Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Mareridt: Nordjyde fængslet i Thailand

Oprettet af yindee d. 14-09-2016 11:51
#29

ja så kom han til DK hvor han sikkert får tildelt en IP pension hvorefter han igen svindler og rejser til Thailand :o

Dansker kommer hjem til svindelsag efter mareridt i thaifængsel
I næsten to år har dansker siddet fængslet under kummerlige forhold i Thailand. Nu er han tilbage Danmark


Han er landet i lufthavnen i Aalborg her til formiddag klokken 10, hvor han er blevet anholdt med henblik på fremstilling i retten, fortæller specialanklager David Schmidt Hvelplund onsdag til Ritzau.

Nordjyllands Politi mener, at Peter Jensen for en del år tilbage snød med skat og moms i sin gulvlæggervirksomhed i det nordvestlige Vendsyssel.

- Vi foretog en international efterlysning for fem-seks år siden. Efterforskningen blev indledt tilbage i 2007, og drejer sig om nogle forhold, der ligger tilbage i starten af 00'erne, fortæller efterforskningsleder Jørgen Jensen til Ritzau.

Peter Jensen har siddet bag tremmer i Thailand siden november 2014, oplyser David Schmidt Hvelplund.

- Han blev anholdt blandt andet på baggrund af vores efterlysning, men også på grund af nogle sager derover. Vi fik den besked, at han ikke kunne bliver udleveret og deporteret på grund af nogle verserende sager, fortæller specialanklageren.

Ved grundlovsforhøret onsdag eftermiddag vil specialanklager David Schmidt Hvelplund forlange, at retten varetægtsfængsler Peter Jensen for at sikre, at han kan være til stede, når svindelsagen mod ham skal for retten.

Anklagerne mod Peter Jensen drejer sig om skatte, moms og mandatsvig for sammenlagt mere end otte millioner kroner.
http://ekstrablad...el/6292813

Redigeret af yindee d. 14-09-2016 11:52