden at have set hulen, og sådan blev det selv om hun hellere ville hen i den lille madbiks og spise bok bok. Igen var hun benovet over det hun så selv om det kostede hende nogle liter fedtblandet vand på turen, og nød kunne jeg se, at sidde i den kølige hule og snakke med Buddha sammen med familien. Men selv om det var lidt irriterende med hendes dovenskab var det en glæde at kunne give dem den her oplevelse, resten af familien var også her benovede over udsigten og hulen og smilede voldsomt og takkede for oplevelsen mens vi langsomt gik ned af den lange trappe
Og så blev det tid til den sidste oplevelse, det store træ skulle bruges som et skyggefuldt sted med en kølig og lidt khanom. Denne gang havde jeg kameraet med for at se om jeg kunne vise hvor stort det er, så jeg tussede lidt rundt og tog et par billeder, pigerne havde sat sig på en stor gren og morede sig med igen at tage billeder af hinanden mens de 3 andre sad og sludrede siddende på en tyk rod hvor majs og andet spiseligt blev indtaget. Sådanne øjeblikke er for mig guld værd, at se de glade mennesker kunne være sammen og hygge sig som familie for første gang, og nyde de par fridage er en gave at opleve. Og det lykkedes at få søster til at sidde der en time inden vi kørte tilbage for at besøge den restaurant Kat og jeg har været på en del gange efterhånden, for at spise hvor alle inklusiv chaufføren spiste os mætte til den nette sum af 480 Bht for os alle, inden vi satte kursen mod huset til vores sidste aften sammen som var hyggelig
De 2 resternde familimedlemmer der begge har hus og arbejder på Phuket, blev på skift ringet op af søster der begejstret fortalte hvor flot huset var, og hvor hyggeligt vi alle havde det, der blev endda snakket om at hele familien nu ville snakke sammen om at komme herop til nytår Og den snak gjorde mig glad for at huset er så småt som det er !! For tidligt i forløbet ville søster sove på gulvet her i huset så vi kunne være sammen noget mere, puha tænkte jeg for mig selv, tænk hvis brødrene tager alle deres børn med, og søster med hendes familie, så blev jeg da nødt til at sætte trin op på væggen for at kunne gå her Så tæt har jeg nu heller ikke lyst til at være, så jeg afslog at de kunne sove her, lige så meget på grund af ryggen der som i dag fik mig op af køjen klokken 3, hvad hulen skulle jeg dog lave ??
En silende regn afsluttede dagen og Kat ringede efter min taxiven (ham med den invalide kone) jeg havde lavet en aftale med ham for at ingen skulle køre bil, og for at hjælpe ham og konen lidt. Så dagen endte tidligt efter endnu et måltid mad nu det var to timer siden søster havde spist sidst, og på grund af de strabadser jeg havde udsat hende for, kørte den lille familie mod hotellet i den vakkelvorne gamle taxi hvor alle undtagen søster fik en god nattesøvn. Hun havde ondt alle vegne og klagede sgu noget
Så nu sidder jeg udenfor og prøver at få skrevet mine tanker ned, stilheden er vendt tilbage og en dejlig kølig brise gør livet herligt. Jeg prøver at huske alt det vi har oplevet og prøver at få skrevet det så i kan følge mine tanker, og min glæde over besøget som jeg håber i kan læse jer til har nydt !!
Kat ‘forstyrrer’ gudskelov skriveriet lidt der nu har fået klokken til at blive 11, som er meget usædvanligt når jeg skriver Dagbogen, fordi hun vil tjekke min hud for uregelmæssigheder mens hun snakker om alt det hun har på hjertet som er meget, sedlen Buddha gav hende med nummer 22 som jeg også fik, spåede at Oktober ville blive en god måned for hende og for mig, oven i det hele har hendes gamle veninde Mon efter flere måneders tavshed ringet til hende igen som hun er meget glad for, og snakker om at hun vil gå i tempel den 8 hvor hun har fødselsdag for at takke og give Buddha en gave. Hun har bredt et stort filttæppe ud på fliserne og lægger sig ned, og kan jeg se behandler alt det der er sket for hende, søster der nu næsten er hjemme ringer igen og jeg bliver 'forstyrret' endnu en gang. Igen takker hun mig og kigger mig dybt i øjnene samtidig der gør mig lidt rundtosset og spørger om hun må sove en time
Puha en lang Dagbog denne gang, men i skulle have det hele med undtagen de næsten 500 billeder pigerne og jeg tog tilsammen,
Buddha skal takkes for min nye familie og for den flotte behandling jeg fik på Immigration, han skal også takkes for den mulighed han gav for at gøre Kat lykkelig…………
Antal indlæg: 1750 Tilmeldt: 11.09.09 Status: Offline
Så gik den ikke længere !!
Min elskede og efterhånden 5 år gamle bærbare HP opgav pustende at lege med mere, de sidste timer med den var pinefulde og utrolig langsomme.
kat holder længerer hvis du er god ved hende Isan is the poorest region of Thailand: in 2002 average wages were the ... Isan (Isan/Thai: อีสาน; also written as Isaan, Isarn, Issan, ...
