Antal indlæg: 1147 Tilmeldt: 24.10.09 Status: Offline
Internettets nuværende struktur har 438 dage tilbage, hvis det aktuelle accelererende forbrug af ip-adresser til nye gadgets med internetadgang fortsætter.
Det estimerer det globale internetregister IANA, og for at anskueliggøre det, har registeret lagt en tæller ud på sin hjemmeside.
Her kan man se slutdatoen, altså den dag, hvor der ikke er plads til flere nye netbrugere, samt hvor hurtigt antallet af resterende ip-adresser bliver ædt op af de nye brugere og nye apparater, der søger adgang til nettet.
LÆS ARTIKEL Internettets usynlige grænse er nået
Den seneste forudsigelse af dette tidspunkt fra IANA lød på en dato i 2012, men udviklingen i antallet af gadgets på internettet er gået hurtigere end forudsagt dengang.
Hver gang en ny iPad, en ny smartphone eller en ny netforbundet tyverialarm tages i brug, skal den nemlig bruge en unik ip-adresse på internettet, og dem er der kun seks procent tilbage af ud af de fire milliarder, nettet oprindeligt blev forsynet med ved starten i 1970'erne.
Eksperter har udtrykt bekymring for, om teleselskaber og andre netudbydere i tide får skiftet om til en ny internetprotokol. For hvis de ikke gør det, risikerer store dele af internettet at bryde sammen på grund af overbelastning.
»Men ro på«, siger Kurt Westh Nielsen, der er chefredaktør på Prosabladet og har skrevet om internettet i flere år.
Helt udramatisk
»Det kommer nok til at foregå helt udramatisk, og i en lang periode vil vi nok opleve, at teleudbyderne anvender både den nuværende IPv4-version og afløseren, den nye IPv6-version«, siger han.
»Og der er intet, du som forbruger selv kan gøre, for det er teleselskaberne, der udbyder netadgangen, og de bestemmer, hvornår det nye system skal tilbydes kunderne«, fortæller Kurt Westh Nielsen.
Han siger, at man i årevis har vidst, at det på et tidspunkt var slut med ip-adresserne i den nuværende internetprotokol. Men den deadline har de senere år været strakt, efter at man begyndte at bruge de såkaldt dynamiske ip-adresser.
Faste kontra dynamiske ip adresser
»Da vi allesammen brugte analoge modem for at komme på nettet, fik hver bruger tildelt en fast ip-adresse, som andre ikke kunne bruge. Men i dag anvender man dynamiske ip-adresser, og det gør netudbydernes administration af de ip-adresser, de hver iær har fået tildelt, meget mere effektiv«, siger Kurt West Nielsen.
Så i princippet kan den ip-adresse, du bruger nu, godt have været brugt af en internetbruger i Lemvig i går.
IPv6 er den såkaldt sjette version af internetprotokollen ip, og den skal erstatte den nuværende standard, IPv4.
Fire milliarder adresser ikke nok
En stor forskel på de to er, at IPv4 benytter 32 bit til hver ip-adresse, hvilket giver ialt fire milliarder adresser.
Med en befolkning på jordkloden på omkring seks milliarder, hvoraf mange bruger mere end een ip-adresse, er det altså snart slut med pladsen i den internetprotokol.
I den nye standard IPv6 bruges der til gengæld 128 bits til hver ip-adresse, og det betyder, at systemet kan rumme op til cirka 340 sekstillioner adresser. Ifølge Wikipedia svarer det til 670 milliarder adresser på hver kvadratmillimeter af jordens overflade.
Lignende tråde