Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danske myndigheder sender skolepige til uvis skæbne

Oprettet af AK81 d. 09-10-2018 04:18
#4

:o her et eksempel på at der ikke er plads er danskener i danmark:o

Mine rettigheder er fjernet, fordi min hustru er fra Thailand – det er uværdigt og tragisk hvad der sker i DK lige nu
Publiceret 07/10/2018 i Debat & Klummer/Liv & Mennesker af Michael Rastrup Smith



KOMMENTAR – For fire år siden flyttede udenrigsjournalist Michael Rastrup Smith hjem til Danmark med sin hustru, Pattama. Fordi hun er fra Thailand, kom de ind under Udlændingestyrelsens opsyn. Det skal man ikke ønske sig. Ægteparret flytter nu til Tyskland for at ‘hvidvaske’ deres forhold som EU-borgere. Efter seks måneder kan de flytte tilbage til Bornholm igen. Andre er i langt værre situationer og bliver nødt til enten at flytte eller sende børn ud af landet. Det er tragisk, hvad et bredt politisk flertal lader foregå i Danmark i disse år, skriver han.

Jeg har egentlig ikke tid til at skrive det her, for vi har solgt vores hus i Svaneke og lejet en lejlighed i Flensborg og er midt i at pakke huset i Svaneke sammen. Men der er så mange misforståelser om, hvad det er, Pattama og jeg har gang i, så jeg vil gerne rede trådene ud:

Vi flyttede til Danmark for fire år siden.

Fordi Pattama ikke er fra et EU land kom vi under Udlændingestyrelsens ”vinger”.

Pattama fik i 2015 og efter fire måneders ventetid en opholdstilladelse i Danmark.

Den udløb sidste år, og efter syv måneders ventetid, hvor hun ikke måtte forlade Danmark uden særlig tilladelse fik hun en ny opholdstilladelse der gælder til 2022.

Under den lange sagsbehandling måtte vi søge politiet i Rønne om tilladelse til at tage til Køge for at fejre jul.

Et forhindringsløb i bogstavelig forstand
Med den nye opholdstilladelse kan Pattama søge om permanent opholdstilladelse i 2022 – men for at søge om den, skal hun gennem et forhindringsløb, som hun ikke kan gennemføre her på Bornholm.

Der kræves at:

1. Pattama består den højeste danskprøve ”3” – Det har hun gjort.

2. Pattama skal være medlem af en forening på bestyrelses niveau – Det kan måske godtages, at hun arbejder i tre frivillige organisationer på Bornholm, men det er ikke på bestyrelsesniveau, så vi ved ikke om det godtages.

3. Pattama skal have fuldt arbejde uden pauser i mindst tre og et halvt år. Og hun skal bibeholde dette arbejde under sagsbehandlingen der kan tage et år. Altså fire og et halvt års arbejde uden ophold, til den tid er vi fremme ved 2027, hvor jeg skal være heldig for at leve (har bemærket, at den jævnaldrende Kim Larsen lige døde.)

Politikerne er så besat om at behandle alle i Danmark ens, at mine rettigheder bliver taget fra mig, for at legitimere overfor de nytilkomne, at det er sådan vi gør det i Danmark


Hvis jeg ikke lever til Pattama får permanent opholdstilladelse, kan Udlændingestyrelsen ikke love, at Pattama ikke bliver udvist.

Pattama har fået tilbudt et lønnet sæson og ønskejob, men der kommer et break i hver lavsæson, og så kan hun ikke kvalificere sig til permanent opholdstilladelse.

Håber I kan forstå, at Pattamas fremtidsudsigt er, at blive sendt tilbage til Thailand når jeg dør.

Sådan vil jeg ikke forlade min bedste ven.

Så derfor har vi solgt hus, møbler og bil og har lejet en lejlighed i Flensborg.

Her bliver vi modtaget som EU borgere, fordi vi begge flytter fra et EU land til et andet EU land.

Vi melder nu fra i Folkeregisteret på Bornholm og melder til i Flensborg, og søger et tysk opholdskort til Pattama. Det tager vanligt mellem tre uger og to måneder for tyskerne at udstede det, og med det får Pattama automatisk 5 års opholdstilladelse i Tyskland.

