Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af maichai d. 27-07-2015 08:35
#539

De Lover og lover men efter et valg er alting glemt:(

Dansk Folkeparti prioriterer ikke de ældreÆldre på Saltum Plejecenter sidder på gangene i op til to timer, hvis ikke de beder om hjælp.

- Simpelthen fordi der ikke er tid til at gå hen og hjælpe personen op, fortæller Kitt Nielsen, der er sosu-hjælper på plejecenteret i Jammerbugt Kommune, til Politiken mandag.

Plejehjemmet er presset efter en fyringsrunde, fordi kommunens lokalpolitikere med budgetaftalen for 2015 besluttede at skære 10 procent af udgifterne per borger over 65 år.

Siden 2011 har kommunen sammenlagt skåret en fjerdedel af ældreområdet. Bag nedskæringerne står blandt andre Dansk Folkeparti. Og det gør partiet i 57 af de 66 kommuner, hvor udgifterne per ældre borger er blevet skåret ned, viser en gennemgang, som Politiken Research har lavet.

Får skiftet sengtøj hver fjerde uge
Besparelserne med DF’s stemmer sker, på trods af at partitoppen så sent som under valgkampen gav en såkaldt værdighedsgaranti, der skulle sikre ældre mod våde bleer og uappetitlig mad.

- Det kan ikke nytte noget, at man sidder på Christiansborg og lover en hel masse på vegne af nogle andre, der siger, at vi ikke har råd, siger underdirektør i Ældre Sagen Michael Teit Nielsen til Politiken.

- I nogle kommuner får de ældre gjort badeværelset rent hver tredje uge. I andre kommuner får ældre skiftet sengetøj hver fjerde uge. Det er en ulækker standard.

DF'er: Det har jeg det skidt med
I Jammerbugt Kommune, hvor ældre kan strande på gangene, er det DF’s folketingsmedlem Morten Marinus, der også er viceborgmester, der har stemt for.

- Det skyldes, at vi lukker halvtomme plejehjem. Det er bestemt ikke meningen, at besparelserne skal ramme ældrevelfærden. Men der vil være enkelte, der får revisitering (flytter ældrebolig, red.), siger han til Politiken.

En anden DF-profil, René Christensen, der er finansordfører i Folketinget og lokalpolitiker i Guldborgsund Kommune, har også været med til at spare. I kommunens budgetaftale for 2015 valgte et flertal at skære 2 procent af udgifterne.

- Det har jeg det rigtig skidt med. Jeg synes slet ikke, det er fair, man skærer i ældreudgifterne. Vi har haft minusvækst, så det er den virkelighed, vi lever i, siger han til Politiken.

DF’s næstformand, Peter Skaarup, afviser, at DF-toppen lover ældre noget, partifæller i kommunerne ikke kan leve op til.

- Vi udsteder en retning. Vi vil gerne give flere penge til de ældre. Men under SR-regeringen kom der næsten ingen penge ud i kommunerne, som kunne have været brugt på de ældre, siger han til Politiken.

http://nyhederne....-de-aeldre