Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Police arrest Dane wanted for tax fraud

Oprettet af M55 d. 06-11-2014 16:03
#4

Dansker efterlyst af Interpol: Anholdt i Thailand
Udenrigsministeriet bekræfter, at dansk statsborger er fængslet i Phuket


Politiet i Thailand har anholdt en dansk mand, der er efterlyst i Danmark for svindel i millionklassen, skriver lokale medier.

Den 48-årige dansker blev torsdag klokken 12.40 lokal tid pågrebet i en restaurant i Pa Khlork i Phuket.

Senere var seks betjente med til at vise den blonde, solbrændte mand frem for pressen på politistationen i Phuket.

Danskeren havde været efterlyst via det internationale politisamarbejde Interpol for svindel for knap 10 millioner kroner, skriver Bangkok Post.

Han ankom med fly til Thailand 31. august 2010. Han er nu anholdt og sigtet for at opholde sig ulovligt i Thailand, da hans visum udløb 24. april sidste år.

Han har angiveligt i hele perioden holdt sig skjult for myndighederne på den thailandske ferieø, der er en populær turistdestination.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter anholdelsen over for Ekstra Bladet.

- Ambassaden og Udenrigsministeriet kan bekræfte at en dansk statsborger er fængslet i Thailand, Phuket, og vi yder den sædvanlige konsulære bistand, oplyser vagthavende i Borgerservice.

http://ekstrablad...288203.ece