Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Windows 10 bliver det sidste - på en måde

Oprettet af XP d. 12-05-2015 16:38
#1

Når Microsoft denne sommer sender næste version af Windows-styresystemet på gaden, markerer begivenheden samtidig et stort skifte med forretningsmodellen bag Windows. Systemet, der bliver gratis for eksisterende brugere af Windows 7 og 8, vil blive ledsaget af en kontinuerlig strøm af forbedringer og opdateringer, der vil afløse tidligere tiders sjældnere, men større udgivelser.
Dermed er det slut med at opdatere til næste version med nogle års mellemrum - den næste version kommer nemlig gradvist i tynde skiver, efterhånden som forbedringer bliver udviklet.
Windows-folket har ellers i årevis været vant til, at Windows-systemet blev leveret med computeren, og derefter fik smårettelser og små forbedringer så længe Microsoft holdt liv i systemet. Større opdateringer skete med store mellemrum, og var kun relevante for købere af nye computere eller folk, der var villige til at købe og installere en opdatering.
Windows 10 bliver den sidste
Sådan bliver det ikke fremover, forklarede Microsofts Jerry Nixon på Ignite-konferencen i sidste uge.
- Netop nu er vi ved at udgive Windows 10, og fordi Windows 10 er den sidste udgave af Windows, arbejder vi alle stadig på Windows 10, sagde han.

læs mere her http://www.dr.dk/...a-en-maade

Redigeret af XP d. 12-05-2015 16:39