Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Herberts brev til Thyra: Derfor skal Danmark bygge plejehjem i Thailand

Oprettet af M55 d. 01-03-2017 12:37
#1

Win for de ældre, win for statskassen - og win for Thailand. Kan du komme med et argument imod at bygge plejehjem til danskere i Thailand?

- Kære Thyra Frank.

- Jeg hedder Herbert N. Er uddannet tømrer. Som følge af en arbejds-ulykke, blev jeg førtidspensionist som 55-årig.

Knæ og ryg er smadret
- I starten af nullerne fik jeg indopereret knæprotese. Komplikationer ved anlæggelse af rygmarvsbedøvelsen resulterede i en infektion, som alt for sent behandlet medførte en smadret ryg.

- En patientklagesag blev arrogant afvist. Men sådan er det jo oftest, når man søger at få placeret et ansvar for mangelfuld eller fejlfuld behandling i det danske 'syge' væsen.

Men det varme klima er godt
Sådan indleder Herbert N et brev til ældreminister Thyra Frank om en ide, som efter Herberts mening burde ophøjes til lov. Ideen ville - hvis den blev gennemført - blive win-win-win, win for de ældre, win for statskassen - og win for Thailand. Herberts brev - som Thyra Frank kun har besvaret i form af en bekræftelse for modtagelse - fortsætter nemlig således:

- I de senere år har jeg i vinterhalvåret opholdt mig i Thailand, og har erfaret hvilken positive effekt, det varme klima har på mine rygproblemer.

- Jeg er gift med en thaikvinde og ved, at den dag hvor jeg har behov for omsorg og pleje, vil hun tage hånd om det.

- For en del år siden læste jeg en artikel i et lokalblad i Pattaya, som netop om-handlede ældrebyrden.

Finland har visr regnet ud at de kan spare 100 millioner
- Det finske socialvæsen havde planer om at bygge alderdoms-plejehjem i Thailand. Man havde regnet ud, at hvis blot 20% af de gamle ville modtage et tilbud om plejehjemsophold i Thailand, ville samfundet spare et spare et 3-cifret milionbeløb på årsbasis.

- Det tyder desværre på, at det ikke er blevet til noget.

- Jeg frygter den dag, hvor jeg har behov for omsorg og pleje. For jeg er jo i realiteten stavnsbundet.

- Som reglerne er nu må jeg opholde mig iThailand max. 6mdr. pr år. Flytter jeg permanent til Thailand ryger min pension ned på grundbeløbet, og det kan jeg ikke klarer mig med.

- Jeg er i medicinsk behandling for prostatakræft. Heldigvis med god effekt. Desuden er jeg i medicinsk behandling for de rygsmerter den mangelfulde lægebehandling påførte mig.

- Jeg er på højeste medicintilskud. Den udgift må jeg selv bære, såfremt jeg flyter permanent til Thailand.

En plejehjemsplads koster 30.000 i Danmark
- En plejehjemsplads i Danmark koster 30.000-35.000 dkk. Det kræver ikke en rumforsker, at regne ud, hvad det vil spare det danske samfund, hvis en stor del af de gamle foretrækker at leve deres sidste tid under mildere klimatiske forhold.

- Så fjern den 6 mdr.-regel.

- Det vil ydermere frigive flere varme hænder, så de gamle, der foretrækker at blive i Danmark, kan få en anstændig behandling.

- For mig og min kone vil det vare en katastrofe,hvis jeg er tvunget til at blive i Danmark, når jeg er moden til et plejehjem.

- Iøvrigt betragter jeg det som en menneskeret, at man kan få sin pension udbetalt, uanset hvor man vælger at slå sig ned når man er nået dertil, skriver Herbert og nu hvor Thyra Frank ikke har tid til svare, så kan du jo lade som om at du er Thyra.

http://ekstrablad...nd/6554181