Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af eneber d. 03-08-2015 01:02
#537

I HVOR HAR VI DET GODT, OS DER ER POLITIKER ((11((
vi rager til os selv, skider på resten af befolkningen, husk lige det ((4))

Carl Holst beholder fed efterløn: Ja, jeg kunne sige nej

Sommerens ufrivillige politiske hovedperson Carl Holst kom i dag hjem fra ferie.

Egentlig ville den tidligere regionsformand helst nøjes med at tale om sit nye hverv som forsvarsminister, men han kaster sig alligevel ud i et nyt indædt forsvar for den stærkt kritiserede efterløn på 833.000 kroner, han har modtaget fra Region Syddanmark.

Penge han har tænkt sig at beholde.

På sin Facebook har Carl Holst tidligere forsvaret sig med, at pengene er blevet udbetalt til hans konto helt automatisk. Men Carl Holst erkender nu, at han kan sige nej til den klækkelige udbetaling.

– Jeg har fulgt reglerne. Men faktisk også intentionerne i reglerne. Det er ikke sådan, at jeg er omfattet af et hul i reglerne. Det har jeg været meget skarp på at få afklaret.

– Men hvorfor har du ikke bare sagt nej til efterlønnen på de 833.000 kroner?

– Jeg kan da også bare sige nej til min løn.

– Så du mener ikke, du kunne sige nej til efterlønnen?

– Jo, det kunne jeg. Du har ret, jeg kunne sige nej. Men helt ærligt, jeg kunne også sige nej til min løn som minister.

– For mig er det vigtigste, at jeg i 15 år har været amtsborgmester og regionsrådsformand med løn. Nogen mener, den er for høj, det er muligt, jeg har aldrig brokket mig over min løn. Jeg har modtaget den løn, jeg var berettiget til. En løn som jeg ikke selv har vedtaget eller fastlagt. Hverken i størrelse, rammer eller indhold.

– Mange mener, det er dobbeltmoralsk, at du som medlem af et parti, som har beskåret efterlønnen, vælger at sige ja til et eftervederlag, som nok var tænkt til folk, som var stemt ud af politik osv.

– Du overgår til et velbetalt job, ville det så ikke klæde dig at takke pænt nej til de 833.000 kroner?

– Der ligger ikke det i det, at det kun skal træde i kraft, hvis jeg træder ud i arbejdsløshed. Man kan have et synspunkt om, at jeg får for meget i løn, men man kan ikke være i tvivl om, at det er en del af min løn.

Carl Holst læser under interviewet op af kommissoriet for den kommissionen, der skal se på lønnen til borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre.

Heri står, at eftervederlag er en del af lønnen for mænd og kvinder i landets ledende politiske stillinger.

’Hvervet som borgmester og regionsrådsformand er et fuldtidserhverv, (...). Den samlede vederlæggelse er sammensat af forskellige elementer, der ud over det faste vederlag også omfatter eftervederlag, (...),’ lyder det. Teksten siger dog ikke noget om, at toppolitikerne har pligt til at modtage pengene.


http://ekstrablad...ej/5670281

Redigeret af eneber d. 03-08-2015 01:06