Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: lidt godt til søens folk

Oprettet af yindee d. 08-11-2009 09:15
#1

www.yindee.dk/foto 2/mal.jpg

www.yindee.dk/foto 2/mal1.jpg

www.yindee.dk/foto 2/mal2.jpg

www.yindee.dk/foto 2/mal3.jpg

I august røg verdens dyreste sejlbåd til en ukendt køber. Nu er det afsløret, hvem der smed 600 mio. for "Maltese Falcon".

www.yindee.dk/foto 2/2ele.jpg

Efter at have stået til salg i mere end et år lykkedes det i begyndelsen af august endelig for den amerikanske mangemillionær Tom Perkins at sælge sit maritime mesterværk af en sejlbåd.

"Maltese Falcon", som båden hedder, blev overtaget af en hidtil ukendt køber. Men nu er der kommet navn på den formodet lykkelige ejer af verdens dyreste og mest luksuriøse sejlskib.

Det er den græskfødte kvindelige britiske hedgefond-ejer Elena Ambrosiadou, som har haft den store tegnebog fremme.

I første omgang forlød det, at salgsprisen var i omegnen af 90-100 mio. dollars, men ifølge blandt andet Wall Street Journal og Times Online har skibsmægleren på salget bekræftet, at Elena Ambrosiadou betalte hele 120 mio. dollars (godt 600 mio. kr.).
Storbritanniens rigeste forretningskvinde

Elena Ambrosiadou stiftede i 1992 den siden så succesrige hedgefond Ikos og var sidste år ifølge flere britiske medier Storbritanniens rigeste forretningskvinde med en estimeret formue på mere end 200 mio. britiske pund (ca. 1,65 mia. kr.).

I 2006 flyttede hun sin virksomhed til Cypern - angiveligt for at undslippe den britiske skattefar. Det meste af tiden bor hun dog fortsat i verdens to største finansielle metropoler, London og New York.
Luksus-sejlbåd

Med købet af "Maltese Falcon" er finansdronningen blevet ejer af verdens vel nok mest avancerede og luksuriøse sejlskib.

Det tog Tom Perkins og hans team af bådbyggere fem år at bygge det, og rigmanden havde efter sigende postet knap 800 mio. kr. i projektet, da "Maltese Falcon" endelig stod færdig i 2006.

Det er således med et betydeligt tab, at Tom Perkins har afhændet "falken".

Maltese Falcon har sin egen hjemmeside med komplet beskrivelse og masser af flotte billeder. http://www.symalt...index2.asp


http://epn.dk/pri...874320.ece

Redigeret af yindee d. 08-11-2009 09:18