Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: RICE-PLEDGING SCHEME Supreme Court orders Yingluck to stand trial May 19

Oprettet af thai d. 21-03-2015 04:50
#5

nyheden er nået til DK

Tidligere premierminister i retten for "pligtforsømmelse"
En tidligere thailandsk premierminister kan få op til 10 års fængsel.


Den tidligere magtfulde og dominerende familie i thailandsk politik, Shinawatra, har fået nye problemer.

I den seneste sag står tidligere premierminister Yingluck Shinawatra til op til 10 års fængsel for sin rolle i en sag med ristilskud. Samtidig er hun blevet udelukket for al politik i fem år.

• Thailands eks-premierminister skal for retten http://jyllands-p...-Yingluck/

Den 47-årige Yingluck Shinawatra blev i januar anklaget for forbrydelsen med tilbagevirkende kraft af en militærudpeget lovgiver, inden landets justitsminister indsendte en anklage mod den tidligere premierminister i februar for at have udført "pligtforsømmelse".

Nu har den thailandske højesteret besluttet at tage sagen op.

"Dommerpanelet har besluttet, at denne sag hører under vores autoritet. Vi accepterer sagen," sagde dommer Veeraphol Tangsuwan ifølge BBC.

Den første høring bliver afholdt den 19. maj.

Tidligere har landets parlament vedtaget, at den tidligere premierminister bør stilles for en domstol på grund af "omfattende korruption" under hendes regeringsperiode.

Den konkrete sag drejer sig om en ordning, hvor regeringen angiveligt opkøbte afgrøder fra risbønder i landdistrikterne for det dobbelte af markedsprisen. Ordningen, der ifølge kritikere blev lavet for at tilgodese Shinawatra-familiens bagland, kostede regeringen milliarder af dollars.

Yingluck Shinawatra har afvist beskyldningen og forsvarer tilskuddet med, at det skulle støtte de fattige bønder i landområderne.

• Afsat thai-leder afviser ris-anklager i rigsretssag http://jyllands-p...gsretssag/

Den omdiskuterede sag var en medvirkende faktor til de protester, der sidste år førte til Yingluck Shinawatra og hendes regerings afsættelse efter flere måneders protest. Senere udførte militæret et kup i landet, der gav dem magten i maj.

Inden da var Yingluck Shinawatras bror, Thaksin Shinawatra, blevet fjernet ved et tidligere kup i 2006. Han lever nu i eksil.

Shinawatra-familien har vundet alle valg i Thailand siden 2001.