Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Indretningen af thai-dk.dk

Oprettet af Bent d. 03-08-2009 06:17
#1

Hvordan skal man indrette et diskussionsforum vedrørende Thailand (eller et andet land)?

Det bør vel indrettes med forskellige ’brevkasser’, således at hvert emneområde har sin brevkasse. Emneområderne kan være sådan noget som ’skik og brug’, ’sproget’, ’thai mad’, ’visum’, ’arbejdstilladelse’, ’køb af ejerlejlighed’, ’hospital og tandlæge’, ’Bangkok’, ’Phuket’, ’Ko Chang’. Sådan er thai-dk.dk stort set også indrettet. Hvis deltagerne rubricerer deres indlæg rigtigt, får foraet en informationsmæssig værdi, idet man, hvis man vil vide noget om et bestemt emne, blot kan slå op i den pågældende brevkasse.

Hvad jeg ikke forstår vedrørende indretningen af thai-dk.dk, det er eksistensen af brevkassen ’Manses klumme’. Det forekommer mig at være et brud på systemet, hvis de enkelte deltagere skal have deres egne brevkasser. Hvorfor er der ikke også en brevkasse, der hedder ’yindees klumme’ eller ’Jos_38’s klumme’?

Er Manse en kendt politiker eller kulturpersonlighed, siden han har gjort sig fortjent til sin egen brevkasse, eller har han bidraget økonomisk til websitets oprettelse?

Hvorfor poster Manse ikke sit (i øvrigt ret udmærkede) indlæg om visum for pensionister til den postkasse, hvor det hører hjemme, nemlig postkassen ’Visa til Thailand’? (Som efter dansk retskrivning burde hedde ’Visum til Thailand’).

Mvh
Bent