Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Skulle jeg miste ansigt for 15.800.- baht

Oprettet af manse d. 14-10-2009 12:53
#1

Som min gamle mor sagde, når den ene vi to knægte i familien kom til skade, en ulykke kommer sjældent alene, som vi må jo bare afvente den næste snart.

Jeg må jo her i dag sande min kære moders ord, som sande, for jeg har endnu en gang oplevet dette.

En ulykke kommer sjælden alene.

Efter en golf tur til Pattaya fik jeg det bare så dårligt her for en uge siden. Jeg kunne ikke trække vejret ordentligt. Jeg besvimede 2 gange, fordi jeg havde store problemer med vejrtrækningen, så min dejlige kone forlangte undersøgelse på vores lokale privat hospital med det samme.

Vi kom til hospitalet ret hurtigt, men jeg kunne godt se, at der var en del ventende patienter for denne sølle doktor, så jeg bad konen om at finde ud af noget hurtigt. Min kone er en handlingens dame, så hun fandt hurtigt en hun kendte, som kendte en af de store på hospitalet, så vupti var jeg hos lægen.

Jeg hader sgu det system, men dejligt var det da.

Han lyttede til min lunger, og feberen var over 40, så man var sikker på det var denne nye form for influenza… svine…, så de forlangte jeg øjeblikkeligt skulle indlægges, så de rigtige prøver kun tages og en behandling iværksættes øjeblikkeligt.

Som sagt så gjort. Det viste sig ikke at være den svine influenza, men en dobbeltsiddet lungebetændelse, den normale influenza, samt et svært angreb at astma (som jeg har haft i mange år), alt dette have bevirket den høje feber, samt problemer med vejrtrækningerne.

Hold kæft hvor gjorde dette ondt.

Nå nu efter 3 dage/nætter på hospitalet, er jeg nu kommet hjem og har det faktisk bedre end før jeg var syg. De dygtigere læger gav mig med det samme drob direkte i en blodåre, med saltvand tror jeg nok, samt en mindre dosis sodium chlorid, ud over dette fik jeg en enorm masse forskellige piller i løbet af denne første dag, så jeg sov godt denne nat. Jeg glemte lige at sige, at jeg samtidig blev vækket hver 5. time for at få påsat en maske med nogle ildelugtende dampe, som jeg skulle indtage i 15 min.

Nå jeg overlevede jo den første dag.

Næste dag den samme procedure, men bare lidt større doser, samt en masse forskellige sprøjter direkte i blod årene, og en masse piller og alt det andet med dejlige superskønne sygeplejersker, som jo kan være medvirkende til at gøre en rask hihihi.

Da jeg jo ikke har forsikring, var der jo også straks nogle administrative mennesker med regningen for den første dag, som jeg skulle signe og bekræfte, så dette var klaret.

Nu kommer det sjove. Regningen for denne første dag lød på 12.580.- Baht, hvilket jeg mente var i overkanten af dette jeg normalt havde betalt, så jeg bad ham komme tilbage en time senere, når jeg havde set på alle disse tal han havde påsat denne regning.

Jeg fandt ud af at der var en del dobbelt posteringer, samt VIP rum var pludselig steget med 100%, samt efter sygeplejerske prisen havde jeg haft 5 af dem privat o.s.v..

Jeg sagde, at det han var fremkommet med, kunne jeg ikke på nogen måde acceptere. Vupti snuppede han regningen ud af hånden på mig og forlod mit rum. 20.min. senere kom han tilbage med en ny, som nu pludselig var blevet 1.500.- baht billiger.

Når nogen gør noget sådant ved en som mig, er jeg klar over, at der er noget grueligt galt, så fighter jeg, og selvom mange af jer nok vil sige, at hvis en thailænder mister ansigt, så er livet kort hahaha. Jeg siger det samme, hvis jeg mister ansigt er livet også kort, for den der prøver, for jeg giver ikke op før jeg har fået sandheden.

Jeg bad så om at tale med den administrative leder af hospitalet, så jeg kunne få verificeret regningens rigtighed. Min doktor var samtidig på stuebesøg, så jeg bad om en forklaring på hans store honorar samt, at jeg gerne vil se alle disse sygeplejersker jeg betalte for.

Nå enden på det hele blev, at min doktor tilkaldte sin chef, chefdoktoren som var hans broder. Da han kom, tilkaldte han chef administrator af hospitalet, hvilken var storebroderen til de 2. andre, så nu var hele familien samlet haha.

Nå enden på det hele blev at de vil undersøge sagen og komme tilbage når jeg havde det godt nok til at forlade hospitalet.

I dag 3. døgn efter, har jeg ikke haft det bedre nogen sinde før. De er sgu dygtige herude, måske tager de chancer haha, men jeg overlevede denne gang, og som min nu gode ven doktoren sagde, hvis du havde haft en skjult gonore eller anden kønssygdom, ja så er alt nu forsvundet haha.

Nå ja regningens time kom her efter stuegangen kl. 0900.

1000 ankom en administrativ person med en regning som for 3 dage med alt. Ja her taler jeg om alt, inhalator, samt en masse piller med hjem. Undervisning i brug af maskine, samt et 2 siders bilag på, hvad de havde brugt af medikamenter de sidste 2. døgn for at slå mig ihjel.

Regningen for det hele blev 10.230.- baht for 3. døgn i VIP rum, samt en service som et 5. stjernet hotel.

Det har nu vist sig, at den leder af regningskontoret har gjort det flere gange over for udlændinge. Hospitalet har ikke set disse penge, som mange faranger har betalt. Manden er ude af systemet, og lovningen er, at dette aldrig kommer til at ske igen.

Nogen vil jo nok tænke, hvordan ved jeg at han er væk, og hvordan har de kunne finde ud af dette. Jo dette var faktisk meget enkelt, for manden var ikke klog nok. Han fik folk til at signe en erklæring på betalingen. Denne vedhæftede han så regningen som bilag. Da priserne som hospitalet havde fået var de rigtige, og da han var en betroet medarbejder, var der aldrig nogen der havde set på disse bilag.

I må sgu undskylde alle sammen, at dette så ligegyldige indlæg blev så langt, men jeg synes bare dem der vil vide noget om thailand, måske havde lyst til at få en forklaring på, de forskelle der kan være mellem vores måde at se på rigtigheden af svindel.

Jeg har jo læst mange gange om dette så ligegyldige her i 2009, at tabe ansigt. Farangs gør det enormt mange gange på grund af uvidenhed, og hvad de læser på diverse websites fra kloge og mere kloge mennesker ud dette så dejlige folkefærd.

Skulle jeg havde betalt 15.700.- baht ekstra fordi en dum skid ikke skulle tabe ansigt. Hvad fanden tænker faranger på.