---

Med tanke på de nylige skyderier i København, der, indtil videre, skyldes en svensk "kunstner", har jeg egentlig i årevis funderet over, om det er så smart at gå rundt og sige/skrive alt hvad der falder en ind om andre.

Jeg har haft et par kammerater i min tid der praktiserede det, i vores ungdom, og det endte som regel med blå øjne og negerlæber.

Det jeg vil ind på er, om man ikke burde moderere sine udtalelser lidt, det der før hed almindelig høflighed, ...ok, jeg har måske ikke altid været det bedste eksempel hvad det angår, men nok om det!

Det jeg ville ind på, er om I , i dagligdagen udøver lidt selvcensur, sådan for husfredens skyld, eller kalder I både konen og naboen for hvad der falder jer ind?

Går I ind for ubegrænset ytringsfrihed, eller findes der grænser for hvad man kan sige/skrive?