Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Dagbogen.

Oprettet af dagbogen d. 28-11-2009 09:07
#1

Dagbogen.



Hej med jer og velkommen til en verdensnyhed, og selvfølgelig kun og først på Thai-DK. Tråden Dagbogen som forhåbentlig gennem tiden kan blive en tråd fyldt med nyttige tip og tricks, info om hverdagen på Samui og resten af Thailand, og ikke mindst priser. Ikke for at jeg lever et fantastisk spændende liv med action som James Bond, næh jeg lever såmænd et ganske almindeligt liv her på Samui hvor jeg prøver at komme tæt på Thaierne. Jeg bruger også masser af tid på at fiske og være på havet, og nu hvor det er regntid, har jeg taget min båd op på land og er ved at forberede den til en omgang glasfiber. Udover det lokale stof, kommer der fortællinger om rejser og ture til andre dele af Thailand.

Sidder du som jeg et eller andet sted i Thailand og måske har de samme fortæller lyster som jeg og kunne tænke dig at komme med historier og anden nyttig info om livet her, er du meget velkommen til at deltage i tråden.

Efter de snart 2 år hvor jeg næsten daglig har pløjet mig gennem nettet for at finde information om Thailand, har jeg besluttet mig for selv at starte en tråd. Jeg er ikke utilfreds med hvad jeg har læst om Thailand, men der kunne godt være meget mere nyttig info fra nogen i marken!! Ganske almindelige ting som måske har betydning hvis man overvejer at bosætte sig her, ting der kan hjælpe dig og mig simpelthen, så velkommen ((7))

I samarbejde med Webmaster er det blevet vedtaget at der kun er en regel der skal følges i tråden, og den går ganske enkelt ud på at holde en sober tone uanset hvad. Indlæg og svar der ikke opfylder disse betingelser vil helt enkelt blive slettet af undertegnede og Webmaster.

Med Venlig Hilsen.

pensionisten.

Redigeret af pensionisten d. 14-12-2009 22:57