Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Rygning.

Oprettet af skipper d. 16-12-2016 14:04
#1

Jeg flyttede hertil fra kommentarboksen fordi jeg tror emnet har interesse for en del af jer andre også.

Nu ved jeg ikke hvor mange gange jeg har forsøgt at holde op med at ryge, det fortaber sig i det uvisse, og egentlig havde jeg opgivet håbet om nogensinde at kunne slutte.
For de fleste er det både en økonomisk og helbredsmæssig belastning at ryge, og vi ved det, men hvad skal man gøre.
De gange jeg har talt med en læge om det, har de foreslået nikotin tyggegummi og plaster, så ved jeg ikke om det var meningen man skulle sætte plastret over munden, det fungerede i alle fald ikke.

Så en dag var jeg oppe hos min svenske læge (fra Rusland selvfølgelig og hedder Svetlana, det hedder alle russere)
Hun lyttede til mine lunger og spurgte om jeg havde besvær med at gå i trapper, og det har jeg da.
Og så spurgte hun om jeg kunne tænke mig at holde op med at ryge, hun må have set mit overbærende udtryk i ansigtet, for hun kiggede sigende på mig og sagde, der findes medicin.
Så jeg slog til, det var første gang der var nogen der kom med et fornuftigt alternativ til deres sure tyggegummi.
Hun skrev en recept ud på noget der hedder Champix.
Jeg er nu nikotinfri på 7 uge, der er bivirkninger, men ikke noget der kommer op på siden af at ryge.