Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: endnu en begivenhedsrig dag

Oprettet af manse d. 30-07-2009 11:14
#1

Vi har lige haft besøg af håndværkere i dag, fordi min dejlige ulvehund er så stærk, at han kan bøje stålstængerne i vores port, når han vil ud i det store liv og opleve dejlige hunde damer, så vi vil have porten lavet, så dette ikke kan ske mere. Dette var også okay, men det sjove ved det hele er, at denne håndværker spurgte min kone, om han ikke skulle skrive ekstra på regningen, for hun var jo gift med en farang, som bare vil betale. Min dejlige kone sagde så, hvad han mente med dette, og han forklarede, at han arbejdede for mange farangs i området, og sønner og koner ønsker dette, så det gik han ud fra, at min kone også ønskede. Sikke en ballade der blev. Jeg tror aldrig jeg har set min dejlige kone så vred, men hun er en smart dame der så sagde, at når du nu har din kone med, vil jeg da gerne vise hende huset o.s.v., så kan du jo lave porten så længe. Hvad hun fik at vide af forskellige farang svindelmåder af vedkommendes kone, var ikke småting.

1. Regningen er på 20.000.- baht, så skriv den på 40.000.- baht.
2. I laver kun dette jeg siger, og skriver andet på, så betaler han.
3. Når haven skal laves, har jeg set regninger for farangs der er dobbelt så dyre som mine.
4. Farang har ikke check på garanti på deres huse, så de betaler bare når noget skal laves efter det er færdigbygget, for alt lyder jo så billigt..

Ja sådan kunne jeg blive ved, og jeg føler mig engang imellem berørt over disse situationer, specielt når folk (farangs) kommer og spørger en, ja så har man jo et ben i hver lejr, og må på bedste måde prøve at finde ud af, at løse dette problem. Hvis man siger sandheden vil de jo nok blive skilt, og hvis man siger det er for dyrt, så har man ikke forstand på det, ja det er en balanceakt engang imellem, men da også lidt spændende, for gud hvor er farangs engang imellem nemme at tage rumpetten på, altså baglommen med kontanterne.

Bare lidt fra dagen i dag, så sig ikke man ikke oplever noget nyt herude i Thailand. Det sker faktisk ret tit, specielt efter, at flere og flere farangs begiver sig til sawangårds områder.