Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Verden på vrangen / Utroligt men sandt

Oprettet af FCK d. 06-09-2018 09:34
#8

Fantastisk juleeventyr: Rema 1000-kunder redder kvindes jul

Peter Eugene Meyer har på Facebook skrevet et opslag, der er blevet delt mere end 4300 gange. I opslaget skriver han, om det han kalder et vaskeægte juleeventyr.

- Bliver nødt til at fortælle en oplevelse fra min indkøbstur i Rema.

Sådan starter fortællingen om Peters juleeventyr.

- Jeg går i min egen verden. Skal bare have det overstået, da jeg høre en kær lille pige tale til sin mor.
- Hun er så utrolig bekymret for om der ikke bliver råd til en julegave til sin lillebror nu hvor far er flyttet. På intet tidspunkt tænker den lille pige på sig selv.

Peter fortæller, at den lille pige er omkring fem år gammel, og at lillebroren er en baby i barnevogn.

- Moderen tysser på hende gang på gang da det virker pinligt på hende at den lille pige udstiller deres privatliv og deres betrængte situation. Men den lille pige kan ikke lægge det fra sig. Der må være råd til at lillebror får en lille ting.

Peter er ikke den eneste, der oplever situationen. Da han kigger rundt, ser han, at de andre kunder har set det samme. Og så er det, at eventyret starter.

- Pludselig tager en mand, af fremmed herkomst, sig til lommen, henter et par glas kartofler og et glas rødkål og sætter det i kvindens vogn, hvorpå han giver hende den hund han lige har fisket op af lommen.

- Jeg bliver helt paf, da jeg så moderens taknemmelighed. Hun bliver rørt til tårer. Hvor var det flot af ham.

- Jeg roder i lommen finder selv en hund frem, og fisker en and til 99 kroner op går over og lægge den i hendes vogn og stikker hende pengene og siger god jul. Hun smiler og prøver at sige noget, men kan ikke.

- Jeg skynder mig videre, for at hun ikke skal føle, at jeg forventer noget retur.

Han kan dog ikke dy sig for at kigge tilbage.

- Der står en ældre dame nu med en penge seddel til hende og ligger et stykke legetøj i kvindens vogn.
Og budskabet er klart fra Peter.

-Prøv lige igen at fortæl mig at verdenen er fuld af egoister.

- I køen fik jeg øjenkontakt med manden, der startede det hele. Og vi nikkede anerkendende til hinanden. Måske der er en lille pige der får en dejlig jul med hendes bror og mor nu.

http://www.lokala...24262.html

Redigeret af FCK d. 06-09-2018 09:35