Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Så er det næsten JUL

Oprettet af IT d. 13-12-2016 04:13
#12

Skipper :TUP


Vanvittige julefrokoster: Tænder slået ud på kollega, kæmpe slagsmål med baseball-bat og pistoler - og fulde julemænd, der gik amok

Lørdag aften var en af de helt store julefrokostaftener, og det har givet travlhed hos de danske politikredse. Særligt melder Nordjyllands Politi om en travl aften.
Nordjyllands Politi har hele natten været tilstede i værtshusmiljøet og især i Jomfru Ane gade, hvor der hele tiden har været patruljer både civile og uniformerede.

Berusede personer medfører mange udrykninger til politiet i forbindelse med husspektakler og voldelig optrin både hjemme og ude i værtshusmiljøet.
I Nordjylland har der været 12 hændelser vedrørende uro og voldelig optræden, hvor parterne kendte hinanden i forvejen, herunder:

Klokken 23.35 var der en gruppe af unge mænd der var i slagsmål med hinanden og vidner havde set et baseball bat og en pistol. Politiet kørte til stedet med flere patruljer og fik fat i personerne og det viste sig at de alle kendte hinanden og en person fik beslaglagt et baseball bat og en hardball pistol. Alle havde været til julefrokost og var på vej videre til værtshus.

Klokken 00.28 var 8 personer i slagsmål med hinanden på tankstationen på Østerbro i Aalborg. Alle parter blev blev gode venner igen og forlod stedet i god stemning.

Klokken 02.09 gik en firmajulefrokost over gevind i Jerslev, da en ansat overfaldt flere andre og en person mistede 3 tænder i overmunden. Politiet har kendskab til gerningsmandens identitet, men har ikke afhørt manden endnu - så han får et besøg i nær fremtid.

Det er dog langtfra kun Nordjyllands Politi, der har haft ekstra at se til. Således melder Fyns Politi om nogle noget anderledes overfaldsmænd i Odense.

Otte voksne - og meget berusede - mænd havnede natten til søndag i detentionen. Alle iført klassisk julemandskostume.

"Hele molevitten. Grå bukser, hvidt skæg, røde kåber og nissehuer," fortæller Asbjørn Høy Larsen, vagtchef ved Fyns Politi til Ekstra Bladet, og fortsætter:
"Det er noget, som har stået på i hvert fald siden 2011. Og vi har før haft problemer med dem."

Julemændende overfaldt tilfældige på gaden med slag og skaller, inden politiet fik fat i dem.

Mændene kommer fra forskellige større og mindre byer rund om på Fyn. De yngste er i 20'erne, mens de ældste er omkring de 50.
"De har en fælles fortid på en eller anden måde. Måske som arbejdskolleger eller som medlemmer af en forening. Det har vi ikke helt styr på lige nu," siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

http://lokalavise...19972/1265

Redigeret af IT d. 13-12-2016 04:16