Antal indlæg: 1018 Tilmeldt: 07.06.09 Status: Offline
Og det lykkedes at få søster til at sidde der en time inden vi kørte tilbage for at besøge den restaurant Kat og jeg har været på en del gange efterhånden, for at spise hvor alle inklusiv chaufføren spiste os mætte til den nette sum af 480 Bht for os alle, inden vi satte kursen mod huset til vores sidste aften sammen som var hyggelig
pas nu på pengene der er lang tid til den 1. Måske stopper den nye regering udbetaling af pension til udenlands pensionisterne
Antal indlæg: 1147 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Du har ret IT, og undskyld jeg ikke har svaret før. Der er lige nogle ting i Pc'en der driller lidt og som kræver lidt arbejde
Jeg tror hun holder rigtig længe og kun med periodiske eftersyn til en billig penge som eneste betaling, og jeg passer skam også på hende
Permedan var navnet på den direkte leverede myregift fra Sank og Lillemand af Jos_38, og den kan varmt anbefales. De små sataner dør på stedet både inde og ude selv om der tydeligt står på etiketten at giften er til indendørs brug. De strinter på stribe når vi får øje på en myremotorvej som jeg har døbt den og giver dem et strint, en horde af bittesmå sorte myre der ligner flydende blæk på den hvide væg kan så børstes væk når giften er tørret ind
Men de udsender kemiske signaler når der er fare på færde læste jeg engang, så de finder lynhurtigt en anden vej, og det hele begynder forfra igen
Så ligesom duerne der stadig huserer og som jeg ikke er begyndt at skyde endnu på grund af alt det der lige har været gang, fortæller det hvordan jeg bruger min hverdag Det er sgu hårdt at være mig, så jeg har oplært Kat i myredrab som hun behersker vældig godt og effektivt, men nu mere fordi der skal se rent ud, mens jeg siddende kan nøjes med at komme med små korrektioner i det teknisk vanskelige arbejde det er Hav en god dag.
Antal indlæg: 1835 Tilmeldt: 05.10.09 Status: Offline
Travl mand Det er godt du har Kat til at lulle dig i søvn i hængekøjen ? ellershave du vel opfundet en lille storm P til at gøre det ? Vi andre falder jo bare i søvn efter en hård dag i sadlen
Antal indlæg: 1147 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Gudskelov fik du mig til at køre en tur for at tjekke situationen nede ved floden, og ikke her hvor vi er lidt over 2 kilometer fra.
Der er en lille stigning på måske 10 - 15 centimeter, ikke mere. Men der er godt nok fart på vandet som ikke er så sædvanligt, hyacinter og affald næsten farer afsted i overfladen og får det til at se dramatisk ud.
Men som sagt så det normalt ud og alle var rolige.
Mens vi sad dernede hørte Kat en dame fortælle at nu var diget, dammen eller slusen, jeg skal ikke kunne sige det, brudt sammen i Nakhon Sawan.
Det er Buddha's straf siger hun fordi regeringen kun tænker på Bangkok, og jeg kan kun give hende ret !!
I 2 måneder har Thaierne kæmpet med oversvømmelser og katastrofer og ikke mindst dødsfald, men det fik dog ikke regeringen op af stolen. Men nu de er truet i deres egen dagligstue ser det helt anderledes ud. Kanaler er blevet beordret tømt, sluser skal ligeledes tømmes inden 5 - 7 dage og søster Thaksin har tigget befolkningen om at donere 700.000 sandsække så de vigtigste områder i Bangkok kan beskyttes.
I lørdags kunne jeg læse at regeringen havde taget tiltag til at 1000 både/skibe ville lægge sig ud i floden, fyre op for propellen, for på den måde at skubbe vandet ud i bugten, men nu er det at det bliver kryptisk !!
For det skal først ske på TIRSDAG !!
Sådan pisser man på den almindelige Thai i min verden.......
Desværre går bruddet i Nakhon Sawan ud over den almindelige Thai, men HUN (søster Thaksin har fandme godt af det ), ingen i regeringen har de sidste 2 måneder skænket THAILAND en tanke, men det kan vel kaldes nemesis ??
Hav en god dag.
) kan spise så meget og så længe, der gjorde at jeg til sidst satte mig op på en magelig stol og lod dem pludre videre. Kat skævede op til mig nervøs over om jeg var sur eller fornærmet, så jeg måtte lige minde hende om hvad jeg havde sagt tidligere !! Når din familie kommer, skal du ikke tænke på mig, jeg forstå i har en masse at snakke om og det er første gang i dit liv du kan tage dig af din familie, så brug tiden på at nyd det og glem mig, jeg klarer mig nok !! Det kostede mig 5.000 Bht at give Kat den oplevelse og glæde det er for hende at kunne tage sig af familien og se hendes glade ansigt, og det betaler jeg med glæde for hendes skyld 
. Straks værre var det med søster der i rent chok rykkede 10 skridt baglæns da hun så at der var mere end 10 trin op og selvfølgelig nægtede at udsætte sin krop for den stroppetur det er op til hulen, nul putte fortalte jeg gennem Kat, hun kan ikke tage hjem uden at have set hulen, og sådan blev det selv om hun hellere ville hen i den lille madbiks og spise bok bok. Igen var hun benovet over det hun så selv om det kostede hende nogle liter fedtblandet vand på turen, og nød kunne jeg se, at sidde i den kølige hule og snakke med Buddha sammen med familien. Men selv om det var lidt irriterende med hendes dovenskab var det en glæde at kunne give dem den her oplevelse, resten af familien var også her benovede over udsigten og hulen og smilede voldsomt og takkede for oplevelsen mens vi langsomt gik ned af den lange trappe 
Så tæt har jeg nu heller ikke lyst til at være, så jeg afslog at de kunne sove her, lige så meget på grund af ryggen der som i dag fik mig op af køjen klokken 3, hvad hulen skulle jeg dog lave ?? 
Det er sgu hårdt at være mig, så jeg har oplært Kat i myredrab som hun behersker vældig godt og effektivt, men nu mere fordi der skal se rent ud, mens jeg siddende kan nøjes med at komme med små korrektioner i det teknisk vanskelige arbejde det er 
Lignende tråde