Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danske myndigheder sender skolepige til uvis skæbne

Oprettet af bille d. 04-10-2018 01:00
#1

De danske myndigheder sender den 13-årige Atcharapan »Mint« Yaungyai til en uvis skæbne i Bangkok

www.thai-dk.dk/uploads/1190873_605_0_0_0_0_0_2.jpg

Det står klart efter at Mints familie i Køge tirsdag modtog Udlændingenævnets stadfæstelse af Udlændingestyrelsens afgørelse i sagen om den mulige udvisning af skolepigen fra Køge.

Men der er ingen til at modtage den 13-årige pige i Thailand, forklarer Mints fortvivlede stedfader, Frank Thøgersen.

- Det er helt umenneskeligt. En læge har givet erklæring på, at Mints far er skizofren. Han slår hende, og min kones søster har skrevet til os, at hun ikke kan overskue at tage sig af Mint. »Det er ikke min opgave,« skriver hun til os - og det er det jo heller ikke, siger Frank Thøgersen til DAGBLADET.

Han har dog ikke givet op og forsøger gennem kontakter at få integrationsminister Inger Støjberg (V) til at gå ind i sagen.
https://sn.dk/Koe...kel/778834

Jacob Mark bringer Mints udvisningssag op for Støjberg

SF's gruppeformand på Christiansborg, Jacob Mark, har onsdag taget sagen om 13-årige Mint fra Køges udvisning op for udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), skriver DAGBLADET.

Jacob Mark, der selv er fra Køge, spørger nu Inger Støjberg, om ministeren vil redegøre for beslutningen om at udvise 13-årige Atcharapan Yaungyai til Thailand, og om ministeren vil forklare helt generelt, hvordan det at gå i dansk skole, have danske venner, kunne det danske sprog og bo hos en fuldtidsarbejdende familie, der også taler dansk, kan give ministeriet anledning til at konkludere at et barn »ikke har en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for vellykket integration her i landet?«

Videre i SF'erens henvendelse lyder det:

- I forlængelse af spørgsmål 2 bedes ministeren redegøre for, hvad der kræves udover deltagelse i dansk undervisning, danske venner, at tale dansk, og bo hos en fuldtidsarbejdende familie, der også taler dansk, for at der kan siges at være grundlag for vellykket integration? Mener ministeren, at loven fungerer efter hensigten når integrationspotentialet for en ung, flittig studerende i en arbejdende kernefamilie ikke kan siges at have et tilstrækkeligt grundlag for vellykket integration i Danmark?

https://sn.dk/Koe...kel/779196

Redigeret af bille d. 04-10-2018 01:02