Debatemne: Thai-Dk Din debat side :: Danmark dejligt eller ???

Oprettet af M55 d. 04-07-2015 02:55
#523

hvis i ikke var klar over hvordan det hele hænger sammen, kan danmark nye minister forklare det :o


Den nye videnskabsminister: Gud skabte jorden

V-regeringens nye uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), mener, at gud har skabt jorden.

Det slår han fast i et interview med Jyllands-Posten.

På spørgsmålet om hvorvidt mennesket nedstammer fra aberne svarede ministeren:

- Jeg tror, der står en skabende gud bag. Hvordan han så har gjort det, det har jeg ikke forholdt mig så meget til. Og det er der jo heller ikke nogen, der kan give en teologisk forklaring på eller lignende. På den måde har jeg ikke forholdt mig til det.

36-årige Esben Lunde Larsens mere mundrette titel er ’videnskabsminister’. Han kommer fra det såkaldte ’bibelbælte’ på Ringkøbing-egnen, hvor han høstede næsten 11.000 personlige stemmer.

- Mener du så, at jorden blev til med et ’big bang’, lød et opfølgende spørgsmål.

- Jeg tror, der står en skabende gud bag det meste i verden, og hvordan der er blevet til, ja, der giver bibelen én forklaring, og naturvidenskaben giver sin forklaring. Det er ikke afgørende for mig. Det afgørende er, at verden er til. Og at jeg som et troende menneske tror, at der står en gud bag, svarede den nye minister for videnskab.

http://ekstrablad...en/5633892