Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Hæveautomater i udlandet snyder dig

Oprettet af Kent d. 17-06-2016 09:18
#3

Sparetip: Skal du betale med kort eller kontant på ferien?
Vælg det bedste betalingsmiddel på udlandsrejsen i sommerferien. Turengårtil.dk har undersøgt omkostningerne ved forskellige betalingsformer.



En sviptur til London, en drømmerejse til Thailand eller bare en tur over Øresund.

Uanset, hvor vi bevæger os hen i verden, skal der kontanter eller kort på lommen. Og forvirringen blandt forbrugerne er stor, når det gælder betalinger på rejser i udlandet, lyder det fra Forbrugerrådet.

https://politiken...aa-ferien/

8 GODE RÅD:
Medbring lidt kontanter hjemmefra – det kan ofte bedst betale sig at gå i valutabutikker fremfor banken og aldrig at veksle på feriestedet.
Køb på Visa/Dankort, når du kan – det er både billigere end valuta købt i Danmark og valuta hævet i udenlandske automater
Har du flere kort – så tjek kortbestemmelserne for at se, hvilket der er billigst.
Tjek beløbsgrænserne hjemmefra – VisaDankort har eksempelvis en grænse på 20.000 kroner på 30 dage og 2.000 kroner pr. dag.
Tjek kortets udløbsdato - så du ikke står i udlandet med et betalingskort, der ikke længere virker.
Undgå kronebetaling – betal i lokal valuta med dit kort. At betale i kroner er dyrere. I danske butikker koster det for eksempel tre procent at betale i euro i stedet for i kroner.
Tag et reservekort med – Særligt, hvis du rejser alene, bør du tage et ekstra kort med i tilfælde af tyveri, spærring eller en ødelagt betalingschip.
Kontroller altid dine kvitteringer – både før du skriver under i butikken, og når du efter rejsen på netbank tjekker om kvitteringer og netbanktræk stemmer overens.