Det vi benytter os af er EU’s direktiv om fri bevægelighed i EU, og takket være det kan vi vælge at leve i Tyskland, eller tage tilbage til Bornholm efter seks måneder.

Gør vi det, så er vi fri af Udlændingestyrelsen og nu under Borgerservice.

Som dansk statsborger er jeg fortørnet over, at jeg skal ”hvidvaske” mit forhold til Pattama på denne måde .. Jeg føler naturligvis, at jeg som dansk igennem mange generationer har en medfødt førsteret til at gifte mig med den jeg vil og slå mig ned i mit fødeland med hende


Fordi vi kommer fra EU landet Tyskland skal de danske myndigheder give Pattama fem års opholdstilladelse i Danmark efterfulgt af en permanent opholdstilladelse efter 5 år, fordi vi er under EU reglerne er der ingen betingelser knyttet til Pattamas opholdstilladelser.

Mine rettigheder er taget fra mig
Vi skal nok løse det, men I kan nok forstå, at som dansk statsborger er jeg fortørnet over, at jeg skal ”hvidvaske” mit forhold til Pattama på denne måde.

Danmark er bange for, at nydanske skal starte en ”masseimport” af koner fra Somalia, Palæstina, Eritrea m.m. ligesom de danske pakistanere tidligere gjorde det,

Derfor har man vedtaget de love, der gør det meget vanskeligt at bringe en hustru fra et ikke-EU-land til Danmark.

Jeg føler naturligvis, at jeg som dansk igennem mange generationer har en medfødt førsteret til at gifte mig med den jeg vil og slå mig ned i mit fødeland med hende.

Politikerne er så besat af at behandle alle i Danmark ens, at mine rettigheder bliver taget fra mig, for at legitimere overfor de nytilkomne, at det er sådan vi gør det i Danmark.

Forleden skrev den radikale MF Andreas Steenberg dette til mig, og jeg synes det rammer hovedet på sømmet:

“Kære Michael, jeg er fuldstændig enig. Der bør være forskel på danske statsborgere og alle andre. Det er der så også, men det er alle andre, der har bedre rettigheder, fordi EU og FN beskytter dem. Det er absurd.”

Mine venner skriver tit, at det kan jeg takke DF for. Men så enkelt er det jo naturligvis ikke. Det er et bredt flertal i Folketinget, der gør disse indgreb i min personlige frihed mulige. Og så skal man ikke glemme at nidkære embedsmænd også gør deres til for at gøre livet surt for sådan nogle som os.

Kvitteringschikane fra embedsmænd
Lad mig tage et eksempel:

Vi skal bo i et andet EU land i et halvt år for at kunne vende tilbage som EU-borgere i Danmark. At vi har boet i et andet EU land kan vi dokumentere, fordi vi har solgt vores hus og bil i Danmark og meldt os til i Folkeregisteret i Tyskland.

Vi skal købe alt på kreditkort, og derefter gemme kreditkort-kvitteringen, fordi vi jo kunne snyde og få andre til at give os deres brugte kvitteringer fra supermarkedet … det er ikke noget politikerne har krævet, så detaljeret går de ikke til værks. Det her er ren chikane fra embedsmænd, der behages ved at lægge lidt til andres trængsler og ydmygelser

Men nej! Det er ikke nok, vi skal for at tilfredsstille de nidkære danske embedsmænd stille med kvitteringer på alle de indkøb af fødevarer ,vi gør i det næste halve år.

Og ikke nok med det. Vi skal købe alt på kreditkort, og derefter gemme kreditkort-kvitteringen, fordi vi jo kunne snyde og få andre til at give os deres brugte kvitteringer fra supermarkedet.


Det her kvitteringsvanvid er ikke noget politikerne har krævet, så detaljeret går de ikke til værks. Det her er ren chikane fra embedsmænd, der behages ved at lægge lidt til andres trængsler og ydmygelser.

Efter jeg skrev ovenstående indlæg, har jeg fået mange henvendelser fra mennesker i langt værre situationer. Som kan læses her: https://pov.inter...e-danmark/

Redigeret af AK81 d. 09-10-2018 04:30