Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: IKC – Internationalt Kristent Center (Gratis dansk-undervisning i København)

Oprettet af thai d. 07-01-2024 18:13
#1

Internationalt Kristen Center
IKC – Gratis dansk-undervisning i København


Internationalt Kristent Center i København holder til i Bethesda og er en del af Indre Missions Tværkulturelle Arbejde. Der er i IKC en håndfuld ansatte, samt en masse frivillige, som gør en indsats for, at mennesker, der er nye i Danmark bliver budt velkommen. IKC har omkring 1300 forskellige besøgende årligt. De besøgende kommer for at modtage vores gratis tilbud om dansk- og engelskundervisning, samt andre sociale aktiviteter.

Hos IKC kan folk fra hele verden få danskundervisning lige efter ankomst til Danmark, da indskrivning og cpr-nummer ikke er nødvendigt. Folk er velkomne uanset om de er asylansøgere, immigranter i en uafklaret familiesammenføring eller bare har lyst til at forbedre deres dansk- eller engelskkundskaber. En vigtig del af IKCs arbejde er samtidig, at de besøgende må opleve det sociale fællesskab i et kristent miljø, hvor enhver er velkommen uanset etnicitet eller religion.

Det tilbud, der trækker flest, er fortsat danskundervisning, hvor helt nye i Danmark får deres første gratis tilbud om danskundervisning, uanset om de er asylansøgere, i en uafklaret familiesammenføring eller af andre årsager ikke har andre steder at gå hen og lære dansk




Danskundervisningen
Gratis danskundervisning hver tirsdag og torsdag.

Klokken 10-12 for kvinder
Klokken 14-16 for alle
Tilmelding er ikke nødvendig.

Der er fra klokken 12-14 tirsdag og torsdag mulighed for at deltage i fællesspisning for 20 kr og få lektiehjælp. En god mulighed for dem som vælger at deltage både på formiddags- og eftermiddags-holdet i dansk.

Engelskundervisning
Gratis engelskundervisning hver mandag og onsdag

Klokken 10 – 12 for alle
Tilmelding er ikke nødvendig.

Adressen til IKC
Internationalt Kristent Center
Rømersgade 17
1362 København K

Telefon: 3332 5939
E-mail

»Link: IKC

Redigeret af thai d. 07-01-2024 18:20