Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Cha Am er en hyggelig by

Oprettet af Bent d. 21-09-2009 04:43
#4

En dag modtog jeg et telefonopkald fra en thailandsk dame, som oplyste, at hun var lærerinde ved en kommuneskole i Cha-am. Hun ville gerne have, at jeg kom derned og underviste hende i engelsk. Hun kunne ikke betale mig for det, men jeg ville kunne bo og spise gratis i hendes hus, når jeg var dernede.

Jeg spurgte hende, om hun havde en computer, jeg kunne bruge, his der kom bestillinger på oversættelsesarbejde. Det havde hun. Så besluttede jeg mig til at acceptere tilbuddet.

Jeg købte nogle lærebøger og ordbøger, jeg skønnede måtte være egnede for hende og tog til การขนส่งใต้ (Southern Bus Station). Derfra tog jeg den airkonditionerede bus til Hua Hin, men stod af undervejs i Cha-am. Undervjs havde jeg adviseret hende om min ankomst via mobiltelefonen, så hun stod og ventede på mig i vejsiden.

Det viste sig at være en smuk og charmerende ung dame. Hun boede i et pænt hus, som hendes far, der var politimand, havde købt til hende, og var nyuddannet fra seminariet.

Om formiddagen underviste hun i skolen, mens jeg dasede på stranden. Om eftermiddagen sad vi på terrassen, hvor jeg underviste hende i engelsk. Om aftenen gik vi tur i byen og spiste på restaurant.

I tiden derefter kom jeg ofte til Cha-am. Jeg var der gerne en uges tid ad gangen. Efterhånden blev hun ganske dygtig til engelsk.

Mvh
Bent Jensen