---

Poul Schlüter, som var dansk statsminister i tiden 1982-93, besøgte på et tidspunkt Thailand. Han ankom til Bangkok med et Thai International-fly. Da han ville forlade flyet, opstod der en ret pudsig episode, idet han rakte højre hånd frem for at sige farvel til den thailandske stewardesse, samtidig med at denne hævede begge hænder for at sige farvel med et wai.

Thailænderne trykker nemlig ikke i hænder, men de gør et wai.

Et wai (ไหว้) gøres ved, at man lægger håndfladerne mod hinanden og hæver hænderne til op under hagen eller, hvis man vil vise megen respekt, f.eks. over for en overordnet, helt op til under næsen. Samtidig med det, bøjer man hovedet og kroppen forover.

Et wai bruges i Thailand og Laos, når man vil sige goddag eller farvel til nogen eller takke for noget eller sige undskyld for noget. Man bruger ikke et wai over for ens underordnede eller chauffør eller over for ekspedienter i butikker.

Episoden med statsministeren og stewardessen blev foreviget af en fotograf og kom på forsiden af Bangkok Post. Da jeg viste den til en thailandsk lærerinde, jeg kendte, bad hun om et udklip af billedet. Hun ville vise det til hendes skoleklasse, så hun kunne forklare dem, hvordan faranger hilste på hinanden.

Jeg har ikke hørt om, at der set ud fra et dansk synspunkt skulle være kommet noget som helst nyttigt ud af statsminister Schlüters besøg i Thailand.

Når jeg kom hjem fra arbejdet på oversættelseskontoret og gik ind i sidesoien, hvor jeg boede, løb soiens børn mig ofte glade i møde med hånden strakt frem. De ville prøve at hilse på mig på den måde, de havde hørt, faranger brugte, når de hilste på hinanden.

Mvh
Bent Jensen