---

Godmorgen dagbog.
Tirsdag d. 8 December

Jeg skal først undskylde den manglende opfølgning på dagbogen, men en masse tilfældigheder har gjort de sidste 2 uger noget kaotiske. Frisk og frejdig gjorde jeg klar til dagbogen, og skrev faktisk et indlæg der skulle have været på d 28/11.

Men så nemt skulle det ikke gå, for da jeg var færdig med at skrive indlægget og skulle uploade det virkede internettet pludselig ikke mere. Men det var jeg vant til, så det rystede rystede mig ikke, det plejer jo at komme tilbage efter en pause. Men denne gang var forbindelsen stendød og TOT blev kontaktet, og forholdsvis hurtigt kom gutterne og begyndte at mase med modem og router. Men denne gang skuffede de mig fælt ved efter nogle timer at konstatere at mine 3 PC'er og min nyindkøbte Itouch ikke i følge deres ekspert kunne bruges i Thailand!! Og her bander jeg en enkelt gang, for helvede, hvor dumt kan det blive??

Inden nedbruddet af internettet kørte alle mine ting perfekt som de har gjort i et år nu, hvorfor hulen ansætter man sådanne
folk der i virkeligheden ikke aner hvad det drejer sig om??

Nå men gutterne kørte deres vej meget tilfredse med at havde fundet problemet, og tilbage sad en rasende dansker. Gasblå eller højrød ved jeg ikke om ansigtsfarven har været, men jeg har ikke været tilfreds i den tid der er gået. Hver dag har jeg måtte blive hjemme for at vente på endnu et hold 'eksperter', og har ikke kunne lave andet, men jeg har stødt hovedet ind i muren der hedder Thailandsk logik, for den ene af gutterne fra TOT har spærret for videre opfølgning med den begrundelse af forbindelsen jo er repareret!!

Så jeg har bedt min landlady om at opsige mit abonnment når det ikke kan være anderledes, så jeg må køre ind til Lamai når jeg skal bruge nettet.

Nå, men samtidig blev jeg overrendt af en flok Thaier der skulle hjælpe mig med båden. Nogle vitale bundbrædder skulle udskiftes, og der skal glasfiber udenpå. Også her var det lidt specielt, jeg havde ventet i over 3 uger på at høre noget, og pludselig står der nogle gutter med en kasse værktøj og kigger spørgende på mig uden at have givet mig et varsel om at de ville komme. Eftersom de ikke snakker engelsk og mit Thai er noget mangelfuldt var det lidt indviklet at fortælle hvad der skulle laves. Men jeg havde en hjælper i baghånden fra den lokale fiskeshop, hun snakker lidt af mit sprog, og en hel del af sit eget. Men hun har da efterhånden fået fortalt hvad det hele går ud på, så selv om jeg har været negativ over alle de fortdrageligheder og tabet af mit internet, syntes jeg at det går lidt bedre med humøret, og båden mangler en lille uge i at være færdig.



Aflønningen er pr dag 500 Baht til tømreren der går til stålet fra morgenstunden, faktisk så meget at han på 3 dage har udskiftet lidt bundbrædder, motor 'landet' og en ny hækspoiler. Nu venter jeg så på at vejret bliver godt igen så glasfiberen kan komme på, derefter mangler jeg kun at se motoren efter og få købt lydpotten der selvfølgelig mangler. Selv om den sidder på samtlige af de motorer der bliver solgt som longtail motorer, er der ingen fiskere der har den liggende. Meget mystisk syntes jeg, for den lille fætter koster spidsen af en jetjager. 3000 Baht skal jeg bøde, og det er endda Thaipriser!! Selv om det er en stor Honda forretning tørrer de rø... på falanger der vover sig ind i butikken. Så jeg er glad for mine Thaivenner, de sparer mig for mange penge, og de er iøvrigt forargede over at vi (falang) bliver snydt allevegne.









Men i dagens anledning holder jeg fri for at komme til bunds i stakken af Emails, af en eller anden grund er mine sendte og modtagne mail de sidste 3 måneder et mysterium. Nogle mails er sendt og modtaget, men 95% af dem er aldrig kommet frem, så jeg starter simpelthen forfra. Jeg skriver en fælles mail til alle og starter så derfra.

Og hvilken anledning er så det. Jo i dag den 8 December er det 1 år siden jeg kom til Koh Samui :-) Mange mange sjove oplevelser og mange forskellige slags mennesker er igennem det år med til at jeg overordnet er meget glad for at være her, efter lidt panik med adressen, er der nu ro på, og jeg er 1 af de udskældte der nyder livet uden for Danmark. Efter en operation i ryggen i 2004 der for så vidt gik godt, glimrede kommunen med at IKKE at overholde det lovede år til genoptræning og stoppede sygepengene efter 4 måneder. Meget kort fortalt er det årsagen til at jeg nu bor her, varmen er forrygende godt for ryggen, og som FP er pengene mere værd herude. Kunne jeg og havde jeg muligheden for at vælge, ville jeg vælge at arbejde, det er et af de ting jeg savner meget i hverdagen, men den tid er forbi for mig desværre.

Sidder der en person og læser den her historie og er forarget, kan jeg tilbyde at bytte liv!! Hvis du er så opsat på have ondt over at folk flytter fra DK er jeg meget villig til at overføre hele mit liv til dig så du kan få en fornemmelse af hvor 'fedt' det er at være FP'er med et helbredsproblem, du får selvfølgelig uden beregning også de mange dage med smerter. Du får også nedturene over at have så ondt, og du får også leveret de savn der er ved at flytte fra Danmark frit og kvit. For det er ikke uden omkostninger på det private plan at forlade sit land, men det bliver der sjovt nok aldrig snakket om når folk forarget rakker ned på 'os' samfundsnassere vel!!

Så efter en måneds ferie på Samui September sidste år, tog jeg beslutningen og flyttede herud. Da jeg kom hjem fra ferien, solgte jeg eller gav alt væk. Lejligheden blev opsagt og jeg smuttede. For hulen jeg måtte forklare mig derhjemme, folk syntes jeg var et kvaj og var meget nervøse for den tossede gut. Men jeg var opsat på at få det bedste ud af det, og var og er egentlig ikke så nervøs. Er jeg fornuftig med livet og pengene kan jeg opretholde et liv der er 100% mere tilfredsstillende end at sidde i en 1 værelses på 40 kvm og glo ind i væggen fordi der ikke er penge til at gøre andet.

Ud over disse forstyrrelser syntes jeg jeg lider lidt , kald det selvmedlidenhed eller hvad du har lyst til. Men jeg besluttede mig for små 6 uger siden at stoppe med at ryge, og hver morgen når jeg står op, er lysten til en morgensmøg næsten uudholdelig. Men jeg holder stand og nyder at være røgfri, især min sædvanlige morgentur på stranden i Lamai giver et løft. Det går faktisk meget bedre med at trække vejret efter 40 år som ryger (meget mærkeligt ikk!!), og luften klokken 6 om morgenen er fantastisk dejlig kølig og 'ren'. Og i stedet for den morgenhoste der jo følger med når man ryger, har jeg nu 'kun' en efterhånden tør hoste, men det aller bedste er at luften i mit hus ikke mere stinker af røg. Jeg er efterhånden nået til bunds i bunken af tøj som bliver vasket for at slippe af med røglugten, og vasker stille og roligt alle møbler og andet der stadig lugter lidt af røg fra de gode gamle dage:-),men jeg syntes stadig det er svært at holde fingrene beskæftiget efter så mange år.

En god dag til alle :-)

Mvh.
Pensionisten