---

»Jeg er flygtet ind på lufthavns-toilettet. Tårerne kommer væltende«
I dagene efter tsunamien sendte Udenrigsministeriet ambassaderåd Thomas Bo Pedersen fra ambassaden i Vietnam til det flodbølgeramte Phuket i Thailand. »Du skal nok regne med, at det kommer til at tage nogle dage,« fik han at vide. Her følger hans beretning.
http://www.b.dk/n...-vaeltende


»Det mest uhyggelige var den blå himmel«
Forfatteren Ib Michael befandt sig på det lille feriested Ao Sane i det sydlige Phuket, da tsunamien ramte øen. I slutningen af marts udkommer hans nye roman »Vilde engle«, som tager udgangspunkt i oplevelserne under katastrofen. Selve minutterne under flodbølgen husker Ib Michael som de mest nøgterne i hele sit liv.
Himlen var blå, og solen skinnede mildt ned over det lille, fredfyldte ferieparadis Ao Sane. Det var 2. juledagsmorgen, og de fleste af stedets gæster var gået ned for at spise morgenmad i restauranten ved vandet. Børnene legede ubekymret i strandkanten
http://www.b.dk/v...aa-himmel.



»Shit, vi skal væk herfra«
Mette Holmboe overlevede sammen med sin mand, Nikolaj, mirakuløst tsunamien, der for ti år siden skyllede ind over Sydøstasien. I dag spøger katastrofen stadig.
Karl og Matilde er overbevist om, at deres mor væltede på cyklen uden cykelhjelm og skrabede højre side af hovedet, siden hun i dag har et kunstigt øre og tre titaniumskruer siddende dér, hvor det rigtige øre burde være.
Men når børnene bliver ældre, vil deres mor Mette fortælle, hvordan hun mistede sit øre under forældrenes ferie i Thailand i julen 2004. Hun vil fortælle, hvordan vandmasserne fra tsunamien den 26. december kastede dem rundt, så de nær ikke var kommet hjem igen.
http://www.b.dk/n...aek-herfra


»Der var alligevel ikke noget omkring mig, der var levende«
For ti år siden blev Anna Sofie Lisbjerg væk fra sin familie, da tsunamien ramte Thailands kyst. Familien troede, at hun var tilintetgjort. I katastrofens kaos forestillede hun sig, at hun kunne blive del af en ny familie. Indtil hun blev genforenet med sin egen.
http://www.b.dk/n...ar-levende


Stranden og bølgen
Vi går på stranden i Khao Lak. En almindelig eftermiddag hvor regnen står ned i tove. Varm troperegn. Der er ingen mennesker. Kun den stille slubren når bølgerne kammer over på stranden og sugende trækker sig tilbage, kan høres.
Det varme vand slikker om benene og midt under den lange, ensomme tur går tankerne uvilkårligt fire år tilbage.
http://www.b.dk/v...og-boelgen

Thailand fem år efter tsunamien
Billed serie
http://www.b.dk/b...-tsunamien