Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af thai d. 11-10-2018 10:35
#988

På Præstegårdsskolen i Esbjerg bliver lærerne næsten dagligt udsat for vold og krænkende udtalelser som ”fuck din mor” og ”skrid din luder”.

Det fremgår af en artikel på dr.dk. Artiklen fortæller også, at de yngste elever spytter, slår og sparker de ansatte.

Sidste skoleår blev der indberettet 75 tilfælde af vold. Derfor har Arbejdstilsynet givet skolen et påbud om at forebygge vold og trusler, hvilket man skal leve op til inden den 1. marts 2019.

Artiklen er baseret på en aktindsigt, som DR Syd har fået i sagen.

Generelt problem

Skolens leder, Steffen Lawaetz, oplyser, at volden især kommer fra elever i indskolingen (0. til 2. klasse).

Men disse rystende forhold er ifølge artiklen langt fra begrænset til indskolingselever på Præstegårdsskolen i Esbjerg. Den Korte Avis har tidligere berettet om andre eksempler.

Elevers vold mod lærere og tilsvining af dem er et mere generelt problem. På dr.dk citeres Thomas Andreasen, der er formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening, for følgende:

”Det er en stigende problemstilling i skolen. Der er en adfærd med slag og spark mod lærere og verbale udfald, der er decideret truende.

”Udsatte” elever

Ifølge artiklen er der et særligt kendetegn ved de aggressive og voldelige elever: Ifølge Arbejdstilsynet hænger problemet sammen med, at der er mange ”udsatte” elever på Præstegårdsskolen.

Desværre fremgår det ikke, hvad det svævende udtryk ”udsatte” betyder.

Men skolen selv oplyser i anden sammenhæng, at man har mange tosprogede børn. Det vil sige børn af indvandrere.

En betydelig del af disse børn har rødder i lande med en kultur, der er meget fremmed i forhold til den danske. En kultur, hvor vold spiller en langt større rolle end i det fredelige Danmark.

Det ville være indlysende relevant at nævne den store andel af ikke-vestlige indvandrerelever, når man taler om, at problemerne med vold hænger sammen med mange ”udsatte” elever på skolen.

Det svævende ord ”udsatte” elever dækker jo i høj grad over elever med indvandrerbaggrund.

Men det siger skolelederen på Præstegårdsskolen ikke noget om. Det gør formanden for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening heller ikke. Formanden for foreningen Skole og Forældre, Mette With Hagensen, der også citeres, er lige så tavs om dette.

https://denkortea...rerelever/

Redigeret af thai d. 11-10-2018 10:37