Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Jeg faldt over denne fotoserie.

Oprettet af tiger d. 19-09-2009 14:05
#6

Se lige dette fra politikken, måske derfor det er en god ide.

Hver tredje pædofile får dom igen
Offentliggjort 29.05.09 kl. 04:24

Over en tredjedel af de pædofile, som allerede har modtaget en dom, begår nye overgreb mod børn, når de er blevet sat på fri fod. Det viser den første omfattende undersøgelse af, hvad der sker med de dømte sædelighedskriminelle, skriver Politiken i dag.
- Vi har stadig har en restgruppe, som vi endnu ikke har formået at få behandlet så godt, at de holder op med deres kriminalitet, siger psykolog og ph.d. Susanne Bengtson fra retspsykiatrisk ambulatorium på Risskov i Århus, der er en af forskerne bag afhandlingen.

Hun har undersøgt sexkrænkere, der blev dømt og mentalundersøgt på retspsykiatriske afdelinger i perioden 1978-92, og har fulgt dem i gennemsnit i 16 år efter deres dom.

De nye oplysninger får justitsminister Brian Mikkelsen (K) til omgående at bede kriminalforsorgen om at kontakte myndighederne i USA og Canada. Her findes der ifølge de danske forskere testmetoder, der bedre er i stand til at spotte, hvem der falder tilbage og begår nye overgreb.

- Alt, hvad vi kan gøre for at minimere risikoen for, at de her folk kommer ud og begår ny kriminalitet, skal vi bruge, siger Brian Mikkelsen til Politiken.

Ritzau