Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Bør man blande sig?

Oprettet af Bent d. 03-09-2009 07:37
#1

For adskillige år siden var jeg inde i en fotoforretning i Kao Sarn Road, den velkendte backpackergade i Bangkok. Jeg havde brug for at få taget nogle fotokopier.

I forretningen var der en måske seks år gammel thailandsk dreng. Så kom der en thailandsk kvinde på måske 25 år og talte vredt til drengen. Jeg blev ikke klar over årsagen, og om damen var hans mor. Drengen så ret bange ud. Så tog hun en klædebøjle og slog ham kraftigt med den flere gange. Drengen skreg i vilden sky. Jeg var chokeret. Men jeg undlod at blande mig.

I Danmark er det forbudt forældre at slå deres børn. Det er det vist ikke i Thailand.

Jeg har spekuleret over, om jeg burde have blandet mig. Hvad mener I?

Mvh
Bent Jensen