Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Thailands DR har besøgt lille øko-landsby med 200 beboere

Oprettet af nej d. 19-05-2018 03:24
#1

Økosamfundet i Dyssekilde havde i fire dage er thailansk tv-hold boende. Det er der kommet en time-lang udsendelse ud af.




I april fik Økosamfundet Dyssekilde besøg langvejs fra.

Vi er jo interesserede i at hjælpe andre øsamfund på vej, så hvis det her kan skabe en åbning for andre i verden, så er det fantastisk.

Caroline la Cour Andersen, beboer i Økosamfundet Dyssekilde

Et tv-hold fra Thai PBS, der er Thailansk public service-tv-station, boede i landsbyen i fire dage, og det er der kommet en næsten time-lang dokumentar ved navn "World Explorer" ud af.

- De var søde og ydmyge mennesker, men det er da lidt mærkværdigt, at vi måske er kendte i Thailand lige nu, siger Caroline la Cour Andersen, der bor i Økosamfundet Dyssekilde.

De første huse blev startet for 28 år siden, og det gør Økosamfundet Dyssekilde til et af Danmarks ældste øko-fællesskaber med omkring 200 beboere.

Her lever beboerne så økologisk og bæredygtigt, som de kan - og det gælder både det de spiser og deres huse. De har derfor både pileanlæg til spildevandsrensning, vindmølle, affaldsskur, jordvarmeanlæg og køkken- og urtehaver.

læs mere her https://www.tv2lo...00-beboere