---

Kroniken Hvad laver morfar i Pattaya?


Det sidste halve års tid er jeg flere gange vågnet om morgenen med en følelse af dårlig samvittighed. Og et øjeblik, inden jeg bliver rigtig vågen, tænker jeg, at jeg bare kan trække det hele tilbage igen. At jeg ikke behøver at udgive min roman.

Mit manuskript er nu blevet trykt til en bog. Og bogen udkommer lige om lidt!

Jeg skrev forlagskontrakten under for et halvt år siden, og lige siden er jeg flere gange blevet ramt af denne her følelse af dårlig samvittighed. Med mit færdige manuskript og min underskrift på forlagets kontrakt ophørte selve skriveprocessen og det frirum, som er så afsindig vigtigt at bevare, imens man skriver.

Fornemmelsen af at alt er en mulighed. At alt kan skrives. At der ikke er noget, der er for hårdt eller for grimt. For langt ude. Urimeligt eller for tæt på. At skriften kan rumme det hele.

Min roman er skrevet med afsæt i min familie og min families historie. Den er skrevet med afsæt i min egen private historie. Jeg har to børn. Jeg er blevet skilt.

Denne her tekst er i særdeleshed skrevet med tanke på min familie: mine børn, min eksmand. Min far. Min morfar og den thailandske kvinde, som min morfar lever sammen med i Pattaya i Thailand. Og den er skrevet til alle de andre, som vil synes, de kan genkende sig selv i bogen og måske synes, at det, jeg skriver, kommer for tæt på.

læs mere herhttp://politiken..../#loggedin