Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af maichai d. 24-09-2015 06:39
#577

Overlæge: Der sker svigt på svigt på svigt - og det koster livDet står meget slemt til med vores sundhedssystem, der sker mange fejl, og patienter som burde leve videre, dør.

Sådan lyder den sønderlemmende kritik fra Peter Funch-Jensen, overlæge og professor dr. med. I dag er han speciallæge i kirurgi og kirurgisk gastroenterologi på privathospitalet Aleris-Hamlet Hospitaler - men har en lang karriere bag sig det offentlige sundhedssystem. Senest på kirurgisk gastroenterologisk afdeling på Aarhus Sygehus.

Nu tager han bladet fra munden og skyder med skarpt mod et sundhedssystem i forfald og en situation, han overfor TV 2 betegner som "helt gakkelak".

- Der er sket svigt på svigt på svigt. Det står slemt til. Organisationen af opgaverne på sygehusene er for ringe. Det medfører flere fejl og langvarige komplicerede forløb, og ultimativt at nogen patienter dør, som ikke burde gøre det, siger Peter Funch-Jensen.

Han mener at fagligheden på sygehusene er trådt i baggrunden, og at det store problem er at der ikke er en enkelt person, der har ansvaret for den enkelte patient i hele indlæggelsesforløbet.

- Fagligheden og det at tage sig af patienterne er trådt i baggrunden. Der er simpelt for lidt tid mellem patient, sygeplejersker og læger. Der er ikke længere nogen enkelt person, der har ansvar for den enkelte patient, siger Peter Funch-Jensen. Han mener lægerne bruger for megen tid bag computerskærmene.

Folk skal holde kæft
Han mener også der er opstået en kultur, hvor ingen kritiserer tingenes tilstand og der ikke bliver lyttet til kritik.

- Der er opstået en kultur, hvor man har bedt folk holde kæft, siger Peter Funch-Jensen. Han mener dog ledelserne på sygehusene er klar over, hvor slemt det står til.

Ledelsen er udmærket klar over hvordan situationen er, men de vil ikke være klar over det, siger han.

Peter Funch-Jensen mener situationen skyldes dårlig ledelse på sygehusene.

- Det skyldes overvejende dårlig ledelse, men hvilket niveau, det er på, ved jeg ikke, siger Peter Funch-Jensen til TV 2.

http://nyhederne....koster-liv