Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Mor tvinges ud af Danmark: Søn på otte måneder overlades til uvis fremtid

Oprettet af Je suis Charlie d. 02-05-2017 17:18
#1

Udlændingestyrelsen har besluttet, at thailandske Kruawan Pipatchaipibool skal forlade Danmark tirsdag, fordi hun har ladet sig skille fra sin eksmand, som er dømt mod vold mod hende. Det på trods af at hun må efterlade sit 8 måneder gamle barn.


Thailandske Kruawan Pipatchaipibool skal udrejse af Danmark i dag den 2. maj.

Det står, der sort på hvidt på den afgørelse, hun har fået fra Udlændingestyrelsen. Beslutningen er taget på trods af, at Kruawan Pipatchaibool har en otte måneder gammel søn med dansk statsborgerskab, som hun nu er tvunget til at forlade, selvom blandt andet Fredericia Krisecenter sår tvivl om, om eksmanden kan varetage barnets tarv på ansvarlig vis.

Kruawan Pipatchaipibool har delt forældremyndighed til sønnen med sin eksmand, som hun blev skilt fra på grund af vold i ægteskabet.

Eksmanden er dømt for vold mod hende ved én episode og anmeldt for flere. Samme eksmand erkender at have en bipolar sindslidelse, og blandt andre Fredericia Krisecenter sår tvivl om, om faren kan varetage sønnens tarv på ansvarlig vis.

Ved det seneste møde på Statsforvaltningen blev det besluttet, at eksmanden kun må have samvær med sin søn to gange en time om ugen, og at det skal ske på et offentligt sted. De to forældre var enige om aftalen, fremgår det af et referat fra mødet i statsforvaltningen,

Eksmanden afviser, at han ikke skulle være i stand til at tage sig af sin lille søn.

Ingen kommentarer
Hverken Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet eller integrationsminister Inger Støjberg (V) ønsker at kommentere Udlændingestyrelsens beslutning om, at Kruawan Pipatchaipibool skal forlade Danmark på trods af omstændighederne med hendes søn.

http://www.fyens....el/3145876