Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Homeless and stuck in Thailand: the tourists who never went home

Oprettet af skipper d. 04-01-2015 11:19
#3

Min første reaktion var at føle medlidenhed med dem, og hvorfor deres familier ikke hjælper dem med en flyvebillet hjem.
Men måske vil de slet ikke hjem, måske er livet som hjemløs i Thailand, bedre end det liv de ville få hvis de vendte tilbage.
Vi kendte engang en engelsk hjemløs, da vi boede i Chiang Mai.
Han gik rundt i sko med store huller i, og sov lidt iblandt hos en af danskerne der havde et lille firma der.
Konen havde overtaget deres fælles restaurant, der var lukket, og var forsvundet til ukendt sted.
Vi ville gerne gøre noget for at få ham på ret køl igen, så vi sammenførte ham med en thailandsk dame der søgte en farang med forstand på at drive restaurant.
Det gik selvfølgelig ad helvede til, han blev skidefuld og dummede sig, og så var den jo ødelagt.
Senere fik vi at vide han allerede flere gange tidligere havde fået tilsendt både penge og flybilletter fra familien, men havde drukket pengene op i stedet.
Senere hørte min kone, ad omveje, at hans thailandske kone egentlig var en sød og rar pige, men at hun ikke kunne stå model til hans druk længere.
Så mon ikke der er visse af dem der selv vælger deres tilværelse.

Redigeret af skipper d. 04-01-2015 11:20