Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Festglad dansker anholdt i Thailand

Oprettet af thai d. 28-01-2021 12:32
#1



Torsdag beretter flere internationale medier, herunder The Guardian, at 89 udenlandske statsborgere blev anholdt til en ulovlig fest på Three Sixty Bar på ferieøen Koh Phangan i Thailand tirsdag.

Det danske Udenrigsministerium bekræfter over for Ekstra Bladet, at en dansker er anholdt i sagen.

'Udenrigsministeriet kan bekræfte anholdelsen af en dansk statsborger i Koh Pangan, Thailand,' skriver Udenrigsministeriets presseafdeling i en mail.

'Ambassaden i Bangkok yder konsulær bistand. Vi har tavshedspligt i personsager og kan ikke oplyse yderligere,' fortsætter de.

De anholdte udlændinge er fra ti forskellige nationer, heriblandt USA, Storbritannien, Schweiz og Danmark. Foruden disse 89 udlændinge blev også 22 thailandske statsborgere anholdt for at deltage i festen, som er ulovlig grundet coronapandemien.

Det vides ikke, om den anholdte dansker opholder sig fast i Thailand eller var på besøg.

Læs mere her: https://www.bt.dk...itistation

Redigeret af ADM d. 29-01-2021 12:45