Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: De Enæggede Anders og Torben

Oprettet af Svend Olsen d. 25-01-2019 06:07
#18

Anders & Torben - nye tider (1:3) - Tvillingerne og drømmen om Thailand

Anders og Torben vender tilbage med nye historier fra Holstebro. De to tvillinger bor stadig sammen, taler stadig i munden på hinanden og er stadig lige så ens som altid, men alligevel er deres fælles liv fyldt med overraskelser. De er begyndt at lære sproget thai, og de deltager i en tv-quiz om Thailand, dog uden at vinde. Men bagefter får de alligevel en stor præmie foræret. Da de vender hjem, har der været indbrud i parcelhuset i Holstebro, og nu skal de finde ud af, hvad der er blevet stjålet.







Anders & Torben - nye tider (2:3) - Tvillingerne og forlovelsen

Anders og Torben tager til Thailand med store planer. Anders har tænkt sig at spørge sin thailandske kæreste, om hun vil giftes, men før han gør det, skal han have købt en forlovelsesring. Anders sender Torben i byen for at finde den rette ring og købe blomster, men det går ikke helt som planlagt. Tvillingerne tager også på besøg hos svigermor ude på landet, hvor de kigger nærmere på en gave, som Anders har foræret familien: En ny tilbygning med et fint toilet, hvor man kan sidde i fred












Anders & Torben - nye tider (3:3) - Tvillingerne og besøget fra Thailand
Anders og Torben har ventet i mange år, og nu kommer der endelig en kvinde i huset. Tvillingerne får nemlig besøg af Anders' kæreste Don, der er på sin første rejse udenfor Thailand, og hun er knapt ankommet, før hun går i gang med at rydde op og gøre rent hjemme i parcelhuset i Holstebro. Tvillingerne vil gerne vise Don det bedste af Danmark, så de tager hende både med til et rigtigt kræmmermarked, på opgave med hjemmeværnet og på tur til det kolde Vesterhav, som hun dog ikke er alt for begejstret for.






Redigeret af ADM d. 17-03-2019 08:04